Hej,

Jeg er en pige på 14 år. Jeg har har det virkelig dårligt og jeg ved ikke hvad, der er galt eller om jeg har en psykisksygdom.

Jeg har den her følelse konstant af at jeg ikke lever. Eller måske at det bare er en ret realistisk drøm. Det er som om jeg er lidt isoleret fra verden og det er helt forfærdeligt. det er tomt og ensomt. Det hele virker ligemeget. Jeg får også tidspunkter, hvor jeg er helt hysterisk og flipper ud og bliver sur på mig selv eller bryder ud i gråd uden at vide hvorfor. Jeg bliver også så deprimeret. På et tidspunkt blev jeg så ked af det både af følelsen, men også af alt andet at jeg cuttede. Og jeg har nogen gange lyst til at cutte.

I sociale situationer kan jeg føle at jeg siget noget dumt og niver mig selv og tænker “hvordan kunne du sige det? Hvor var det dumt.. det er klart ingen kan lide dig..”Jeg føler at den her uvirkeligheds følelse styrer mit liv. Nogen gange tænker jeg at jeg ligeså godt kunne være død fordi det nok ikke ville føltes meget anderledes.

Nogen gange får jeg også en slags “anfald” hvor jeg spænder i kroppen og ryster. jeg bliver også helt varm og svedig og mine tanker overdøver alt. så kan jeg ikke klarer at være sammen med mennesker og jeg skal bare væk. Fra alt. fra livet. Man får bare lyst til at dø.
Man har også lyst til at straffe sig selv, hvis man føler man gør noget galt.

Min søster er blevet diagnoseret med tvangstanker og OCD. min far har haft slemme depressioner, hvor han har været voldig og min mor er meget stresset.

Selv når jeg skriver det her bliver jeg svedig, ryster og bliver helt urolig og bange. Mine øjne flakker og jeg har vel bare lyst til at løbe. Livet føltes aldrig virkeligt mere.


Kære du

Når jeg læser dit brev, tænker jeg: Hvor må det være ensomt og rigtig rigtig øv at være dig for tiden. Derfor er jeg rigtig glad for, at du skriver herind. Du søger hjælp, og det er første skridt til at få det bedre. Det er virkelig flot af dig!

Se om du kan mærke dig selv på andre måder
Når man har det rigtig dårligt, kan man godt få tanker om døden og lyst til at skade og straffe sig selv. Og her hjælper cutting også til at mærke sig selv igen. Og smerten kan blive nemmere at forholde sig til, fordi den bliver fysisk i stedet for inde i kroppen. Det giver rigtig god mening, at man bruger selvskade.

… Det er bare ikke en særlig hensigtsmæssig måde at håndtere følelser på. Forsøg om du i stedet kan tage fat i nogen omkring dig, når du får behov for at skade dig selv. Og hvis du ikke kan få fat i nogle med det samme: Så kan du fx sætte dig i sofaen med et varmt tæppe omkring dig og en varm kop et-eller-andet i hænderne. Man kan nemlig også godt mærke sig selv på den måde i stedet for at skulle skade sig selv.

Det er normalt, at kroppen kan opføre sig underligt
Du lyder også til at være ret presset. Og når vi er det, kan vores kroppe opføre os meget underligt. Ligesom du beskriver med at blive svedig og ryste, øjnene flakker, og man bliver bange. Man kan føle, at man er helt ved siden af sig selv. At rimelig meget er meningsløst.

Det kan være skræmmende at opleve. Og jeg kan godt forstå, at du synes, det er ubehageligt. Men det er din krops måde at fortælle dig, at du ikke har det særlig godt.

Er der også plads til dig og det, der fylder?
Det kan være rigtig skræmmende at fortælle andre om, hvordan man har det. Så det er virkelig sejt af dig, at du deler det med os. Jeg lægger også mærke til, at der er mange i din familie, der døjer med noget selv. Så jeg kommer til at tænke på, om der overhovedet er plads til dig? Netop fordi de andre har deres eget at fokusere på.

Du skal tale med nogen
Det er vigtigt, at du får plads til at komme ud med det, du har på hjertet. Og her ville det være godt, hvis du kunne finde en voksen, du er tryg ved. Det kan være en lærer, en skolesundhedsplejerske, eller måske en tante eller onkel. Det vigtigste er bare, at du får fortalt det til nogen omkring dig. Faktisk er det mit vigtigste råd til dig. Den person, du vælger, kan på den måde hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre.

Du kan vise dem et brev, hvis det er svært
Hvis det kan være meget svært at snakke om, kan man også nogle gange skrive, hvad man vil ud med. Du kan fx vise det her brev til den person, du vil dele alt det her med. Det kan ofte være nemmere, at man ikke skal sige noget. Men at man bare kan nøjes med at vise vedkommende et brev, så han/hun forstår, hvad man bokser med.

Prøv nogle mindfulnessøvelser
Det vigtigste er som sagt, at du får fortalt en voksen, hvad du bokser med. Men udover det, kan du også prøve forskellige mindfulnessøvelser. Der er fire forskellige i artiklen, som du kan forsøge dig med. Meningen med mindfulnessøvelserne er, at man zoomer ind på kun én ting. Det kan fx være åndedrættet. Man lader derfor alt andet omkring sig være.

Så selvom det lyder lidt underligt, skal man altså også lade alle sine tanker være. Man må ikke tænke tankerne, hvis man kan sige det sådan. Man må kun fokusere på den ene ting, som fokus er på. Det er svært, og man kan let falde tilbage i at tænke en hel masse. Men så flytter man bare fokus tilbage igen. Det sker der intet ved.

Jeg håber, at mit svar har kunnet hjælpe dig. Og jeg håber, at du har fået mod på at fortælle alt det her til nogen omkring dig.

De bedste hilsner fra Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg