Hej Mindhelper

Jeg føler mig ikk tryg ved at være alene nogle steder, jeg går i panik og så skynder jeg mig til jeg er et sted hvor jeg er noglelunde tryg. jeg tør lige knap gå på toilettet hvis jeg er alene et sted, er bange for der er nogen som vil gøre mig noget, så jeg løber næsten derud og skynder mig at låse døren hvor mit hjerte sidder oppe i halsen og banker vildt hurtigt.
er også bange for at være alene fx på mit værelse hvis der er helt mørkt, føler der er nogle som står og kigger på mig, men jeg har det aldrig hvis der er nogle andre tilstede.
jeg går også på efterskole lige nu, oppe på vores gang er det tit hvor der ikk er nogle og hver gang jeg så går på den gang er jeg bange for der kommer nogen og gør mig noget, hvilket jeg jo godt ved der ikk er me frygter det stadig. så der løber jeg næsten også ind på værelset for at løse døren, jeg skynder mig også at kigge på toiletter om der skulle være nogen, jeg springer i min seng fordi jeg er bange for der er en under mig seng som tager fat om mine ankler.
Har i måske svar på, hvorfor jeg har det såen her. kan det være noget angst, men hvilket angst er det så? eller overtænker jeg bare ting for meget?

(16 år)


Kære Du

Det kan fylde en del, når man er bange for at være alene. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind til os, og fortalt om det.

Frygt er en naturlig følelse

Du skriver, at du går i panik når du er steder alene, og heller ikke kan lide at være på dit værelse når det er mørkt, fordi du så forestiller dig, at der vil komme nogen og gøre dig noget. Det kan være en mega skræmmende tanke, at nogen vil gøre en ondt. Derfor giver det også mening, at kroppen reagerer ved f.eks. at skrue helt op for pulsen.

De fleste kender til at få den slags tanker. Mange har for eksempel prøvet at gå alene hjem om aftenen og så få tanker som: hvad hvis der stod en derinde i buskadset og pludselig sprang ud og overfaldt mig. Det ligger nemlig i menneskets natur at være på vagt – især når det er mørkt eller hvis man er alene. Dengang vi stadig boede på savannen, var det nemlig ret smart i forhold til at overleve. For hvis man var på vagt og kunne få de der skræmmende tanker. Så var der også større chance for at man nåede at opdage, hvis der for eksempel stod et vildt dyr på lur. Og de samme mekanismer sidder stadig i os den dag i dag.

Når hjernen fejltolker

Men sommetider kan tankerne også komme til at fylde lidt for meget. Og det kan være ret træls, hvis man hele tiden skal gå og være nervøs, når man går på gangen alene, eller er på sit værelse. For som du også selv skriver, så ved du godt, at der ikke er noget at være bange for. Men selvom man med sin fornuft godt kan sige det til sig selv. Så kan frygten og nervøsiteten godt dukke op alligevel. Når det er sådan, så kan det være fordi, at hjerne fejltolker nogle ting som farlige, selvom de egentlig ikke er det. Og når den gør det, så er det, at det kan udvikle sig til angst.

Jeg kan ikke fortælle dig, om det er angst, du har. For det skal der nogle fagprofessionelle til. Men hvis du gerne vil læse lidt mere om det, så har vi en artikel om enkeltfobier, hvor der står en masse fine ting, som jeg tænker måske kan hjælpe? Det kan også være at der er noget i Overtænker du? Få 8 gode råd, som du kan bruge. Her er der nemlig nogle tips til at arbejde med sine tanker, så de ikke løber af med en. 

Det kan hjælpe at udfordre tankerne

Du skriver også, at du har det med næsten at løbe, hvis du er et sted alene og låse døren. Og at du tjekker toilettet og hopper op i sengen. Det giver god mening, at få lyst til at gøre de ting, når man er bange. Men samtidig kan det også give lidt bagslag. For når man gør de ting, kan man godt komme til at bekræfte hjernen i, at der faktisk er noget at være bange for. Omvendt kan man også lære hjernen at blive bedre til at slappe af, ved ikke f.eks. at løbe eller tjekke toilettet. Så selvom det kan være mega svært, så kan det være en god ide lige så stille, at begynde at udfordre frygten ved at ændre den måde man reagere på i situationen. Giver det mening?

Få luft for tankerne

Jeg kommer også til at tænke på, om du har talt med nogen om, hvordan du har det med at være alene? Ellers kan det være en god hjælp at gøre. Det kan nemlig tage lidt af luften ud af ballonen, når man fortæller om tankerne til en anden. Og så kan man også høre, hvad den anden tænker. Så måske er der en sød lærer på efterskolen, du kan tale med, eller dine forældre, eller en helt tredje?

Hvis det fortsætter 

Hvis tankerne og frygten bliver ved med at fylde meget, så kan du også altid tage et smut op til din læge. Lægen kan nemlig finde ud af, om det kan være angst. Og så kan i også sammen snakke om, der er noget hjælp, som kunne være rart for dig at få. 

Det kan være svært at bøvle med frygt for at være alene. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper