Der er sket mange forskellige ting rundt omkring mig. Det har gjort, at jeg har fået det svært. Og op til sommerferien har bare jeg fået det endnu værre.

Hej,

Ugerne op til sommerferien har jeg bare fået det værre. Jeg har haft dage hvor jeg f.eks. Oppe i skolen har grædt i 45 min, fordi jeg både har været bange og jeg bare har haft brug for at græde ud. Igennem de sidste par år har jeg været i gennem rigtig meget. Jeg flyttede skole i 7. Til en privatskole, min mor konstateret forstadie til brystkræft, min søster gik også igennem et stort brud med sin daværende kæreste, jeg blev selv drillet, på min gamle skole, fordi jeg er det man kalder en nørd. På mit fodboldhold blev jeg mobbetdet (det går bedre). Men jeg begyndte at udvikle præstationsangst. Jeg begyndte at snakke meget med min klasselærer om det, men han ved ikke til min fortid osv. Så det er lidt svært at tale med ham.
Det hele begyndte så at gå ned efter terminsprøverne Sidste december. Siden har jeg haft nul energi. Jeg er blevet endnu mere bange, min bedstefar døde. Men det er først her til sidst, altså ugerne op til ferien det er blevet meget slemt. Min præstationsangst er blevet meget værre. Jeg havde også en periode hvor jeg ikke havde været til fodbold i 2 uger fordi jeg ikke følte jeg passede ind. Min nabo mishandler også sin hund, både politiet og dyreværnet er involveret. Jeg føler også at jeg er blevet erstattet af en pige som startede i 8.Jeg har i flere måneder været bange for at jeg havde stress, men hver gange jeg delte mine tanker med min mor og klasselærer, er de bare blevet skudt ned. Dramaet i min klasse, det ender jeg altid at stå i midten af. Før ferien skulle vi have standpunktskarakter, og den er jeg ikke vilde med, selvom jeg er en 12-tals pige. Det hele endte med at jeg sad og græd, mest på grund af alt det overnævnte. I mens jeg rystede over hele min krop, svedte, havde kvalme, følte jeg skulle besvime, og bare ville væk. Jeg havde heldigvis bedt min lærer om hjælp, så han beroligede mig. Han skrev senere en besked til mine forældre, på den dårligst forklarende måde.
Så jeg har ikke et fristed i skolen, derhjemme, til fodbold osv. mere. Har kun et når jeg laver lektier
Så jeg føler at lektier er det eneste jeg har tilbage, men jeg føler at jeg er blevet dårligere til alle fag og at jeg kører på automatik. Jeg føler at jeg er bare en skulptur der lige så stille bliver hakket ned, der er snart ikke mere tilbage, og det er der ingen der ser mig. Fordi jeg er bare den stressede 12-tals pige, og ingen forstår mig.

Hilsen Mig

(Pige, 15 år)


Kæreste du

Hold da op. Du har da virkeligt været igennem mange svære ting. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at det hele er rigtigt svært for dig lige nu. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind. Det betyder nemlig, at du søger hjælp. Og det er første skridt i retning af at få det bedre.

Fortæl din klasselærer om din fortid
Det er virkeligt flot, at du har fået snakket med din klasselærer om din præstationsangst. Det er nemlig så vigtigt at få sagt det. Så din lærer kan være opmærksom på, at du har brug for støtte til det lige nu. Så det er virkeligt vigtigt, at du har fået snakket med din klasselærer om det. Og det skal du endelig fortsætte med at gøre. Men du skriver også, at han ikke helt forstår dig, fordi han ikke kender din fortid. Derfor tænker jeg på, om det kunne være en mulighed for dig faktisk at fortælle ham om din fortid? Jeg tænker nemlig, at din klasselærer rigtigt gerne vil forstå dig bedst muligt. Og det er jo svært for ham, når han ikke kender din fortid. Så hvis du har mod på det, synes jeg, at du skal prøve at fortælle din klasselærer om din fortid også.

Det er helt normalt at reagere på noget svært
Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dit brev. For du har bare oplevet så mange svære ting inden for en kort periode. Og det gør mig rigtigt ondt, at du har skulle opleve alt det. Ligesom det giver så god mening, at du har det virkeligt svært lige nu. For du reagerer på alle de ting, du har oplevet. Og det er fuldstændigt normalt at reagere med at få det rigtigt svært, når man har oplevet rigtigt mange svære ting. Ligesom du har. Men jeg kan virkeligt godt forstå, at det ikke er særligt sjovt for dig at have det sådan.

Du skriver, at du har overvejet, om det kunne være stress. Det kan jeg ikke svare dig på, om det er, men du kan prøve at læse vores artikel om stress, hvis du har lyst. Måske er der noget information i den, du kan bruge? Jeg kommer også til at tænke på, om du kender til angst og angstanfald? Noget af det du skriver, lyder nemlig en smule som noget i den retning. Jeg kan ikke ud fra dit brevkassespørgsmål vide, om det er angst. Men du kan jo prøve at læse de artikler, jeg har linket til. Måske er der noget af det, der giver mening for dig. Men uanset hvad er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om de ting, du oplever. For du skal virkeligt ikke gå rundt med alle de her ting helt alene.

