Savner du at kunne falde ned, når du er presset, stresset og fyldt med uro? Her er 3 videoøvelser, der giver dig ro på ved at gøre din vejrtrækning dybere og roligere.
Det kan være et super værktøj at kunne få ro på med din vejrtrækning. Du har den med dig overalt. Og det kan gøre en ret stor forskel.
Her har vi samlet 3 videoøvelser med vores vejrtrækningsekspert Simon Krohn, der hjælper dig med at gøre din vejrtrækning dybere og roligere.
Hør bare hvad en, der har prøvet øvelserne, siger:
“Jeg fik en god fornemmelse med det samme! Alle burde prøve øvelserne”
Så her får du Simons bedste øvelser til en dyb og rolig vejrtrækning:
Øvelse 1: Ræk en hånd mod himmelen
I øvelsen her skal du række en hånd op i luften og bruge den som en slags pumpe for at gøre vejrtrækningen dybere.
Det gør, at du slipper alt det anspændte, der kan være i kroppen, som kan forhindre vejrtrækningen i at være fri og afslappet.
Det lyder måske lidt mærkeligt. Men se med her. Simon skal nok forklare det hele.
Øvelse 2: Træk vejret sammen med hænderne
Her skal du igen bruge dine hænder til at gøre vejrtrækningen mere rolig.
Simon guider dig igennem de 3 bevægelser, du skal prøve. Det vigtige er, at bevægelse og vejrtrækning følges ad.
Det er det, der giver den beroligende effekt.
Øvelse 3: Få vejrtrækningen helt ned i maven
Den her øvelse skal du lave liggende. Det kan i sig selv gøre det lettere at få en dyb og beroligende vejrtrækning.
Og så er der hele 3 måder, du kan ligge på. Bare rolig, Simon viser det hele og guider dig grundigt.