Nogle gange er min mor rigtigt sød og hjælper mig med det meste. Men andre gange bliver hun rigtigt sur og skubber mig og giver mig lussinger.
Hej,
jeg er en pige på 13 som er meget træt af noget, min mor kan ikke kontrollere sig selv, fordi hun føler hun hele tiden har magt over mig, det er sket siden jeg var helt lille, jeg er siden lille blevet straffet med vold. Min mor og far er ikke skilt, da min far bare siger jeg skal gøre hvad hun siger for at undgå problemer, men mit største ønske er bare at de bliver skilt, for vil ikke bo med min mor. Det er som om min mor har to forskellige sider af sig selv, en djævel og engel, hun er djævlen når hun bliver sur og bruger vold mod mig, og englen når jeg bare gør alt hvad hun siger og så hun føler jeg er i hendes hænder og at hun kan kontrollere mig. Det med at jeg skal gøre hvad hun siger, vil sige at jeg selfølgelig gør hvad hun siger for eksempel når hun siger jeg skal lave mine lektier osv. Men problemet er bare når hun beder mig om noget så har hun den magtfuldt onde stemme som om jeg er hendes slave, og så får jeg mindre lyst til at gøre hvad hun siger, så kan jeg måske svare flabet tilbage, så de mindste ting gør hende på nerverne, og så eksploderer hun det vil sige hun har prøvet at slå mig med en mor, skubbet mig og givet mig lussinger, jeg har mange gange begyndt at græde, men hun bliver ved, som om hun ikke har medfølelse for mig. Jeg har mange gange sagt til hende jeg ikke Vil ha hun skal slå mig, og snakke sådan til mig, men hun bliver ved og tror hele tiden hun har ret, og magt over mig. Hun siger heller aldrig undskyld til mig. Mit problem er også bare blevet jeg har fået mere koncentrations besvær i skolen, og hun går også bare mig mere og mere på nerverne.Men min mor er selfølgelig rigtig sød mest af tiden og hjælper mig med mange ting, men jeg føler stadig hun har ødelagt mig lidt, og vores relation og forhold til hinanden er bare usundt og dårlig fordi det er tit vi er uvenner. Det med vold og ondskab som min mor er når hun bliver så hurtig sur, har givet mig mange komplekser, som fx jeg kan ikke sidde og spise med folk uden at rødme og ved ikke hvorfor, og jeg har meget svært ved øjenkontakt med alle folk, altså også mine tætteste veninder og selv min familie, også jeg synes ikke jeg er blevet sødere af det, jeg føler ikke selv jeg er ond, men tror jeg bliver fra min mor. Er tidspunkter hvor jeg er sød og ond. ligesom min mor, og vil virkelig ikke være ligesom hende. Der har været tider hvor jeg haft kærester som jeg har svigtet indirekte uden jeg kunne mærke jeg havde gjort noget forkert, før efter jeg mærke følelser over for personen og græder osv får det også at vide fra mine venner og veninder. Mine exer hader mig så rigtig meget nu og alle deres venner, og synes slet ikke det er rart mere, for jeg har jo været forelsket i dem, og ved ikke hvorfor jeg svigter dem. Men de er så sure på mig og skaber rygter om mig, og nu har jeg også et dårligt ry på en anden skole, og ka ikk rigtig gøre noget for føler de fleste hader mig. De ikk sure på mig, jeg er bare klam. Siger de. Ved snart ikke hva jeg skal gøre, altså nogle af drengene fra min klasse kan heller ikke lide mig. Altså og nu er jeg blevet den der onde pige ingen kan lide. Jeg er godt nok blevet populær, men på den dårlige måde. Jeg vil jo gerne være en sød, og sådan var jeg også som lille, men jeg er bare blevet slemmere og slemmere uden jeg selv har lagt mærke til det, jeg har aldrig haft den bedste selvtillid, men nu er jeg blevet den onde så føler jeg har facade nu og skal gå rundt og være det. Ved bare ikke hvordan jeg skal gøre alle tingene gode igen. Jeg har en bedste veninde, som jeg har fået at vide jeg skal holde en pause fra, fordi vi fik dårlig indflydelse på hinanden. Så har selfølgelig mine andre veninder, men føler bare ikke de er så loyale, føler lidt de er falske. Har bare haft rigtige hårde tider, hvor jeg ikke havde lyst til at leve, på grund af det derhjemme. der jo ingen der ved hvad der foregår med mig derhjemme. ikke engang min bedste veninder, kun mig min mor far og søster. Ja, ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at gøre alting godt igen. Altså folk tror jo bare jeg er den onde piger som svigter drenge, og bare har det gode liv og vil folk ondt. Men i virkeligheden er jeg en sårbar person der prøver at skjule min svaghed, med ondskab og føle jeg er den bedste osv. de ved jo ikke der er en grund til alt. håber jeg kan få hjælp.tak.
