Tema: Angst og stress

Ro på: 10 tips til mindre stress og pres

Stress, pres og krav fra morgen til aften? Sådan behøver det ikke være. Få råd til, hvordan du skruer ned for stress i dagligdagen - og passer på dig selv.
Sidst opdateret 24. maj 2018

Du slår øjnene op. Og to sekunder efter begynder tankerne at skylle ind over dig:

Fuck, det er på torsdag, at jeg skal aflevere min danskopgave! Altså om mindre end 48 timer. Og jeg er jo næsten ikke kommet i gang. Og jeg skal også på arbejde. Og til træning. Og holde gang i min Snapchat-streak med Emil.

Kender du den situation? At det hele bare vælter og føles alt, alt, alt for meget.

at være stresset

Du er langt fra alene. Undersøgelser viser, at hver femte ung ofte føler sig stresset.

Heldigvis kan du gøre meget for at skrue ned for presset og finde mere ro.

Nysgerrig? Fedt.

Så lad os fluks komme igang …

Værktøjskasse til mindre stress og mere glæde

  1. Pust stress ud med enkle vejrtrækningsteknikker
    Munke og kloge koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Og det bedste af det hele: Det er ikke spor svært. Her får du to enkle videoguides med vejrtrækningsteknikker til mere ro. Tjek dem ud næste gang, du trænger til et pusterum.
     
  2. Husk pauserne (Både de små og de store)
    Blæser du gennem ugen med 120 kilometer i timen? Det er fint at give den gas i perioder, men (og ja, nu kommer der en løftet pegefinger): Husk også at give dig selv tid til at lade batterierne op igen. Brug for lidt inspiration? Tjek de her 6 idéer til perfekte pauser.
    at føle sig stresset
    Klog amerikaner
    “This best time to take a break is when you don’t have time for it.”
  3. Øv dig i at skrue ned for kravene til dig selv
    ‘Jeg burde træne noget mere’
    ‘Jeg burde også bruge lidt flere timer på lektierne’
    ‘Jeg burde også [indsæt selv]’
     
    Kender du det, at rækken af ting ‘du burde’ bare hober sig op? At du aldrig føler dig tilfreds dig selv. At du aldrig synes, at det, du gør, er helt godt nok. Sådan har mange det. Heldigvis findes der teknikker til at skrue ned for kravene. Dem kan du læse meget mere om i guiden: Kæmper du med perfektionisme? Få 10 gode råd.
  4. Træn mindfulness – og tæm abehjernen
    Tænk på sidste gang du så en flok aber i TV eller zoologisk have. Af og til er der ro. Men som regel flintrer de rundt. Op og ned. Frem og tilbage. Præcis det samme gælder for vores tanker. Et øjeblik bekymrer du dig om noget i fremtiden. Det næste ærgrer du dig over noget i fortiden. Og så kommer du lige i tanke om, at du også skal huske fødselsgaven til faster Winnie.
     
    stress
    Kort sagt: Tankerne kværner konstant afsted.
     
    Er det normalt? Ja
    Er det udmattende? Ja 
     
    Heldigvis findes der teknikker til at skrue ned for støjen i hovedet. En af de allerbedste er mindfulness. Nysgerrig? Tjek de her 4 enkle mindfulness-teknikker du kan prøve allerede i dag.
  5. Sørg for at få nok søvn (Hint: 8-10 timer hver nat)
    Du har sikkert hørt det 7.000 gange før. Men lad os lige gentage det: Søvn er sindssygt vigtig for dit humør, din krop og din hjerne. Ikke mindst, når du føler dig stresset og presset.
     
    Som ung har du brug for 8-10 timers sammenhængende søvn hver nat.
     
    Hvordan ser dit søvnregnskab egentlig ud? Rammer du de anbefalede 8-10 timer? Hvis ikke, så er det et godt sted at sætte ind.
     
    Tjek også: Svært ved at falde i søvn? Få 10 gode råd til, hvad du kan gøre.
  6. Øv dig i at sige nej (både til dig selv og andre)
    Kender du det, at du får sagt ja til alt for meget. Fordi du har lyst. Fordi du gerne vil hjælpe. Fordi du har svært ved at sige nej. Og pludselig føles det hele bare komplet uoverskueligt. Velkommen i klubben.
     
