Tema: Familie

Interview: Mine plejeforældre er det bedste, der er sket for mig

18-årige Sol kommer fra en familie, hvor både psykisk og fysisk vold var en del af hverdagen. Hendes største ønske var at komme i plejefamilie. For halvandet år siden fik hun sit ønske opfyldt.
Sidst opdateret 10. juli 2017

voldSet udefra var Sols familie perfekt. Hun er vokset op i en pæn villa, gik på privatskole, og begge forældre er veluddannede og har gode job. Men inde bag husets fire mure, var familien alt andet end perfekt.

”Min far slog, sparkede og låste mig inde i kælderen. Og så fortalte han mig altid, at jeg ingenting kunne finde ud af, at jeg var dum, og at han hadede mig. Samtidig med at han nogle gange sagde, at han elskede mig. Det var meget forvirrende. Jeg var udsat for rigtig meget både fysisk og psykisk vold,” fortæller Sol trist og fortsætter:

”Min mor gjorde ingenting. Hun ville bare gerne have ro og orden i huset, og det mente hun, der var, hvis min far fik lov til at gøre, som det passede ham.”

Fakta om vold

  • Vold kan både være fysisk og psykisk.
  • Fysisk vold kan fx være: slag, skub, lussinger og slag med genstande.
  • Psykisk vold kan fx være: trusler, kontrol, isolation og nedgørelse.

Indlagt på børnepsykiatrisk

Sol vidste, allerede fra hun var lille, at hun ville væk fra sine forældre, men hun turde ikke sige det til nogen.

”Det er jo lidt ualmindeligt ikke at ville bo ved sine forældre. De er hele ens verden, når man er lille. Så i stedet for begyndte jeg at sige, at jeg gerne ville dø,” fortæller Sol.

I midten af 7. klasse blev Sol indlagt i seks uger på børnepsykiatrisk afdeling med mistanke om svær depression. For de fleste ville en indlæggelse på den lukkede være en ubehagelig oplevelse, men for Sol var det anderledes.

”Det var det bedste, der var sket i mit liv indtil da. Ingen kunne gøre mig noget, og jeg var tryg. Alle var søde derude. Men det var frygteligt at komme hjem igen. Min far talte ikke til mig i en måned, fordi han var så sur over indlæggelsen,” husker Sol og fortsætter:

 
”Det endte med, at jeg løb hjemmefra i en uge. Den første nat sov jeg på gaden og de andre nætter hos nogle veninder.”

“Mine forældre virkede, som om de var fuldstændigt ligeglade med, at jeg var væk og gjorde ingenting.”

Endelig plejefamilie

Efter 7. klasse kom Sol på efterskole i to år. Og her fik hun det meget bedre.
”De ældre elever tog sig af mig, og jeg blev som deres lillesøster. De gav mig lidt af den omsorg, jeg så desperat havde brug for og havde manglet derhjemme. Og så var jeg væk hjemmefra, så jeg var tryg.”

Trygheden varede kun indtil efterskoletiden var slut, og Sol skulle hjem igen. Her kom alle de gamle følelser brusende ind over hende, og hun endte med at flytte hjem til sin veninde og hendes familie, hvor hun boede i næsten to måneder.

”Min venindes familie passede på mig og tog mig under deres vinger. De tog også med mig ind på kommunen. Først ville kommunen overhovedet ikke lytte til mig og sagde, at jeg godt kunne glemme alt om en plejefamilie. Det var jeg for gammel til,” fortæller Sol.

plejefamilie

Sol fik en ny socialrådgiver, som for hende var helt fantastisk. Hun kunne godt se, at Sol havde brug for omsorg og tryghed, og at hun ville kunne få det hos en plejefamilie.

Desværre var det ikke så let at finde en plejefamilie, fordi Sol med sine 16 år var noget ældre end de fleste andre børn, der kommer i en plejefamilie. Derfor endte Sol på en institution i et halvt år, inden hun langt om længe fik sit mangeårige ønske om en plejefamilie opfyldt.

”Det har godt nok været en lang og hård proces, men nu er det, jeg altid har drømt om endelig sket. Og jeg er så glad for, at jeg ikke gav op, men insisterede på, at jeg skulle i en plejefamilie,” smiler Sol.

Et nyt menneske

I dag har Sol boet hos plejefamilien i halvandet år, og det har levet op til alle hendes forventninger.

”Det har gjort mig til et helt andet menneske. Det lyder sådan lidt overdrevet, men jeg føler rent faktisk, at jeg er blevet et helt menneske. Før var jeg brudstykker af et menneske. Jeg brugte al min energi på at holde sammen på mig selv. Nu kan jeg bruge min energi på alt muligt andet, fordi jeg ved, jeg har mine plejeforældre bag mig,” siger Sol med et stort smil og fortsætter:

”Jeg føler mig som et menneske på lige fod med alle andre. Hele min opvækst har jeg følt mig mindre værd end andre. Men nu er der nogle, der har sat en lift under mig og hævet mig op på niveau med alle andre. Før var indlæggelsen det bedste, der var sket for mig. Nu er mine plejeforældre er det bedste, der er sket for mig.”

Interview: fakta om anonym deltagerFakta om Sol:

  • Er 18 år og bor hos en plejefamilie.
  • Går på gymnasiet og vil gerne være fysiker.
  • Er vokset op med en psykisk og fysisk voldelig far.
  • Har i dag ingen kontakt med sine biologiske forældre.

Læs også: Oplever du vold i familien? og Værd at vide om depression

Del
Facebook Twitter Mail SMS
Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål