”Det var ikke sjovt at komme ud, da jeg i sommers blev student. Jeg kiggede efter min mor, men hun var der jo ikke. Og hun kommer aldrig til at være der igen.”
19-årige Mathildes mor døde af kræft for seks år siden, da Mathilde gik i 7. klasse.
Og selvom hun vidste, at det ville blive hårdt, den dag studenterhuen skulle på, kunne hun ikke lade være med at græde.
”Hun vil altid mangle i mit liv. Jeg tror aldrig, jeg kommer over, at jeg har mistet hende, men jeg har lært at leve med, at hun ikke er her,” fortæller Mathilde.
En fantastisk mor
Mathildes forældre blev skilt, da hun var syv år, og det meste af tiden boede Mathilde hos sin mor og papfar. Samme år som hendes mor og papfar købte hus, blev hendes mor syg. I de efterfølgende fire år blev hun erklæret rask to gange, indtil hun i 2010 døde på et hospice.
”Hele min familie var der den aften, hun døde. Det var en surrealistisk oplevelse. Vi sad alle sammen i fællesstuen og spiste mad, grinede, græd og snakkede, og så var vi på skift inde og sige farvel til min mor,” siger Mathilde og fortsætter:
”Det var en fin afslutning, fordi jeg fik sagt alt det, jeg gerne ville sige til hende. Men det var samtidig også den værste og længste dag i mit liv.”
Når snakken falder på, hvilken kvinde Mathildes mor var, lyser hendes øjne.
”Min mor var helt fantastisk. Hun var selvsikker og stærk. Hun var advokat, så hun kunne godt være hård og kontant på nogle punkter, men samtidig altid varm og venlig. Når vi skændtes blev vi altid hurtigt gode venner, fordi ingen af os kunne lide at være uvenner – for mig var hun verdens bedste mor,” fortæller Mathilde med et smil.
En hård tid
Mathildes mor havde et ønske om, at Mathilde og hendes bror ikke skulle vide, hvor syg hun egentlig var, så de så hende aldrig have det dårligt.
”Vi vidste ikke, hun ville dø af det. Min mor var altid positiv og opmuntrende. Men når jeg kigger tilbage på det, kan jeg jo godt se, at der kom flere og flere gange, hvor hun kom på hospitalet og lovede at komme hjem, men ikke gjorde det. Jeg husker det bare ikke som så slemt, fordi jeg slet ikke kunne forestille mig, at hun kunne dø af det.”
Efter hendes mors død var Mathilde i lang tid både vred og sur på sin mor.
”Min mor gav mig ikke en chance for at være der mere for hende, fordi hun besluttede, vi ikke skulle vide noget. Jeg var sur over, jeg ikke vidste, hun var så syg. Og så havde jeg også skyldfølelse over, at jeg ikke havde sat mere pris på hende og besøgt hende mere på hospitalet,” fortæller Mathilde.
I dag forstår Mathilde godt sin mors beslutning om at skåne hende og hendes bror. Men det har ikke været let at nå frem til den accept.
”Jeg har gået til psykolog og i gruppeterapi hos foreningen Børn, Unge & Sorg af flere omgange over de seneste seks år for at få bearbejdet alle mine følelser. Det har hjulpet mig sindssygt meget at gå derinde. Jeg har fået bevidsthed om, hvordan mine følelser fungerer, og hvordan jeg bedst håndterer dem,” fortæller Mathilde.
Hvad er Børn, Unge & Sorg?
Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis psykologhjælp til unge under 28 år, der har mistet en forælder eller søskende. Du kan også få hjælp, hvis der er alvorlig sygdom i familien. Læs mere på Børn, Unge & Sorgs hjemmeside.
Livet går videre
Mathilde lægger ikke skjul på, at der altid vil være tidspunkter, hvor det er ekstra hårdt at have mistet sin mor. Som da hun skulle starte på gymnasiet, da hun blev konfirmeret, fyldte atten – og når hun vil snakke om kærester og sex. Men hun prøver at se på de positive ting.
”Det, at jeg har mistet hende, har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg har lært vigtigheden af min familie og at være taknemmelig for alt det, jeg har. Og i dag har jeg lært at tage hånd om mine følelser, så jeg ikke bare skubber dem væk, men i stedet arbejder med dem,” siger Mathilde.
Af den grund er Mathildes bedste råd til andre i samme situation også at tale om det.
”Det har hjulpet mig enormt meget at tale om det. Både med familie, veninder og min psykolog. Det har lært mig at håndtere mine tanker og følelser. Jeg ville ikke have været, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde fået hjælp og talt om mine følelser.”
Mathildes gode råd til pårørende
- Sig, du er ked af det på personens vegne.
- Lad være med at sige, du forstår personen (medmindre du faktisk selv har været i samme situation).
- Behandl personen normalt.
- Undgå berøringsangst – spørg ind til, hvordan personen har det. Også selvom personen måske bliver ked af det.
Fakta om Mathilde:
- Er 19 år.
- Har mistet sin mor til kræft i 2010.
- Arbejder nu, men vil studere jura.
- Bor i dag primært hos sin papfar.
- Er frivillig hos Børn, Unge & Sorg.
Læs også interviewet med Frederikke: Tal om din sorg og artiklerne Er din mor eller far alvorligt syg? Husk at tale om det og Sådan snakker du med din ven eller veninde om svære ting
