Jeg græder og er hele tiden enten sur, presset eller trist

Det er tydeligt at fornemme på dit brev, at dit overskud er helt nede. Og at det derfor er svært for dig at overskue en del ting. Det skal tages seriøst. Derfor er det rigtig godt, at du reagerer på det og deler dine tanker.

Du skal ikke gå alene med det
Når ens overskud er helt nede i kulkælderen, følger humøret ofte med. Det er helt almindeligt, men bestemt ikke særlig sjovt. For hvem synes, det er fedt at gå rundt og være ked af det hele tiden? Ingen. Derfor er det også hammervigtigt, at man får det sagt til nogen. Præcis ligesom du allerede har gjort. Det kan nemlig godt udvikle sig, hvis man går alene med det for længe.

Flot, at du har sagt det til din lærer
Jeg vil gerne rose dig for, at du har haft mod til at fortælle din lærer, at du er bange for, at du er stresset. Det er rigtig flot! Jeg kommer til at tænke på, hvad du tænker om hans svar. Synes du, at han har ret? For uanset hvad, gør præstationsangst det bestemt ikke nemmere.

Skru ned for perfektionismen
Ofte når man er ret stresset, kan det godt være et tegn på, at man gerne vil gøre alt helt perfekt. Og hvis du samtidig har lidt præstationsangst, kunne jeg forestille mig, at det er ekstra vigtigt for dig at være forberedt og præstere godt. Er det rigtigt fornemmet af mig? Hvis det er det, synes jeg, du skal kigge på vores råd til, hvordan man skruer lidt ned for perfektionismen. Det er godt at være omhyggelig med det, man gør. Men hvis det begynder at gå ud over ens humør, er det vigtigt at gøre noget ved det.

Snak med dine forældre om det
Du skriver, at du har fortalt om din stress til din lærer. Men jeg spekulerer på, om du også har fortalt det til dine forældre? Hvis du ikke har det, er det meget vigtigt, at du får det gjort. Det er faktisk mit vigtigste råd til dig. Du nævner også i dit brev, at du ikke ved, hvordan du skal sige det. Og her er det vigtigste egentlig “bare” at hoppe ud i det og være helt ærlig. Du kan læse vores guide til at snakke om svære ting med sine forældre. Der kan du helt sikkert få idéer til, hvordan du får åbnet snakken.

Hvis det er svært for dig at sige højt, kan du også altid skrive et brev til dem. Når I så skal snakke sammen, kan du starte med at skubbe brevet over til dem. Så ved de, hvad det er, du gerne vil snakke om.

Skriv fordele og ulemper op
Jeg kan godt forstå, at du kan være bange for konsekvenserne ved at sige noget. Men.. Konsekvenserne tror jeg faktisk er større ved ikke at sige noget. Som skrevet længere oppe, kan stress godt udvikle sig til noget mere. Og det har det lettere ved, så længe man går med det alene. Hvis man går med det alene, er man nødt til at kæmpe med det helt selv. Og det er bestemt ikke særlig let. Jeg synes i stedet, at du skal sætte dig ned og skrive fordele og ulemper op ved både at fortælle det og ikke fortælle det. Så bliver det ofte mere klart, hvad man skal gøre. Og forhåbentlig finder du, at de tungeste argumenter peger på, at du skal sige det.

Du kan selv gøre noget
Som jeg har skrevet længere oppe, er det vigtigt, at du fortæller dine forældre det. Men du skal vide, at du også kan gøre noget selv for at komme stressen til livs. Derfor vil jeg lige linke til nogle artikler, hvor vi kommer med råd til, hvad man kan gøre for at skrue ned for stressen. Vi har lavet en trin-for-trin guide til mere ro og overskud og 10 blandede tips til at skrue ned for presset. Tag et kig på dem og brug det, der giver mening for dig.

Tag til lægen, hvis det bliver ved
Her til sidst vil jeg bare lige sige, at hvis det fortsætter i et stykke tid endnu, så tag fat i din læge. Din læge kan på den måde hjælpe dig og henvise dig til nogen, der kan hjælpe dig til at få det bedre. Ikke alle er lige vant til at snakke med sin læge, når de har det svært. Derfor har vi lavet en guide til at snakke om svære ting med sin læge, som jeg synes, du skal læse. Den kan forhåbentlig hjælpe dig lidt på vej.

Jeg håber, at jeg kunne give dig den hjælp, du havde brug for. Jeg ønsker for dig, at du snart bliver mindre stresset, så du kan blive glad igen.