Gode råd efter eksamen (der måske ikke gik som du havde håbet)

Ro og selvomsorg

  • Sov på det. Lad være med at reagere på noget, før der er gået mindst 24 timer.
  • Restituér. Det kræver meget energi at gå til eksamen, så prøv at slappe af, når du er færdig med eksamen.
  • Gør noget godt for dig selv, som du nyder at gøre.
  • Se en film, eller lav noget, der leder tankerne væk fra eksamen.

Følelser og perspektiv

  • Husk, at det er okay at føle det, du føler.
  • Husk på, at en eksamen ikke betyder noget i det store billede.
  • Husk at karakteren ikke siger noget om dig som person – det er et øjebliksbillede på, hvordan du levede op til nogen meget specifikke krav i en meget specifik situation.
  • Prøv at lade være med at sammenligne dig med andre. Der kan være mange grunde til, at nogen klarede det bedre end dig.

Støtte og næste skridt

  • Tal med nogen, du er tryg ved, om det, du føler: Dine forældre eller en god ven.
  • Om nogen dage kan du begynde at overveje, om du kan gøre noget anderledes til en anden gang.

Er du dumpet? Og ved du ikke, hvad du skal gøre nu?

At dumpe til eksamen kan føles som et mega nederlag. Heldigvis findes der masser, du kan gøre – og det bliver garanteret lettere med tiden.

Få råd til, hvordan du kommer videre i guiden: Dumpede du til eksamen? Op på hesten igen