Æder stress og bekymringer dine dage? Ville du ønske, at du kunne slappe mere af? Nyde livet mere? Her får du en guide til mindre stress i hverdagen.
Jeg mistede helt overblikket.
Jeg kunne ikke se andet end problemer.
Jeg følte bare, at jeg var nødt til at kæmpe og kæmpe.
Kender du den følelse? At du er ved at drukne i en grå sump af opgaver, krav og problemer. Og at lige meget hvor stærkt du løber, så er der simpelthen ikke timer nok i døgnet.
Tag en dyb indånding. Og hør så her: Du kan sagtens få det godt igen!
Her får du en guide til, hvordan du (meget gerne sammen med andre) skruer ned for stress og pres i dit liv.
Nysgerrig? Så hæng på.
4-trin til mindre stress i hverdagen
Trin 1: Start med at finde ud af, hvad der stresser dig
Okay, vi får nok ikke nobelprisen for det her råd: Ikke desto mindre er det vigtigt, at du starter med at finde ud af, hvad der stresser dig.
Er det din kommende matematik-eksamen? Problemer i familien? Bekymringer? Følelsen af aldrig at være god nok? Eller noget helt femte?
For mange fungerer det godt at skrive ned hvad, der stresser dem, så du får tankerne ud af hovedet og kan se dem lidt på afstand.
Måske finder du af, at det ikke bare er én ting, der stresser dig. Men et miskmask af problemer.
Bare rolig. Det er helt normalt.
Gør imidlertid dig selv en tjeneste. Tag ét problem ad gangen, så bliver det meget lettere at have med at gøre. Start fx med at fokusere på det, der stresser dig allermest lige nu.
Trin 2: Lav en liste med idéer til, hvad du kan gøre ved problemet
Ligesom vinterstøvler kommer problemer i alle størrelser. Fra bittesmå til kæmpestore. Og vi påstår selvfølgelig ikke, at du hokus-pokus kan trylle alle problemer væk. Men – og her kommer det vigtige: Selvom du ikke kan få et problem til at forsvinde, så kan du altid gøre noget for at få det lettere med det.
Sådan gør du:
Sæt dig med et stykke papir eller din computer. Brug nu 15 minutter på at komme på idéer til, hvad du kan gøre ved problemet, som du valgte at fokusere på i trin 1. Bare skriv som død og helvede. Og ja, nogle af idéerne er garanteret fjollede. Pyt med. Lige nu gælder bare om at få hakket så mange idéer ned som muligt. Prøv derfor at gemme din indre kritiker væk for en stund.
PS: Lav meget gerne idélisten sammen med en god ven, en voksen på skolen eller dine forældre. To hjerner tænker bedre end én.
Trin 3: Gennemgå din liste – og pluk 1-2 idéer
Kig nu på din liste med idéer til, hvad du kan gøre. Og stil dig selv spørgsmålene:
A: Hvilke af idéerne, tror jeg, vil virke bedst?
B: Hvilke af idéerne føles mest overkommelige?
Måske er det enkelt. Måske tænker du: “Selvfølgelig, det er da dét, jeg skal gøre”. Fedt, så er det jo enkelt.
Meeeen… det også kan være, at du er i tvivl eller slet ikke føler, at du kan bruge nogle af idéerne. Og det er selvfølgeligt træls. Men mist endelig ikke modet.
Tit kommer gode idéer til os, når vi mindst venter det. Under bruseren. På cyklen på vej til skole. I anden halvleg af fodboldkampen. Læg derfor idélisten væk et par dage og se, om der helt af sig selv popper nye idéer op.
Føler du, at du sidder fast? Så husk igen, at det er super godt at hive fat i en god ven, dine forældre eller lignende. Tit hjælper det bare at sætte ord på, hvordan du har det.
Trin 4: Prøv din idé af
Forestil dig, at du i trin 1 fandt ud af, at din stress skyldes, at du om 14 dage har en vigtig fremlæggelse i skolen.
Hvad kan du gøre i den situation? Alt muligt…
Du kan fx:.
- tale med din lærer om, hvordan du har det med fremlæggelsen.
- øve fremlæggelsen hjemme på værelset sammen med en ven.
- lære teknikker til at håndtere nervøsitet (Eksempelvis de her enkle vejrtrækningsteknikker).
- se videoer med folk, der er gode til at fremlægge, og nappe deres tricks.
Kort sagt: Der findes mange mulige løsninger på det samme problem.
Men igen: Lad være med at prøve det hele af på én gang. Pluk 1-2 idéer. Test dem af og se, om de hjælper dig. Bagefter kan du altid hive listen frem igen og afprøve flere idéer. Men start småt.
Snak eller chat med nogen om, hvordan du har det
Husk: Stress er ikke noget, du skal klare eller håndtere alene.
Og husk: Det er aldrig svagt eller pinligt at have brug for hjælp.
Et godt sted at starte er at snakke med dine forældre. Måske har de idéer til, hvad du kan gøre? Under alle omstændigheder er det vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan støtte dig. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores guide til at tale med forældre om svære ting.
En anden mulighed er at tale med en på din skole eller uddannelsessted. Det kan fx være en god lærer, en studievejleder eller sundhedsplejerske. Læs mere om mulighederne for at få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
Har du ikke mod på at snakke med en, du kender? Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet, hvor du kan være helt anonym. Du kan fx chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace eller skrive til brevkassen her på Mindhelper og få et godt råd.
Vælg den mulighed, der passer dig bedst lige nu. Det vigtige er ikke præcist hvem, du snakker med. Men at du ikke går alene med dine tanker og problemer.
