Jeg får ondt i maven og begynder at ryste, når jeg tænker på skole

Det kan være virkeligt forvirrende, at det er svært at komme i skole, hvis man ellers normalt klarer sig godt i skolen. Så jeg kan godt forstå, du har svært ved at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Er der noget, der er svært?

Det er ikke særligt sjovt at være dig for tiden. For når man har det sådan, at man får ondt i maven og begynder at ryste, når man tænker på at skulle i skole, som du beskriver. Så er det et tegn på, at der er noget, som er rigtigt svært. Jeg kommer til at tænke på, om der er noget ovre i skolen, der er svært for dig? Her tænker jeg ikke så meget på det faglige. For man kan sagtens være super god i skolen, selvom man synes, det er rigtigt svært at gå i skole. Det er der en del, der oplever. Jeg tænker mere på, om der er noget andet, der er svært for dig? Er der for eksempel noget socialt ovre i skolen, der er svært for dig? Eller er der mange lektier og afleveringer, som du er presset af?

De ting du beskriver med at få ondt i maven og ryste, når du tænker på skolen, er nemlig en meget normal reaktion på, at man skal noget, som man synes er ubehageligt. Det er nogle reaktioner, der kommer fra kroppen, fordi det forbereder sig på at skulle komme væk fra en situation, som den tror er farlig. Når den gør det, så får den for eksempel ens hjerte til at pumpe hurtigt, og det kan godt få en til at begynde at ryste. Det er super smart, at det sker i en situation, som faktisk er farlig. For så hjælper det os med at komme væk. Men når man er i en situation, som faktisk ikke er farlig, så er det ikke så smart mere. For det er nogle super ubehagelige reaktioner, som man kan få fra sin krop. Men selvom de føles ubehagelige, så er de heldigvis ikke farlige. Det er bare ens krop, der er lidt for overbeskyttende og forsøger at passe på en, selvom der egentligt ikke er nogen fare.

Der kan være mange grunde

Du skriver, at du er lidt i tvivl om, om du kunne have en form for angst. Og nogle af de ting du beskriver med at få ondt i maven og begynde at ryste, inden du skal i skole, lyder lidt som nogle af de ting, som jeg også hører andre unge med angst beskrive. Men der kan være rigtigt mange grunde til, at man har det sådan. For hvis der for eksempel er nogle ting i skolen, som faktisk er rigtigt ubehagelige for dig, så er det en hel normal reaktion på det. Derfor kan jeg ikke svare dig på, om det mon kunne være en form for angst, fordi jeg ikke kan sidde og snakke frem og tilbage med dig.

Men hvis du har lyst til det, kan du kigge på vores artikel med de typiske tegn på angst, som jeg har linket til. Det er helt normalt at have nogle af tegnene nogle gange, men hvis du kan genkende mange af dem. Og hvis det har stået på rigtigt længe, så er det vigtigt at du snakker med nogen om det. For ligegyldigt om det er angst eller ej, så er det i hvert fald et tegn på, at der er noget, der er svært. Og hvis der er noget, der er så svært for dig, så skal du ikke gå med det alene.

Bliv ved med at snakke med din mor

Du skal have super meget ros for, at du allerede har snakket lidt med din mor om, hvordan du har det. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. Så kan de nemlig komme til at bygge sig op og fylde endnu mere. Men jeg kan godt forstå, du synes, det kan være svært lige at sætte ord på, hvordan du egentligt har det. For det kan bare være svært at finde de rigtige ord til at beskrive, hvad det er for nogle følelser, man går rundt med. Det tror jeg, der er rigtigt mange, der kan genkende.

Jeg kommer til at tænke på, om det mon kunne hjælpe dig at skrive det i et brev til din mor i stedet for? På den måde har du mere tid til at tænke over præcis hvilke ord, der føles mest rigtige for dig at bruge. Hvis du kan genkende mange af tegnene fra artiklen om angst, kan du måske også vise din mor den artikel. Så kan I læse den sammen og du kan fortælle hende, hvad det er for nogle dele af den, som du kan genkende. Det kan måske gøre det nemmere for dig at gøre det klart for din mor, hvordan du har det?

Snak med din læge

Jeg synes også, det er vigtigt, at du tager et smut forbi din læge med din hovedpine, hvis du ikke allerede har været det. Hovedpine kan sagtens være et tegn, at du er presset, men det kan også være et tegn på rigtigt meget andet. Og du har gået rundt med den her hovedpine rigtigt længe nu. Derfor er det vigtigt, at det bliver undersøgt, så der kan blive gjort noget ved det.

Det er også din læge, du skal snakke med, hvis du gerne vil finde ud af, om du kunne have angst. Han kan nemlig snakke frem og tilbage med dig og finde ud af, hvad der kunne være af grunde til, at du har det, som du har det. Hvis du ikke har lyst til at tage alene til lægen, kan du måske snakke med din mor om, om hun vil tage med dig. Så kan hun også hjælpe dig, hvis der er noget, som du har svært ved at få sagt.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med din læge. Sådan så I kan finde ud af, hvorfor du går rundt og har det sådan her. For det lyder bestemt ikke særligt rart.