    Løsningen er enkel (men ikke nødvendigvis nem):
     
    a. Væn dig til at stoppe op og mærke efter, hvordan du egentlig har det indeni: Er der ro på? Eller kan du mærke, at det hele begynder at være for meget?
     
    at stresse sig selv
     
    Alt for tit drøner vi bare derudaf på automatpilot, mens vores krop og hjerne skriger: ‘Stop, stop, stop! Jeg har brug for en pause’. Højere og højere, men uden at nogen lytter. Ikke så godt.
     
    b. Øv dig i at sige nej engang imellem. Både til dig selv og til andre. Også selvom du har lyst til at sige ja. Som en klog bedstemor engang sagde: “Du kan altså ikke nå det hele”.
  7. Grin stress ud af kroppen
    Det lyder måske fjollet, men den er god nok: Et godt grin hjælper mod stress. Forskere kan simpelthen måle, at latter sænker antallet af stresshormoner i din krop.
     
    Og ikke nok med det. Oveni får du et skud endorfiner. Endorfiner kaldes også for kroppens eget lykkestof, fordi de får dig til at føle dig glad og godt tilpas.
     
    What’s not to like?
     
    Så sæt igang: Find verdens sjoveste kattevideo på Youtube eller hit på noget andet, der fyrer op under lattermusklerne.
  8. Øv dig i at løse problemer
    Problemer er ligesom ukrudt. De har det med at vokse sig større og brede sig, hvis du ikke tager dig af dem. Og til sidst føler du måske, at de æder al din energi.
     
    Øv dig derfor i at løse problemer, før de vokser dig over hovedet og (for alvor) begynder at stresse.
    problemer og stress
  9. Lær dig selv bedre at kende – og stop stress i opløbet
    Jo bedre du kender din krops signaler, desto lettere kan du fange stress i opløbet.
     
    Stress viser sig på mange måder. Nogle får svært ved at falde i søvn og koncentrere sig. Andre lukker sig inde i sig selv og bliver vrede, irritable eller kede af det.
     
    Hvordan reagerer du, når du begynder at føle dig stresset? Brug lidt tid på at tænke efter, så du bliver mere opmærksom på din krops alarmsignaler.
     
    Tjek også de her 14 typiske tegn på stress.
  10. Snak med nogen om, hvordan du har det
    At gå alene med tunge følelser og tanker kan være super stressende. Øv dig derfor til at dele dine problemer med andre. I starten føles det måske svært. Men jo flere gange, du gør det, desto lettere bliver det.
     
    snak om stress
    Har du ikke mod på at snakke med en, du kender? Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet, hvor du kan være helt anonym. Du kan fx. chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd.
     
    Vælg den mulighed, der passer dig bedst lige nu. Det vigtige er ikke præcist hvem, du snakker med. Men at du ikke går alene med dine tanker og problemer.

Langt (men vigtigt) bonusråd: Gå sammen med andre om at gøre noget ved stress

‘Hvad er der galt med mig?’
‘Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?’

Sådan tænker mange. Altså, at det er deres skyld, at de føler sig stressede. At, der er dem, der er noget galt med.

Ikke et ondt ord om det. Men stop lige op – og tænk efter en ekstra gang. Så vil du sikkert nikke, når vi siger, at det er alt for simpelt at se stress på den måde.

Det er jo ikke dig, der har fundet på karakterræset i skolen.
Det er ikke dig, der har fundet på de uopnåelige skønhedsidealer.
Og det er heller ikke dig, der har fundet på sociale medier, som bimler 24/7/365.

Nej, dine tanker, drømme og følelser bliver i høj grad farvet af det samfund, som du lever i.

stressproblemer

Nu tænker du måske:

‘Jo, det er måske rigtig nok. Men hvad kan jeg egentlig bruge det til? Alt det kan jeg jo ikke lave om på.’

Og på en måde har du ret. Og så alligevel …

For selvfølgelig kan du ikke bare 1-2-3 lave alting om alene. Men – og her kommer det vigtige – går du sammen med andre, står du langt stærkere.

Historien er fuld af eksempler på folk, der i fællesskab har puffet til ting og skabt (både små og kæmpestore) forandringer.

Okay, lad os lige komme lidt ned på jorden igen. Så hvad kan du – helt konkret – gøre, hvis du synes, at stress og krav fylder for meget i din hverdag? Her får du 3 idéer:

Som Steve Jobs (Ham fra Apple) sagde:

“The people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do.”

Måske også nyttigt for dig:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål