Hej Mindhelper
Jeg ville høre jer om en ting. Jeg har det rigtigt svært i skolen fortiden, jeg føler hurtigt at mine venner og veninder ikke rigtigt vil mig. Og at det lidt er mig der er problemet mange gange, men der er en grund og det er min dybeste usikkerhed og det min veninde der er i min vennegruppe i gym, jeg har svært ved at skelne om det mig der er brug for hjælp eller om det ren faktisk bare er en usikkerhed der bliver stukket hul på hver gang jeg ser hende, hun for de værste sider frem i mig, og gør mig til den værste person. Hun har det pisse fedt med alle mine veninder og føler lidt nogle gange hun har det lidt for let, hun klikker med alle og alle kan med hende, og hurtigt bliver hun centrum. En af mine bedste kammerater er forelsket i hende så samtalen handler hurtigt om hende. Hvilket også er lidt destruktivt. Jeg ved ikke om det jeg skriver giver mening og om I overhovedet kan tyde mine problemer men kan mærke det bliver dybt.
Mvh mig en der har brug for lidt hjælp og måske afklaring.
(Pige, 18 år)
Kære du,
Det giver mening, det du skriver. Rigtig meget endda. Jeg tror alle mennesker oplever i deres liv at blive usikre og blive udfordret på de måder, du beskriver.
I gymnasiet er der bare meget på spil rent socialt, og det er normalt kan blive overvældet!
Find roden til problemet
Det lyder som om, det problem du oplever med din veninde har vokset sig stort, og bruger så meget af din energi, at det virkelig kommer i vejen for dig.
Jeg prøver, når jeg læser dit brev at forstå årsagen til, hvorfor du bliver så berørt og usikker på dig selv i hendes selskab.
Jeg læser, at du måske er en anelse misundelig på din veninde. Misundelse kan være en virkelig voldsom følelse, som kan tage totalt over i vores krop, når den er i udbrud.
Heldigvis er det også en helt almindelig følelse, vi mennesker føler, og der er ting vi kan gøre for, at den ikke skal fylde hele vores liv.
Hvordan bekæmper man misundelse?
Misundelse kan føles virkelig ubehageligt. Næsten som om den skærer dybt inde i os. Men hvis vi tør udforske misundelsesfølelsen lidt, så vil vi ofte opdage, at den læner sig meget op ad en anden følelse: nemlig beundring.
Du skriver, du føler din veninde har det for let, altid er centrum, klikker med alle og så er din bedste kammerat ovenikøbet forelsket i hende.
Det lyder jo egentlig som et menneske, som har rigtig mange gode kvaliteter… og det kan faktisk være pisse irriterende!!! Men det kan også være fedt, måske?
Måske kan de mennesker bruges som en slags lygte til, at udforske de sider, vi beundrer i dem, i os selv!
Hvad kan misundelsen lære dig?
Prøv at gå åbensindet på opdagelse i de følelser du får, når din veninde “bringer det værste frem i dig”. Hvad er det, der sker?
Idéen er, at blive opmærksom på, om det i virkeligheden drejer sig om den her forbandede misundelse. Måske udtrykker din veninde noget, som du gerne ville se mere af i dig selv!
Måske kan du vende oplevelsen til faktisk at lære noget om dig selv, og de kvaliteter du ønsker at have?
På sigt kunne det måske endda være fedt at sige: “Hey, jeg synes bare du er megagod til at være centrum og du klikker nemt med folk – det beundrer jeg virkelig i dig og ønsker mig selv, at blive bedre til.”
Det er en måde at få vendt situationen til noget positivt, og få ændret misundelsen til en beundring!
Og det er fedt at beundre andre mennesker og vide, at selvom de er megaseje, så er der rigeligt plads til, at vi også selv kan være megaseje samtidigt – og måske kan vi ovenikøbet lære noget af hinanden på vejen.
Men husk at sætte grænser
Nu har jeg jo taget en meget positiv vinkel på dit problem. Det tror jeg også er en god måde at gå til det på. MEN!
Når din bedste kammerat f.eks. taler om din veninde hver gang I snakker sammen, så er det faktisk OK at sige:
“Jeg kan godt forstå, du gerne vil snakke om hende, hun er også sød! Men nogle gange vil jeg også gerne tale om nogle andre ting, når vi er sammen.”
Jeg ville også synes, det var megatræls at skulle tale om mine venners forelskelser hele tiden – uanset om jeg kendte dem de talte om eller ej.
Så husk, du må også gerne være med til at bestemme, hvad der skal fylde i dine venskaber, og det er helt OK at fortælle, når du har brug for at tale om noget andet.
Du er god!
Jeg vil lige fortælle dig afslutningsvis, at du virkelig udviser meget selvindsigt i dit brev. Du virker velovervejet og åben. Det er nogle sindssygt gode kvaliteter.
Men jeg læser, at du beskylder dig selv meget for de problemer, som du oplever… Mens det er fint at tage ansvar for sine egne følelser, så er det også vigtigt ikke at tage ansvar for alting.
Du er ikke problemet. Du er et menneske, som føler og som tænker over, hvad du føler – og det er megastærkt.
Jeg har bevidst valgt at kaste et lidt andet lys på dit problem, hvor meningen er at vende det tunge og svære til noget positivt og selv tage noget kontrol over den situation, du er i.
Det håber jeg er OK. Og jeg håber, at du kan bruge mit svar til at få lidt mere klarsyn på din situation.
Jeg hepper på dig!!
Mange hilsner – fra Aske!
