Jeg er begyndt at være træt hele tiden, og føle mig underlig når jeg er sammen med folk.
Det er en følelse jeg gik rundt med som yngre, men som jeg så kom af med for 3 år siden. Det skete ret pludseligt at jeg fik det sådan her…. igen. Jeg har været rigtig glad og imødekommende og god social her bare for 1 måned tilbage. Lige pludselig kan jeg bare ikke føle mig normal med andre, jeg sidder hele tiden og tænker over hvor stille jeg er og at de ikke har brug for at jeg er tilstede, de ligger ikke mærke til mig eller mine følelser når jeg er tilstede. Så jeg får lyst til at lukke mig inde på mit værelse eller i mig selv når jeg ikke er hjemme. For “Der er ingen der rigtig lytter til hvad jeg siger eller spørg om.” Når jeg så får svar er det med en tone fra den anden person der lyder rigtig ligeglad, eller som om de tænker *er du her stadig?:0*
Jeg føler mig meget ensom og set ned på fortiden socialt.
Det gør mig rigtigt ked af det at jeg føler den her følelse igen.

(Pige, 18 år)


Kære pige på 18 år

Det er bestemt ikke rart at føle sig ensom. Og det er heller ikke særlig fedt, at du har fået den følelse igen, efter den har været væk. Men jeg er glad for, at du har taget det første skridt og delt din situation med os.

Hvorfor er følelsen kommet igen?
Du skriver, at den følelse af at være underlig sammen med folk har været væk i 3 år. Men nu er den pludselig kommet igen. Har du nogen idé om, hvorfor den er kommet igen? Er der sket noget for den måned siden, der har kunne sætte det igang?

Er det noget, du ved, eller er det tanker og følelser?
Du nævner, at du tænker over, at andre ikke har brug for, at du er til stede. Hvor får du det fra? Er der nogen, der har fortalt dig det? Eller er det “bare” dine egne tanker? Uanset hvad, er det rigtig ubehageligt ikke at føle, at man bliver lagt mærke til. Og jeg kan godt forestille mig, at du bare har lyst til at lukke dig inde, når du er ude blandt andre.

Jeg lægger også mærke til, at du skriver: “Der er ingen, der rigtig lytter til, hvad jeg siger eller spørger om”. Og det har du sat i gåseøjne. Skal det betyde, at du har sagt det højt, at det er sådan, du har det? Eller hvordan skal jeg forstå det?

Mindfulness kan være noget for dig
Det lyder som om, at der er meget, der kører rundt i dit hoved, når du er sammen med andre. Og det kan faktisk forstyrre din evne til at være til stede i nuet. Derfor tænker jeg, at mindfulness vil være godt for dig. Her forsøger man at fokusere på én ting og lade alt andet være.

Du kan både lave øvelserne i situationen, men du kan også gøre det på andre tidspunkter. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at fokusere på kun én ting og være i nuet. På den måde fjerner du også fokus fra dig selv. Og det er ret fint, hvis man er kritisk over for sig selv og tænker, at man er ligegyldig for andre.

Tal med nogen
Til slut skal jeg lige høre, om du har snakket med nogen om det her? Måske dine forældre eller dine venner? Det kan være ret svært at sidde alene med følelsen af ensomhed. Og hvis vi ikke deler det med nogen, kan vi føle os endnu mere ensomme. Så det er vigtigt at få brudt den cirkel. Tænk på, om der er nogen omkring dig, som du kan snakke med det om. Du vil gøre dig selv en stor tjeneste!

Jeg håber for dig, at du får det nemmere snart. Og at du har kunnet bruge mit svar til noget godt.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om IdentitetAlle brevkasseindlæg