Selvom jeg har mange venner, så ender jeg på en eller anden måde alene med mine tanker

Det lyder virkeligt som om, at det er virkeligt hårdt at være dig i øjeblikket. Og at du måske går rigtigt meget alene med dine følelser. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Først og fremmest synes jeg du skal vide, at jeg synes du har klaret det så flot. Når jeg læser dit brev, så kan jeg virkeligt godt mærke hvor ked af det, og måske rigtigt udkørt du er i øjeblikket. Du beskriver rigtigt mange svære følelser, og det virker til, at du bære rundt på nogle rigtigt tunge byrder helt alene. Det tænker jeg må være så mega hårdt, og derfor synes jeg også, at du fortjener at klappe dig selv på skulderen for at have kæmpet rigtigt længe. Jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig rigtigt godt på vej i en retning af, at du ikke behøver gå rundt med alle de her tanker og følelser helt alene.

Når man er ensom i en mængde

Du beskriver, at du har ret mange gode venner, en stor social omgangskreds, men alligevel så mangler der noget. Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. For man kan nemlig godt være ensom i en mængde. Med det mener jeg, at selvom man er omgivet af mennesker, så er det ikke nødvendigvis nok. Vi mennesker har brug for mere end det. Vi har brug for at blive hørt, forstået og føle at vi er en del af et fællesskab. Derfor kan man også godt opleve, at føle sig alene, selvom man er omgivet af mennesker. Det er der faktisk rigtigt mange mennesker, som kan nikke genkendende til. Jeg tænker du kan prøve at læse vores artikel omkring ensomhed. Der er flere af rådene i artiklen, som nok ikke er så relevante for dig, men jeg tænker at rådene omkring at åbne op for ensomheden måske kan hjælpe dig lidt?

Vennegruppen

Jeg tænker, at du beskriver flere problemstillinger i forbindelse med din vennegruppe. Og du har nogle rigtigt gode refleksioner omkring, hvad der sker med jer. Du skriver, at flere i gruppen oplever, at have ting hængende over hovedet. Ligesom du selv også har. Og det gør, at du ikke føler, at du kan putte yderligere ovenpå dem. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor mega sød og omsorgsfuld du er. Det er jo en rigtig kærlig tilgang at tage til sine venner, og det virker til, at du rigtigt gerne vil passe på dem. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om det måske er en usmart tilgang i jeres vennegruppe? Det lyder til, at i måske minder lidt om hinanden. Derfor tænker jeg også, at dine venner måske gør det samme som dig? Prøver at holde deres problemer lidt for sig selv, så der ikke er nogle andre, der behøver tænke på dem. Er det lidt det du oplever? Hvis det er det, så tænker jeg faktisk, at det godt kan være med til at gøre, at i glider lidt fra hinanden. Jeg tænker, at hvis i allesammen går rundt med nogle problemer, som tærer rigtigt meget på jeres overskud. Og i måske samtidigt ikke vil fortælle hinanden om det. Så er der måske bare ikke så meget energi hos nogle i vennegruppen længere. Og så kan det måske blive uoverskueligt at skulle holde venskaberne kørende. Men jeg tænker også, at det ikke behøver være sådan, og at i måske godt kan nå at redde jeres venskaber inden i glider fra hinanden.

Jeg tror at det allerbedste i kan gøre, hvis i vil prøve at redde venskaberne, er at snakke om, hvordan i har det. Lige nu bærer i alle sammen rundt på hver jeres store sten, og forsøger ikke at tabe den. Men måske ville det faktisk være en fordel, hvis i prøvede at dele lidt af vægten mellem jer. Med det mener jeg ikke, at du skal til at hjælpe alle med alle deres problemer, men måske kan i sammen skabe et fællesskab, hvor der er plads til at snakke om de svære ting. Og hvor i kan smide stenen fra jer et øjeblik, og være der for hinanden? Faktisk kan det være rigtigt rart, at snakke med andre om deres problemer, også selvom man selv har det svært. For det kan være rigtigt meningsfuldt, at få lov til at være nogens ven/veninde. Så kan man godt opleve, at det at kunne få lov til at være den gode ven/veninde, der lytter og støtter bringer en rigtigt meget glæde, og derfor ikke er et problem, selvom man måske ikke har så meget overskud. Og det tænker jeg måske kunne være sådan for jeres vennegruppe?

Hvis du synes det lyder alt for hårdt, så er det fuldstændigt okay. Der er ikke nogen rigtig eller forkert løsning, når det kommer til venskaberne. Det handler mest om, at du kan prøve at mærke efter, hvad der er det rigtige for dig. Og hvis det rigtige for dig er, at trække dig fra venskaberne, fordi de dræner dig for energi, så er det helt okay. Det kan man godt have brug for.

Er du introvert?

Når jeg læser dit brev lægger jeg mærke til, at du beskriver dig selv som indadvendt, men at folk måske opfatter dig som udadvendt. Der kommer jeg til at tænke på, om du kender til det at være introvert? Når man er introvert (i modsætning til ekstrovert), så kan man godt have brug for at lade op alene. Altså man får meget af sin energi fra den tid, som man har for sig selv. Hvor ekstroverte mennesker i modsætning får rigtigt meget energi ved at være sammen med andre mennesker. Jeg tænker, at hvis den introverte beskrivelse måske ringer lidt genklang hos dig, så kunne det være en god idé, hvis du læste den her artikel om at være introvert. Der står nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan håndtere sit behov for alenetid. Der er forøvrigt kæmpe forskel på at være alene og på at være ensom. Og selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så kan man godt have brug for at være alene, selvom man måske er lidt ensom. Men det kan du læse mere om i artiklen.

