Jeg føler mig altid træt og trist. Og jeg er bange for, at det vil ødelægge folks opfattelse af mig, hvis jeg fortæller, hvordan jeg har det. Hvad gør jeg?

Hej Mindhelpers brevkasse

Jeg er en ung pige som i øjeblikket går i 2.g i STX. Jeg har et års tid gået og følt mig skuffet over mig selv. Jeg er nu endt ud et sted hvor jeg altid er forfærdelig træt, trist og bare opgivende på alt som jeg ellers plejer at gå meget op i. Dette gælder specielt mine studier, og fordi jeg ikke får taget mig sammen til at studiere, ender jeg med at blive endnu mere sur på mig selv. Jeg har altid gået meget op i karakterer og jeg ved at folk omkring mig har visse forventninger til hvordan jeg klarer mig i skolen.
For tiden føler jeg mig mere ensom og uduelig end nogen sinde før. Dette er ikke noget jeg føler at jeg kan komme ud med da det vil ødelægge mine venners opfattelse af mig. Det er også umuligt at snakke med mine forældre om det da min søster er ramt af en meget slem depression samt lige har fundet ud af at hun hele sit liv har haft ADD, og jeg kan se hvor ulykkelig det gør dem. Min far minder mig en gang imellem om at det kun er os to som stadig er raske i familien, da min mor har lidt af voldsom piskesmæld siden en bilulykke da jeg var 3(mine forældre er dog skilt). Derudover har jeg oplevet at når jeg prøver at fortælle lidt om at jeg føler mig presset, benægter mine forældre det lidt på en eller anden måde. De har altid set mig som den stærke og selvstændige lillesøster.

Det bliver hårdt i længden, da jeg også kæmper meget med min vægt. Ikke fordi jeg er specielt overvægtig eller undervægtig, men fordi jeg ikke kan stoppe med at sammenligne mig selv med idealer. Jeg ender ud i enten at overspise eller at lade helt være med at spise.
Jeg føler jeg ødelægger mig selv både udvendigt og indvendigt, men kan ikke gøre noget ved det. Hvordan kan jeg komme ud af alt dette?

V.h. en fortvivlet studerende

(Pige, 18 år)

Kære den fortvivlede studerende

Du har rigtigt mange ting
Det lyder, som om der foregår rigtigt mange ting hos dig lige nu. Hjemme hos dig selv har din søster det vildt svært. Og det er drønhårdt, når der er en i familien, der kæmper med psykisk sygdom. Samtidigt lyder det også, som om du rigtigt gerne vil klare dig godt henne i skolen. Og der er overhovedet ikke noget i vejen med at have ambitioner. Men så giver det god mening, at du føler dig presset lige nu. For der er faktisk ret mange ting, der kræver energi af dig. Og hvis man er presset længe nok, kan det godt gøre, at man for eksempel kommer til at føle sig træt og trist.

Men hvis man går rundt og føler sig trist og opgivende hele tiden. Og det gør sådan, at man ligepludseligt ikke kan nogle ting, som man har kunne før. Så kan det være et tegn på, at der måske er lidt mere galt. Det kan for eksempel være et tegn på depression eller et tegn på stress. Hvis du synes, at det giver mening, kan du prøve at læse vores artikler om stress og depression. Men du skal tage det alvorligt, hvis du kan genkende mange af tingene. For så er det et tegn på, at du faktisk har det rigtigt svært lige for tiden.

Vend situationen om
Du skriver, at folk omkring dig har visse forventninger til, hvordan du klarer dig. Jeg kommer til at tænke på, om det er noget du ved? Eller om det mere er noget, du føler? Det lyder nemlig som om, du faktisk har ret høje forventninger til dig selv. Og så kan man godt nogen gange komme til at tænke, at så bliver andre nok også skuffede, hvis man ikke lever op til de forventninger. Jeg ved ikke, om du kan genkende det?

Og det kan også godt være, at folk måske har nogle forestillinger om, hvordan du klarer dig. Fordi de ved, hvordan du plejer at klare dig. Men jeg tænker ikke, at de ville blive skuffede over dig, hvis du ikke lige klarer dig så godt, som du plejer. Og hvis de bliver skuffede, så tænker jeg, at det er fordi, de bliver skuffede på dine vegne. Fordi de ved, du gerne ville have klaret dig bedre.