Svære ting følges nogle gange ad 
Du beskriver nogle forskellige ting udover, at det alt i alt bare er virkeligt svært at være dig lige nu. Du har ikke rigtigt noget energi, din præstationsangst er blevet værre, og du føler dig dårlig til mange af dine fag. Det er alt sammen noget, der bare er virkeligt hårdt og super svært at være i. Men jeg tænker på, om du begyndte at opleve de her ting, da du fik det svært? Nogle gange kan en reaktion på nogle virkeligt svære ting nemlig godt sprede sig, fordi man får mindre overskud. Og derfor begynder at føle sig træt og uden energi. Det kan også godt gå udover andre ting. Som for eksempel ens selvtillid, så man pludseligt begynder at føle sig dårlig til ting, man ellers plejede at føle sig godt til. Lidt ligesom det du beskriver med dine fag i skolen. Det er helt naturligt at opleve, at tingene følges ad. Men det er selvfølgeligt virkeligt ikke særligt fedt, at alting lige pludseligt bliver rigtigt svært. 

Du er meget mere
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du “bare er hende den stressede 12-talspige.” Og jeg kan virkeligt godt forstå, at det kan føles sådan hos dig. For det er bare noget, der bliver snakket så meget om lige for tiden. Men jeg får bare sådan en lyst til at fortælle dig, at du er så meget mere end en “stresset 12-talspige.” For du har så mange forskellige grunde til, at det bare er rigtigt svært at være dig lige nu. Og det giver bare så god mening, at du ikke har det ret godt for tiden. 

Men du har også nogle styrker, som gør dig til en helt unik person. Jeg tænker for eksempel, at du virker som en rigtigt opmærksom pige. Der tænker meget over, om dine omgivelser har det godt. Det kan være rigtigt hårdt, fordi man tager rigtigt mange ting ind. Og derfor tit kommer til at føle rigtigt meget. Men det er også en rigtigt god styrke at have. Fordi det gør, at man er rigtigt rar at være sammen med. Hvis du har mod på det, kan du prøve at læse vores guide til at finde sine egne personlige styrker. Måske kan du bruge noget af det til noget?

Snak med dine forældre 
Mit allervigtigste råd til dig er at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Det lyder, som om du allerede gør det lidt. Og det skal du blive ved med at gøre. For det er så vigtigt, at du ikke går rundt med alle dine svære tanker og følelser helt selv. For det er rigtigt svært at få hjælp til at få det bedre, hvis man ikke får fortalt nogen, hvor svært man faktisk har det. Det kan nemlig ikke altid ses, at man går rundt og har det virkeligt svært. Og du har allerede rakt ud efter hjælp ved at skrive herind. Det fortæller mig, at du rigtigt gerne vil have hjælp til at få det bedre.  

Derfor er det så vigtigt, at du får fortalt dine forældre præcis, hvor svært du har det. Og du må gerne holde fast i, at du har det rigtigt svært for tiden. Og at du virkeligt har brug for deres støtte. Jeg kan nemlig virkeligt godt forstå, hvis det er frusterende for dig, at dine forældre bare slår det lidt hen, når du snakker med dem. Derfor tænker jeg, at det er så vigtigt, at du bliver ved med at holde fast i, at du bare har så meget brug for deres hjælp. Selvom jeg godt ved, at det kan være virkeligt svært. Men du har så meget ret til at få hjælp, for du har det ikke særligt godt for tiden. 

Tag fat i Headspace
Hvis det slet ikke dur for dig at snakke med dine forældre eller dine klasselærer, kan du tage fat i Headspace. Det kan du også gøre, hvis du bare synes, at det er rarere at snakke med nogen, du slet ikke kender. Hos Headspace sidder der en masse søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om lige netop det, der er svært for dig. Der er ikke noget, der er for småt eller for stort hos Headspace. Og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Headspace og snakke med dem. Det kan også være, de har nogle råd, du kan bruge.

Snak med din læge
Til slut synes jeg, du skal tage at snakke med din læge. Ud fra det du har skrevet, tænker jeg nemlig, at det kunne være rigtigt godt for dig at komme til at snakke med en professionel. Som ved noget om nogen af de ting, du har oplevet. Så du kan få sat ord på det. Og også få hjælp til at håndtere de følelser, det har givet dig. Det kunne for eksempel være en psykolog. Men for at komme til en psykolog, skal du et smut forbi din læge. Så kan han eller hun vurdere, om du har brug for at komme til at snakke med en psykolog. Eller om der måske findes et andet tilbud, der kan hjælpe dig bedre.

Jeg håber virkeligt på, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får hjælp til at få det bedre. For det kan nemlig godt lade sig gøre at få det godt igen. Og jeg tror på, at du nok skal få det godt igen.

De allerbedste og allervarmeste hilsner fra en Mindhelper