Få snakket med nogen

Mit allerbedste råd til dig er, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Jeg ved godt, at det er meget nemmere sagt end gjort. Og det virker til, at du måske godt ved, at det kunne være en god idé. Du skriver, at det er dumt, at du ikke har snakket med nogen. Men det synes jeg slet ikke det er. Der er ikke noget som helst dumt over. For det er ikke nødvendigvis et valg du har taget. Nogle gange lander man bare et sted i sit liv, hvor det ikke føles naturligt for en, at snakke med nogen om, hvordan man har det. Og det er mega hårdt. Og det kan være super svært at bryde ud af den cirkel. Derfor skal jeg også nok komme med nogle råd til, hvem du kan snakke med.

Men det er vigtigt for mig, at du ved, at du ikke har været dum på noget tidspunkt. Du har ikke gjort noget forkert. Du er bare landet et sted, som det er lidt svært at komme videre fra. Udover det, så skal du have kæmpe ros for at skrive dine tanker ned. Det er faktisk noget af det første vi anbefaler unge, der skriver herind, at gøre. For det kan for det første være rigtigt rart og befriende, men det kan også være med til at give en et overblik over ens egne tanker og følelser. Og det kan være en kæmpe fordel, når man prøver at finde ud af, hvad man kan gøre. Derfor tænker jeg også, at du rigtigt gerne må blive ved med at skrive dine tanker ned.

Snak med dine venner

Jeg har allerede skrevet lidt om, at du kan overveje at snakke med dine venner. Men jeg tænker også, at det ikke nødvendigvis behøver være dem allesammen samtidigt. Hvis der er en i gruppen, som du er tættere med eller bare mest tryg ved, så kan du måske tale med ham/hende om, hvordan du har det. De kan godt være, at de også har nogle problemer hængende over hovedet, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de ikke kan lytte til, hvordan du har det. Jeg ved godt, at det er mega svært. Men sådan som du har det lige nu, det er bare for svært at gå med alene. Måske kan dig og en ven/veninde rumme hinanden?

Snak med dine forældre

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Du nævner dem ikke noget sted i dit spørgsmål, nemlig. Men hvis du er tryg ved at snakke med dine forældre, så tænker jeg at det kunne være en rigtig god idé, hvis du snakkede med dem om, hvad der sker med dig i øjeblikket. Vores forældre er tit nogle af dem, som kender os bedst, og som vi måske er tætte på i løbet af vores hverdag. Derfor kan det også være rigtig rart, at have deres støtte i hverdagen. Udover det, så minder vi nogle gange om vores forældre. Og derfor kan det sagtens være, at dine forældre godt kender til de tanker og følelser, som du oplever i øjeblikket. Hvis du synes det er svært at åbne samtalen, så kan du prøve at læse vores guide til at tale med ens forældre om svære ting.

Ellers kan jeg virkeligt også anbefale dig, at skrive et brev til dem. Det ved jeg der er rigtigt mange unge, som har glæde af, hvis der er nogle ting, som de synes det er svært at få fortalt. Men som det er vigtigt, at de får snakket om med nogen. Så kan det være en super god måde, at åbne samtalen på, fordi man har fuld kontrol over, hvad der skal stå i brevet og samtidigt kan bruge så meget tid på det, som man har behov for, for at kunne få sagt de ting, som man har brug for.

Få hjælp på gymnasiet

Det er sådan, at når man er tilknyttet en uddannelse – fx. gymnasiet – så er der typisk nogle samtaletilbud, man kan gøre brug af. Det vil sige, at man kan få hjælp gennem ens uddannelse. Du kan prøve at kontakte din studievejleder, og høre hvad dine muligheder er, hvis du tænker at det kunne være brugbart for dig.

Tag fat i Headspace

En anden mulighed, som jeg tror kunne være rigtig god for dig, er Headspace. Headspace er et anonymt rådgivningstilbud for unge, hvor man kan få støtte og hjælp til sine problemer. Så kan man komme og få samtaler med de frivillige rådgivere, og få snakket med nogle, som har overskud og lyst til at lytte og hjælpe. Alle må komme i Headspace, uanset hvor store eller små deres problemer er. Og deres frvillige er så mega søde og dygtige – jeg kan varmt anbefale dem. Der er mulighed for at skrive til dem på chat, hvis man synes det er rarest. Men ellers må man dukke op lige fra gaden, eller bestille tid op forhånd. Der ligger en Headspace i de fleste større byer. Hvis det ikke er muligt for dig, at bruge Headspace, så kan jeg også anbefale Børnetelefonen, hvor man både kan ringe, chatte og skrive ind for hjælp og rådgivning.

Tag fat i lægen

Hvis du oplever at du bliver ved med at være rigtigt ked af det og måske udkørt, så kan det være en god idé, at tage kontakt til lægen. Man må altid tage til lægen, hvis man oplever at have det dårligt – fysisk eller psykisk. Så kan lægen være med til at tjekke, om der er noget mere alvorligt galt, og/eller om det kunne være en fordel, at henvise en til en psykolog.

Det er mega svært, hvis man føler sig alene i en mængde. Så kan man godt ende med at stå helt alene med sine problemer. Men heldigvis så behøver det ikke blive ved med at være sådan. Man kan række ud og få hjælp fra sine nærmeste, eller igennem tilbud, så man igen kan få det rigtigt godt.

Jeg håber virkeligt, at du har kunne bruge nogle af mine råd til noget. Du skal vide, at jeg hepper super meget på dig, og ønsker dig det allerbedste fremover.