(Pige, 13 år)
Kære pige på 13
Jeg vil egentligt gerne starte ud med at skrive, at der foregår nogle ting hjemme hos dig, som slet ikke er i orden. Det er nemlig aldrig i orden at bruge vold mod sine børn, uanset hvor sur man er. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det her er nemlig ikke noget, du skal gå med for dig selv.
Du reagerer på, at det er svært derhjemme
Når man har det svært. Som for eksempel, når der er noget, der er rigtigt svært derhjemme, er det helt normalt, at man reagerer på det. Det kan for eksempel være, at man reagerer ved at sætte en facade op, hvor man nogen gange kommer til at behandle andre virkeligt skidt for at dække over, at man i virkeligheden har det rigtigt svært derhjemme. Jeg ved ikke, om du kan genkende det? I hvert fald tænker jeg, at du reagerer på, at du har det mega svært derhjemme, når du kommer til at være ond over for andre uden, at du vil være det. Men jeg kan godt forstå, det ikke er særligt sjovt, at du har det sådan. Og det er også virkeligt vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Så du kan få noget hjælp til at finde ud af at håndtere det.
Fortæl det til nogen
Jeg har allerede taget råd på mit vigtigste råd til dig i det sidste afsnit. For mit vigtigste råd til dig er, at du skal have fortalt alle de ting, du har skrevet i dit brev til nogen. For det er nogle ting, der er alt for svære til, at du skal håndtere dem selv. Og uanset, hvordan du har opført dig, er det ikke i orden, at de andre går og skaber rygter om dig. Så det skal du have hjælp af en voksen til at stoppe. Men det allervigtigste er, at du får fortalt nogen om, hvordan din mor behandler dig. For det hun gør, er ikke okay. Lige meget om du kommer til at svare hende flabet igen engang imellem, er det ikke i orden, at hun slår dig og bruger vold imod dig. Så det skal du have sagt til nogen, så der kan blive sat en stopper for det.
Jeg tænker, at du kan prøve at snakke med en lærer oppe i din skole. For det virker ikke, som om det er den helt store hjælp for dig at snakke med din far. Og dine lærere vil næsten sikkert gerne hjælpe dig. De har nemlig også et ansvar for, at holde øje med om du har det godt både i skolen og derhjemme. Men hvis der er en anden voksen end dine lærere, som du er mere tryg ved at snakke med, kan du også tage fat i den person. Det vigtigste er nemlig ikke, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du får fortalt det her til nogen. Hvis det er for svært for dig at sige det, kan du prøve at vise personen det brev, du har skrevet her. Du har nemlig beskrevet tingene så fint i det. Og så kan den du giver brevet til læse det og stille dig spørgsmål til det bagefter.
Hvis du hellere vil starte med at snakke med nogen, som du måske ikke behøver se i øjnene igen bagefter, kan du tage fat i BrydTavsheden. Det er nemlig et sted, der ved rigtigt meget om at leve med vold i familien. Så de ved også rigtigt meget om, hvordan de kan hjælpe, hvis man vokser op med en mor eller en far, der er voldelig. Du kan være helt anonym, når du tager fat i dem, hvis du helst vil det. Og deres rådgivere er vant til at snakke med unge, der oplever vold i familien.
Tag fat i Livslinien
Du skriver, at du har haft virkeligt hårde tider, hvor du ikke har haft lyst til at leve mere på grund af de ting, der sker hjemme hos dig. Derfor er det super vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er nemlig super vigtigt, at du ikke går med de tanker alene. Så hvis de tanker kommer til at fylde for meget for dig, kan du tage fat i Livslinien. De har nemlig nogle super dygtige rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig om de tanker. Og som er vant til at snakke med mennesker, der ikke har lyst til at leve mere.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så vil jeg gerne understrege en sidste gang, at jeg virkeligt synes, du skal snakke med nogen om, hvordan din mor behandler dig. For det hun gør er ikke i orden. Og der er nogen, der skal have at vide, hvordan tingene er hjemme hos dig. Så de kan hjælpe dig med at få stoppet det.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper
