kære brevkasse

Jeg bliver så akavet når jeg er sammen med andre jeg ikke kender alt for godt. Selv drengene fra min klasse er jeg akavet sammen med. Jeg tænker hele tiden på hvad de tænker om mig og når senere ikke er sammen med dem mere tænker jeg alt jeg sagde igennem og fortryder så meget at jeg for det næsten dårligt. Jeg ved ikke hvor jeg skal kigge hen og i værste tilfælde begynde jeg at ryste

Hilsen den fortvivlede😥

(Pige, 13 år)


Kære Den fortvivlede

Det er super træls, når man føler sig akavet omkring andre, som man ikke kender så godt. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er helt normalt

Det lyder som om, du bliver rigtigt usikker på dig selv, når du skal snakke med nogen, du ikke kender så godt. Er det rigtigt forstået? Det kan være super ubehageligt, når man er rigtigt usikker, for man bruger rigtigt meget energi på det. Som du nemlig selv så fint skriver, så bruger man både en masse energi på at være bekymret for, hvad andre mon tænker, når man er sammen med dem. Og selv når samtalen er overstået, så bruger man en hel masse energi bagefter på at tænke over alle de ting, som man kunne have gjort anderledes.

Det er helt normalt at blive usikker, når man skal snakke med mennesker, man ikke kender så godt, som du oplever. For når man møder nye mennesker, så vil man for det meste gerne gøre et godt indtryk, men når usikkerheden bliver stor, så er den rigtigt ubehagelig. Det er nemlig ikke unormalt at opleve for eksempel at ryste, når man bliver meget usikker, som du også beskriver. Det sker fordi, hjernen tror, at der er fare på færde, så den forbereder en på at komme hurtigt ud af situationen. Det gør den ved at sende en masse forskellige beskeder til kroppen om, at den skal gøre sig klar til flygte eller kæmpe lige om lidt. Og det er det, du blandt andet kan mærke som, at du ryster. Det er super ubehageligt, men det er heldigvis ikke farligt.

Undersøg dine bekymringer

Du skriver ikke så meget om, hvad der er for nogle tanker, der kommer til at fylde hos dig, når du bliver usikker. Men det lyder som om, nogle af tankerne er bekymringer om, hvad de andre mon tænker om dig, hvis du siger elle gør noget forkert. Er det rigtigt forstået? Bekymringer er tit rigtigt ubehagelige, fordi de føles super virkelige. Så hvis man for eksempel bekymrer sig om, om man er dum at høre på, så kan det virkeligt komme til at føles som, at man faktisk er dum at høre på. Men man skal ikke altid tro alt for meget på det, som ens tanker fortæller en. Det er nemlig ikke altid, at de har ret.

Derfor hjælper det også rigtigt tit på bekymringer at undersøge dem lidt. Hvad er det egentligt præcis, de siger? Hvad er sandsynligheden for, at det er så galt, som man frygter. Og hvis det er så galt, som man frygter, hvad er så det værste, der kan ske? På den måde kan man nemlig fået nuanceret sine tanker lidt, så de måske ikke er helt så opsat på, at det hele går galt. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan du kan undersøge dine bekymringer, kan du kigge i den artikel, jeg har linket til. Du kan også prøve at kigge i vores artikel om, hvordan man langsomt kan give slip på sin usikkerhed. Jeg tænker, at der er nogle flere råd i den, som du også kan bruge.

Snak med nogen om det?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om, at du bliver så usikker, når du skal snakke med nogen, du ikke kender? Hvis du ikke har det, så tænker jeg nemlig, at det kunne være en rigtigt god idé. Det kan nemlig tit være rigtigt rart at have nogen omkring sig til at hjælpe, hvis man kæmper med noget, der er svært for en. For det meste føles det nemlig meget nemmere at klare sig igennem det svære, når man ikke er alene med det.

Hvis du kan, tænker jeg, at det ville være rigtigt oplagt at snakke med dine forældre. Det der med at være usikker sammen med folk, man ikke kender, er nemlig tit noget, som flere i familien oplever. Så det kan være, at der er en af dine forældre, der kan genkende noget af det, som du fortæller dem. Og som måske har nogle råd til dig, du kan bruge. Hvis du ikke kan snakke med dine forældre, er der så en anden voksen i nærheden af dig, du kan snakke med? Det kunne for eksempel være en super sød lærer på din skole eller måske en anden fra din familie. Det er nemlig ikke så vigtigt lige præcis, hvem du snakker med. Det vigtigste er bare, at du får det sagt til nogen, så du ikke skal klare det helt alene.

Hvis det er for svært for dig at skulle fortælle det ansigt til ansigt, så kan du måske skrive det i et brev til den, du gerne vil snakke med. Så kan de læse brevet og snakke med dig om det bagefter. Der er nogen, der synes, det gør det lidt nemmere, fordi de så ikke skal sige så meget selv.

Du kan også tage fat i Headspace

Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du ikke helt ved, hvem du skal snakke med. Eller hvis du bare synes, det er nemmere at snakke med nogen, som du ikke kender. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super søde og super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Hos Headspace er der ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om, så du kan snakke med den frivillige rådgiver om alt det, der fylder for dig. Du kan også være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det.

Det er super hårdt, når man er rigtigt usikker sammen med andre. Men det er helt normalt at opleve, og der er heldigvis nogle ting, man kan prøve af for at se, om det så ikke bliver lidt nemmere. Derfor håber jeg, at der er noget i mit svar, som har hjulpet dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper