Hej Brevkasse.

Jeg lider af angst og er derfor meget fraværene i skolen. Jeg går i 9 klasse og mit snit ligger på 5,2 så jeg kan lige med nød og næppe komme ind på gym, men for at være udannelsesparat skal man leve op til nogle flere grav blandt andet må jeg ikke have meget fravær hvilket jeg har.
Så jeg kan ikke komme ind på gymnasiet som har været planen hele tiden.
Og før i tiden fik jeg ellers gode karaktere men pågrund af mit fravær er de faldet helt ekstremt meget.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min mor tror hellere ikke på at jeg ville kunne klare gym.
Hvad gør jeg når nu jeg nok stadigvæk har angst næste skole år? Tager jeg på efterskole eller tager jeg et år hvor jeg ikke laver noget?

Hilsen E

(Pige, 15 år)


Hej Pige på 15 år

Det er super hårdt at have angst. Specielt når det bliver så svært, at det begynder at spænde ben for de ting, man gerne vil. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Der er hjælp at hente

Æv, hvor lyder det bare super hårdt, at du har så meget angst, at det er svært at komme i skole. Men det giver helt vildt god mening, at det er sådan, du har det. Og jeg ved, at der er rigtigt mange unge med angst, der har det ligesom dig. Vores krop er nemlig designet sådan, at når vi er bange, så har vi tre muligheder; Vi kan fryse, vi kan flygte fra situationen, eller også kan vi kæmpe imod den. Det er mega smart, når man er bange, fordi man er i livsfare – så hjælper det nemlig en med at overleve. Men når man har angst, så laver ens hjerne en fejltolkning; den tror, at en helt ufarlig situation – som for eksempel at gå i skole – er farlig. Og så er det at angsten kan komme til at spænde ben for en, fordi ting som man plejede at kunne lige pludseligt bliver super svære.

Men det er også super vigtigt for mig at sige, at der er hjælp at hente imod angst. Og heldigvis så er det sådan, at langt de fleste personer, der har angst, får det godt igen med den rigtige hjælp. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon får hjælp til din angst? Hvis ikke du gør det, så synes jeg nemlig, du skal snakke med din mor om at snakke med jeres læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til din angst henne. Sådan så du kan få det bedre, og så det kan blive nemmere for dig at tage i skole. Hvis du ikke har lyst til at have din mor med til lægen, så kan du også godt snakke med lægen selv. Nogle gange kan det bare være meget rart at have en med, som man er tryg ved, som man kan støtte sig op af.

Du skal nok nå det

Det er mega hårdt, når livet ikke lige går i den retning, som man havde regnet med, det ville gøre. For så skal man til at finde ud af, hvad man så skal i stedet for. Og det kan måske være hårdt at se ens klassekammerater fortsætte videre i gymnasiet, når man ikke selv kan. Men de fleste af os støder ind i bump på vejen, hvor livet bringer os i en anden retning, end vi lige havde regnet med. Det er en del af livet, selvom det nogle gange er rigtigt træls.

Men som jeg skrev, så kan man godt få det godt igen, selvom man er blevet ramt af angst. Så selvom det måske er for stor en mundfuld for dig lige nu at tage gymnasiet, så betyder det ikke, at du slet ikke kan komme i gymnasiet. Du kan sagtens starte gymnasiet om 1, 2 eller 3 år, når du har fået det bedre. Så selvom du måske er nødt til at tage en omvej på din vej til gymnasiet lige nu, så kan du sagtens ende med at komme i gymnasiet og få en studentereksamen. Dine klassekammerater har bare taget motorvejen, mens du tager landevejen dertil. Men det er ikke mere eller mindre rigtigt end at tage motorvejen. Du får bare set nogle andre ting på vej til gymnasiet end dine klassekamerater.

Snak med din uddannelsesvejleder

Du spørger, hvad du gør nu, når du nok også har angst næste år? Og om du skal tage på efterskole eller bare have et år, hvor du ikke laver noget. Det er noget, som du er nødt til at mærke efter med dig selv, hvad du har lyst til. Men uanset hvad du vælger, så tænker jeg, det vil være rigtigt godt at lave et eller andet i det år, hvor du ikke skal i gymnasiet. Om det så er at tage på efterskole eller at finde et frivilligt arbejde, du er glad for, tænker jeg ikke er så vigtigt. Det er bare vigtigt at lave et eller andet. Hvis man bare går rundt derhjemme uden at komme udenfor, så kan man nemlig godt komme til at gøre sin angst værre.

Det er svært for mig at vide præcis, hvad dine muligheder er, fordi jeg ikke ved, hvor du bor. Så jeg kommer til at tænke på, om du kender til det, der hedder en UU-vejleder? En UU-vejleder er en person, som kan hjælpe en med at finde ud af, hvad man har af muligheder, når man er færdig med 9. klasse. Så jeg tænker, det kunne være een god idé at snakke med UU-vejlederen på din skole. Så kan I nemlig sammen finde ud af, hvad der kunne være rart for dig at lave næste år. Hvis ikke UU-vejlederen kan hjælpe dig, så er jeg helt sikker på, at han eller hende kender nogen, der kan.

Snak med din mor

Du skriver, at din mor heller ikke tror, at du kan klare gymnasiet lige nu. Det kan jeg forestille mig, må have været lidt hårdt at høre, når nu du så gerne vil på gymnasiet? Men når jeg læser det, så kommer jeg også til at tænke på, om du mon har prøvet at snakke med din mor om, hvad du så skal? For jeg tænker, at hvis din mor har gået med nogle tanker omkring, at det måske er for hårdt for dig at klare gymnasiet. Så kan det også være, at hun har haft nogle tanker om, hvad du så kunne prøve i stedet?

Samtidigt så kan det også bare være rigtigt rart at snakke med nogen om det, hvis man går rundt og er i tvivl om noget. For så kan ens tanker godt komme til at køre lidt i ring, fordi man ikke helt kan finde frem til en løsning. Men hvis man får snakket med nogen og sat ord på sine tanker, så bliver man tvunget til at tænke dem helt til ende. Derfor synes jeg, du skal prøve at snakke med din mor om det, hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du finder ud af, hvad du skal efter sommerferien. Men husk – uanset om det bliver gymnasiet eller ej, så kan du sagtens komme i gymnasiet senere, hvis det er det, du gerne vil.

De bedste hilsner fra en Mindhelper