Du kan jo prøve at tænke over, hvordan du selv ville have det, hvis en af dine veninder ikke lige har klaret sig så godt til en prøve, som hun plejer at gøre. Ville du så blive skuffet over hende og tænke, at hun for eksempel har fejlet? Eller ville du blive vildt ked af det på hendes vegne, fordi du vidste, at hun gerne ville have klaret sig bedre?

Prøv at snakke med dine veninder
Det er mega svært at skulle fortælle om, at man faktisk ikke har det så nemt, som det måske lige ser ud på overfladen. Og man kan komme til at frygte, at ens venners opfattelse af en vil ændre sig fuldstændigt, hvis man gør det. Lidt som det du beskriver. Men det er faktisk en mega god idé at snakke med folk om de svære tanker og følelser alligevel. For man er aldrig alene om at have noget at slås med. Sådan føles det bare rigtigt tit. Men hvis man åbner op og fortæller om sine egne svære tanker og følelser, opdager man ofte, at man ikke er så alene med sine tanker, som man troede. For når først stilheden er blevet brudt, er der tit nogen andre, der lige pludseligt også tør fortælle, hvordan de har det.

Derfor synes jeg virkeligt, du skal prøve at fortælle dine veninder, hvordan du har det. Også selvom det er drønsvært. For jeg er næsten sikker på, at de synes, at du er en fantastisk veninde, fordi du er lige netop den, du er. Og ikke kun fordi du klarer dig godt. Og det kan jo også være, at du opdager, at der er nogen af dine veninder, der sagtens kan genkende dine tanker. Og som faktisk er super taknemmelige for, at du turde åbne op for snakken. Du kan læse vores guide om at snakke med sine venner om de svære ting, hvis du gerne vil have lidt tricks.

Du har også ret til at have det svært
Som jeg skrev i starten, er det drønhårdt, når der er en i familien, der kæmper med psykisk sygdom. Og det er helt normalt, at man kan komme til at føle, at der så ikke er plads til, at man også selv har det svært. For der skal jo være nogen i familien, der ikke har det svært Jeg ved ikke, om du kan genkende det? Men du har lige så meget ret til at have det svært som alle andre i din familie. Det er nemlig helt menneskeligt at få det svært. Så jeg synes, at du skal prøve at snakke med dine forældre om alle de her følelser, du går rundt med. Hvis du føler, at de ikke helt lytter til dig, når du siger, at du faktisk er vildt presset for tiden, må du gerne holde fast i, at du faktisk har det svært lige nu. For du har også ret til at blive hørt af dine forældre, selvom din søster også har det svært. 

Tag fat i Headspace
Hvis du slet ikke har lyst til at tage fat i dine forældre eller dine veninder, kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du er ung og har brug for nogen at snakke med. Men måske ikke lige har nogen, du kan snakke med. De frivillige i Headspace er super dygtige, og de er vant til at snakke med unge, der har en masse ting at kæmpe ved. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Tag fat i LMSDu skriver, at du også slås med din vægt, fordi du enten overspiser eller slet ikke spiser. Når der er vildt meget kaos indvendigt, kan man nogen gange komme til at forsøge at styre det indre kaos gennem sin mad. Men det er helt vildt vigtigt, at du fortæller nogen om, at du har det sådan. Og hvis du gerne vil snakke med nogen, du ikke kender, kan du tage fat i LMS. De ved nemlig helt vildt meget om at have det svært med mad og vægt. Deres rådgivere er også super dygtige, og du behøver heller ikke, fortælle hvem du er hos LMS, hvis du ikke har lyst til det. 

Snak med din læge
Hvis du bliver ved med at gå rundt og føle dig trist og opgivende, synes jeg, at du skal snakke med din læge om det. Man kan nemlig altid snakke med sin læge, hvis man har det svært. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det for eksempel kunne være noget stress eller depression, du kæmper med. Og så kan din læge hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget mere hjælp henne, hvis han eller hun synes, at det er nødvendigt.

Det blev et lidt langt svar, du fik. Men jeg håber, at der er noget af det, der har hjulpet dig. Og så håber jeg så meget for dig, at du får snakket med nogen om alle de her ting, du slås med. For du fortjener ikke at gå med dem helt alene.

De bedste hilsner fra en Mindhelper