Trækker negative tanker dig ned? Her får du en teknik, der kan hjælpe. Den indeholder en eddikesur papegøje, en rullekrave og en smule humor.
Har du set Inderst inde? Den der film, hvor en piges fem grundfølelser er karakterer, som vi følger inde i pigens hoved. Hvis du ikke har set den, så kan vi klart anbefale den!
Der er fx Glæde, der er sådan en hyperglad type, som hele tiden ser det positive i alt og er ret meget oppe og køre.
Triste er konstant nedtrykt og taler langsomt, hænger med skuldrene og kommunikerer nærmest kun gennem dybe suk.
Vrede hidser sig selvfølgelig konstant op og har en stemme fuld af raseri. Og er selvfølgelig helt rød med ild i håret.
Og hvorfor hiver vi nu den her film frem?
Jo, det gør vi, fordi den faktisk kan vise os en god teknik til at holde de tunge tanker og bekymringer lidt ud i strakt arm.
Gør stemmen til en figur
Idéen er, at du opfinder en karakter eller figur til den tanke eller følelse, du gerne vil have det lettere med.
Lad os komme med et eksempel.
Mange af os har en streng indre kritiker. En stemme, der i tide og utide hakker på os og fortæller os, at vi ikke er gode nok.
Det kan være ekstremt opslidende at lytte til. Ikke mindst hvis du stoler på alt, hvad stemmen fortæller dig.
For at lægge lidt afstand til den strenge stemme kan du opfinde en fiktiv figur til de selvkritiske tanker.
Det kan fx være en eddikesur, knaldrød papegøje, du forestiller dig sidder på din skulder og hele tiden hvisker grimme ting i dit øre.
Du får afstand til tankerne
Det lyder måske lidt fjollet, men der er en mening med galskaben. For problemet er, at vi let kommer til at tage vores tanker alt for personligt og alvorligt.
Ved at opfinde en figur til tankerne, kan den hjælpe dig med at forholde dig mere afslappet til dem.
Idéen er nemlig, at du minder dig selv om, at du ikke er dine tanker.
De kommer derimod helt af sig selv i bestemte situationer, for eksempel når du skal noget vigtigt eller føler dig presset og usikker.
Det kan lyde som en lille ting, men mange oplever, at de ubehagelige tanker bliver meget lettere at rumme, når man for eksempel forestiller sig, at de kommer fra en hidsig papegøje.
Sådan gør du
Nu er det din tur til at finde på en figur. Det gør du med de her 4 trin:
Trin 1: Vælg hvilken tanke eller følelse
Start med at vælge, hvilken følelse eller tanke figuren skal repræsentere.
Det kan være, at du er plaget af bekymringer. Eller at du har en indre kritisk stemme. Eller du føler dig usikker i mange situationer.
Trin 2: Find et navn til karakteren
Hvis du i trin 1 fandt ud af, at det er bekymringer, du vil lave en figur til, så kunne navnet være Bekymrede Bente. Det kan også være Kritiske Karsten, Nedrakkeren Noller eller Usikre Ursula. Eller hvad der nu passer til dig.
Vores papegøje hedder fx Pissesure Piphans.
Det gør ikke noget, at navnet og figuren er lidt sjove. Det kan nemlig lukke lidt af alvoren ud af de tanker og følelser, som ellers kan være svære at rumme.
Trin 3: Fold karakteren ud
Når du har valgt et navn til din figur, skal du forsøge at få lidt flere detaljer på den, så du bedre kan se den for dig.
Slip fantasien løs, og tænk fx over:
- Hvordan ser din figur ud?
- Hvordan opfører den sig?
- Hvad er særligt ved den?
Lad os prøve at brygge videre på figuren Bekymrede Bente. Hun kunne være en sød, men også meget ængstelig lille dame.
Måske med brun håndtaske, gråt hår, musset rullekrave, brillerne nede på næsen og guldkarameller i lommen.
For Bekymrede Bente er der kun én ting, der tæller: Tryghed.
Og hun ser det derfor som sin fornemmeste opgave konstant at minde dig om alt det, der kan gå galt. Hendes råd lyder konstant sådan her: ‘Lad hellere være. Gør det ikke. Det er utrygt.’
Hun vil så gerne passe på dig, og hun har derfor vænnet sig til altid at forestille sig det værste. ‘Hellere en bekymring for meget, end en lidt for lidt’, er hendes motto.
Trin 4: Implementer figuren
Nu er det tid til at få figuren ind i din hverdag. Prøv at se forskellen på de her to tanker:
‘Jeg er blevet inviteret til fest på fredag, men jeg opfører mig garanteret åndssvagt og dumt, så jeg må nok hellere blive hjemme.’
Og:
‘Jeg er blevet inviteret til fest på fredag, og så gik Bekymrede Bente ellers i gang med det samme. Hun siger med sin pibende stemme, at jeg nok kommer til at opføre mig åndssvagt og dumt, så nu vil hun selvfølgelig have, at jeg bliver hjemme.’
Kan du se forskellen?
I det første eksempel er det svært ikke at komme til at tage den ubehagelige tanke meget alvorligt og personligt.
I det andet eksempel hjælper figuren dig med at få lidt afstand til den. Og det gør, at du får mere rum til at vælge, hvordan du vil forholde dig til tanken.
For Bente handler alting nemlig om tryghed og om at passe på. Men livet er jo meget mere end det.
Stoler du blindt på alt, hvad hun fortæller dig, risikerer du altså, at du kommer til at vende ryggen til en masse, som egentlig er vigtigt for dig – men som Bente fortæller dig er alt for farligt at kaste sig ud i.
Kunsten er altså at øve dig i at finde ud af, hvornår det er værd at lytte til hende, og hvornår det er bedre at sige: “Nu er du altså lidt for langt ude, Bente …”
Som med så mange andre ting, så kræver det lidt øvelse, før du får teknikken helt ind under huden. Men med tiden vil du helt sikkert blive bedre til at få tankerne lidt på afstand.
