Hej.

Jeg er blevet i tvivl om jeg kan tilgive min far længere.

Har altid tænkt at folk er som de er af en grund og alle har brug for en chance til.
Min far har altid været voldig.
Men denne gang fik jeg nok.
Han slog min 3 årig søn da han tabte noget juice.

Jeg har ikke lyst til at se min far længere men jeg kan ikke slippe af med ham. Det vil også skære mig fra den side af familien.
Er nu kommet til at tænke tilbage til den gang jeg var lille og boede hjemme.
Jeg siger ikke at han slog og hver dag men frygten for, at det var en sur far der kom hjem fra arbejde, hang altid i luften. Altid på vagt. Skulle men løbe eller kunne man slappe af.
Vi fik alle tæsk af… Også min mor.
Det startede allerede da min søster var under et år. Min far havde slået hende i hendes lille baby ansigt.
Jeg kan ikke begribe alle de dårlige minder selv. Har lovet min mor ikke at snakke med andre i min familie om det. Jeg har en knude i mit bryst.
Jeg har brug for hjælp.
Hvor kan jeg finde en at snakke med
Mvh Anonym

Mvh Anonym

(Pige, 20 år)


Kære Anonyme

Det lyder virkeligt som om, du er en fighter, der har kæmpet dig igennem nogle rigtigt hårde ting i din barndom. Så jeg kan godt forstå, du føler, at du har brug for hjælp nu. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er første skridt på vejen imod at få det bedre.

Det er en normal reaktion på noget meget svært

Du beskriver, at du har en knude i dit bryst. Og at det er svært helt at begribe alle de dårlige minder, der har været. Det giver bare så god mening. For det er en helt normalt reaktion på noget, der har været virkeligt svært. For det lyder som om, at utryghed og truslen om vold, nærmest har været dagligdagen, da du var barn. Det er ikke noget, der hverken er nogle børn eller voksne, der fortjener at vokse op i. Og når man har haft det sådan en barndom, så er det helt normalt, at nogle af minderne kan føles lidt tågede og svære helt at få fat i. Det er fordi ens hjerne prøver at skubbe de minder så langt væk som overhovedet muligt for at beskytte en. Ellers ville man hele tiden blive overvældet af, hvor svært det faktisk har været.

Det er ikke i orden

Jeg vil rigtigt gerne understrege, at det aldrig nogensinde er i orden at slå. Du har sikkert ret i, at der nok er en grund til, at din far er, som han er. Men uanset hvad man har med sig i bagagen, så er det ikke i orden at slå. Det er farligt, fordi den person der bliver slået, kan risikere at komme slemt til skade, og det gør rigtigt ondt. Både der hvor man blev slået. Men også indeni, fordi det er et kæmpe svigt at blive slået af en person, der faktisk skulle passe på en. Når din far slår, så gør han også noget, der er ulovligt. For det er forbudt i den danske lovgivning at slå.

Du har ansvaret for din søn

Det lyder som om, du på den ene side godt kan se, at det slet ikke var i orden, at din far slog din søn. Og at du ikke har lyst til, at det skal ske igen, så derfor vil du egentligt gerne droppe kontakten til din far. Men på den anden side så er der noget familie på din fars side, som du ville være ked af at miste, hvis du skulle droppe kontakten til din far. Det giver virkeligt god mening, at det er en svær situation. For det er bare super hårdt, hvis du skal miste kontakten til din fars familie, fordi han ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og der er desværre nok ikke nogen nem løsning på det dilemma.

Men det er rigtigt vigtigt, at du husker på, at du har ansvaret for din søn nu. Så du har ansvaret for, at han har det godt og ikke kommer til skade. Og det er der desværre en risiko for, at han gør, så længe du tager ham med hjem til din far. Derfor er du nødt til at lade være med at tage din søn med hjem til din far. Hvis du kommer frem til, at du gerne vil blive ved med at se din far, fordi du ikke kan undvære det andet familie, der er på hans side. Så er du nødt til at finde nogen, der kan passe din søn, når du er hjemme hos din far. Sådan så du ved, at din søn er tryg og har det godt.

Er der nogen andre, du kan snakke med?

Du skriver, at din mor har sagt til dig, at du ikke må snakke med andre fra familien om det. Det sker desværre tit i hjem, hvor der er vold, at der er nogen, der forsøger at dække over det. Jeg tænker ikke, at din mor har bedt dig om at holde mund af ond mening. Måske er hun selv bange for, hvad der kommer til at ske, hvis der er nogen, der opdager, hvordan det er at være hjemme hos jer. Men det er ikke i orden, at din mor beder dig om at dække over det. For det er ikke i orden at bede nogen om at gå alene med noget, der er så svært, som det du beskriver. Det ville nemlig være alt for svært for selv det stærkeste menneske at vokse op i et hjem, der er så utrygt, som det har været hjemme hos dig.

Derfor giver det også rigtigt god mening, at du har brug for hjælp nu. For du har gået med det her alene alt for længe. Men den eneste måde du kan få hjælp på, er ved at snakke med nogen om de ting, der er foregået hjemme hos dig. Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du kan snakke med? Det behøver ikke at være en fra din familie, hvis det er for svært for dig. Men det kan godt være en fra din familie, hvis der er en, som du er rigtigt tryg ved. Og som plejer at være rigtigt god til at lytte til dig.

Jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig at skulle snakke med nogen om det. For det er helt normalt, at det er svært at bryde det løfte, som du har givet til din mor. Og det er helt normalt, at du har overholdt det indtil nu. For som barn og ung er man afhængig af sine forældres tillid og kærlighed. Så det er rigtigt svært at bryde den. Men du er voksen nu, og du har fortjent den hjælp, som du har brug for. Hvis det er for svært for dig at sige det, så kan du vise den person, du gerne vil snakke med det, du har skrevet til mig. Der har du nemlig skrevet det hele så fint. Så kan personen læse brevet og spørge dig ind til det bagefter. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, fordi du så ikke selv skal styre samtalen så meget.

Andre du kan snakke med

Der er heldigvis også nogle steder, du kan gå hen for at få noget hjælp. Og som ved rigtigt meget om, hvordan det er at leve med vold i familien. Jeg har lavet en liste over nogle af stederne, som du kan se nedenunder. Du kan være helt anonym alle de steder, der er på listen, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

  • Lev uden vold: Lev uden vold arbejder for at hjælpe mennesker, der har vold i de tætte relationer. Det kunne for eksempel være folk, der oplever vold i familien, som du gør. De har en telefonlinie, hvor man kan ringe ind og snakke med en rådgiver. Så kan de hjælpe en med at finde ud af, hvor man kan få hjælp henne. Den rådgiver du kommer til at snakke med har snakket med rigtigt mange, der har oplevet vold i familien. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok hjælpe det bedste, som de overhovedet kan.
  • Åben anonym rådgivning: Åben anonym rådgivning er et tilbud, der findes i alle kommuner. Der kan man få hjælp, hvis man har et barn og står i en situation, som man ikke helt ved, hvordan man skal tackle. Rådgiverne er vant til at snakke med både børn, unge og deres forældre, som er i virkeligt svære situationer. Så de ved også godt, hvor svært det kan være at komme til dem. Og de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe dig. Hvis ikke de kan hjælpe, så kan de i hvert fald hjælpe dig med at finde ud af, hvem der så kan. Du kan finde Åben anonym rådgivning i nærheden af dig ved at google Åben anonym rådgivning og så den kommune, du bor i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du finder den hjælp, som du har brug for. For det fortjener du virkeligt. Der er ingen, der skal stå alene med noget, der er så svært.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper