I de sidste 6-7 år, kan jeg kun huske 2-3 dage, som har været gode. Jeg har haft en barndom, der var lort. Og er blevet mobbet det meste af den.

Hejsa..

Jeg har haft det rigtig svært længe, når jeg kigger tilbage på min barndom har alt bare været lort.. Jeg har altid klaret mig dårligt socialt, og har kun haft 2 ”rigtige” venner.. Jeg har altid været hende der blev holdt ude og var for mærkelig.. Når jeg tænker tilbage på min børnehave tid husker jeg den som dårlig – få venner, tit alene og ellers legede jeg med de voksne.. Jeg blev mobbet da jeg startede i skole så det hjalp hellere ikke på det. Jeg har så været ked af det (sådan rigtig ked af det) i de sidste 6-7 år hvor jeg husker 2-3 gode dage hvor jeg var glad.. Jeg har også haft selvmordstanker i alle disse år..

Jeg har haft forsøgt selvmord ekstremt mange gange, iforhold til min alder. Jeg havde 3-4 meget små forsøg (tog nogle allergi piller) og så to alvorlige. Et hvor jeg tog en overdosis sovemedicin og besvimede, og et andet forsøg med panodiler hvor jeg løj omkring smerter og antal for at håbe at jeg døde.. har også haft flere forsøg end bare disse 6.

Jeg er startet på efterskole, og det er rigtig hårdt.. Jeg har ikke længere overskud til at kunne klare hverdagen. Når jeg har fri tager jeg ud til min hest, og kommer hjem og ligger og slapper af. Jeg har fået en kæreste dernede og har så dårlig samvittighed når vi er sammen. Jeg er ekstremt fraværende og tænker på selvmord, forleden dag da vi gik en tur fik jeg så meget lyst til selvmord at jeg satte mig på nogle togskinner (der kommer aldrig tog dér – men tanken var rar..) Min kæreste satte sig ved siden af mig. Han blev så overrasket, men han ved jeg har det rigtig svært og støtter mig. Han spørger ind til hvad der sker, men jeg fortæller ham intet. Jeg fortæller ham at det er noget jeg vil gøre, som er så alvorligt at jeg ikke kan fortælle ham det, og han spørger så om jeg vil tage livet af mig selv og jeg siger bare nej og kigger væk. Sandheden er JO! Jo, jeg vil tage livet af mig selv, jeg vil tage mange panodiler. Ved et bestemt antal panodiler er du i livsfare (fortalte en sygeplejerske mig)

Jeg ønsker bare at tage de panodiler – det er så let. Jeg kan virkelig ikke se nogle grund til at forsøge at fortsætte.. jeg har ikke haft en skid bedring trods forskellige behandlere. Min kontaktperson snakker om at afslutte vores forløb, fordi han ser mig som ”glad”. Jeg er igang med et forløb på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling som KUN må vare 3-4 samtaler.. Jeg føler mig så svigtet af hele systemet og føler ikke der bliver lyttet til mig.

Jeg er næsten sikker på jeg har en depression, men folk ser mig bare som umoden men fortæller mig det ikke. Jeg har LÆST mig frem til de bare ser mig som umoden. Jeg kan virkelig ikke kæmpe mere, og vil ikke kæmpe mere..

(Pige, 16 år)

Kære pige, 16 år

Du fortæller om en tristhed, som har fyldt hos dig i mange år. Du har haft adskillige selvmordsforsøg med piller, og det lyder som om du næsten ikke selv har tal på hvor mange gange det reelt er sket. Du får hjælp af en kontaktperson, og går til samtaler i psykiatrien – men det hjælper åbenbart ikke tilstrækkeligt på den smerte du føler indeni. 

Har du fortalt nogle af de voksne du taler med, om hvordan du har det – helt åbent og ærligt? Du kan prøve at læse interviewet med Clara, som fortæller hvordan hun kom ud af sin depression ved at dele det med mennesker omkring hende. I brevkassespørgsmålet fra en ung pige der føler sig helt tom og trist inden i, kan du måske genkende nogle af dine egne følelser. Det kan også være at du kan bruge de samme råd som vi giver hende: 

  • Hvis du ikke føler dig tryg ved nuværende behandlere, så prøv at dele dine tanker med nye voksne. Fx en rar efterskolelærer? 
  • Du kan kontakte Livslinien. Her kan du enten tale eller chatte med rådgivere, der er vant til at tale med mennesker med selvmorgstanker. 
  • Selvomsorg er en god ting: skriv en huskeliste til dig selv over ting, som du plejer at blive bare lidt mere glad af. Hæng den op eller hav den på din telefon, og brug den flere gange hver dag. (Fx noget bestemt musik, at snakke med din hest, en sjov side med videoer)
  • Skriv dagbog! Det er et vigtigt redskab til at få sat dine egne ord på følelserne. Noget af det kan du vælge at formidle videre til trygge voksne bagefter. 

Du kan også prøve at læse vores artikler om depression, for eksempel “Depression: 13 typiske tegn du skal holde øje med“. Her kan du forhåbentlig blive endnu mere klar over, hvor vigtigt det er at du råber højt til din omverden. Ikke kun ved at forsøge selvmord, men også ved at give de voksne omkring dig en chance for at hjælpe inden det kommer så langt. 

Ud over Livslinien findes der også andre rådgivninger du kan ringe eller chatte med. Dem finder du i vores oversigt over hjælpemuligheder. Det er bare vigtigt at du ikke kun bruger steder hvor du er anonym, men snart får talt med dem der er tæt på dig. 

Varme hilsener, Mindhelper