Lidt historie først.
Inden for 3 måneder er min kærrest og jeg gået fra hinanden, jeg er blevet slået ned på et diskutek og fået tæv, blevet påkørt hvor de stak af, blevet fyret, blev vildt bange fordi jeg havde ondt i mine stiktikler (Som dog ikke var alvolig aligevel), kan ikke arbejde med mit fag mere pg. af olie problemer med mine hænder (Mekaniker), skal til at starte ny uddannelse i kbh, og flytte der til, opsagt min lejlighed, men lejer i kbh brændte mig af, så nu stå jeg uden nogen lejlighed on 3 uger.
Har lige været på festival, og måtte forlade en koncert da jeg følte utro i kroppen, og måtte flygte. Generalt er jeg bange for at gå på gaden, købe ind i butikker, og specialt at gå i bilka da der er mange mennesker, har det som om alle kigger på mig og dømmer mig på udsene, eller hvad jeg køber. Jeg har svært ved at snakke med venner om mine problemer, og mine forældre ved intet. Blev mobbet som lille, og der fik jeg så en psykolog, men den psykolog sagde ting vidre til min klasselære og forældre, så jeg mistede tillid til voksne mennesker.
Nogle gange bryder jeg ud og græder, os hvis jeg møder lidt modgang.
Jeg lukker alt inde, og knækker til sidst.
Jeg har haft mange selvmordstanker, og udført selvskade, dog ikke grov, men kun slået til ting for at rykke tankerne.
Nogle gange føler jeg intet, og har svært ved at finde overskud.
Hvad skal jeg gøre, er en psykolog nødvendig her, eller er jeg bare ked af det…
(Dreng, 20 år)
Kære dreng på 20
Hold da op. Der er godt nok sket virkeligt meget for dig på de seneste tre måneder. Så jeg kan da virkeligt godt forstå, at det bare er super svært at være dig lige nu. Og jeg er så glad for, at du har skrevet ind. Det betyder nemlig, at du søger hjælp. Og det er super vigtigt, for det er første skridt på vej mod at få det bedre.
Du reagerer på de ting, der er sket
Der er sket rigtigt mange rigtigt svære ting for dig inden for de sidste tre måneder. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at du bare ikke har det nemt lige nu. Og jeg tænker, at du oplever at have det svært lige nu, fordi du reagerer på alle de ting, der er sket. Og det er faktisk fuldstændigt normalt at gøre det. Det ville langt de fleste gøre, hvis de havde været ude for det samme som dig. Men selvom det er fuldstændigt naturligt, er det stadig så vigtigt, at du får fortalt alle de her ting til nogen. For du har det virkeligt ikke særligt sjovt lige nu. Og det er rigtigt vigtigt, du ikke går rundt og har det sådan her alene.
Det er ubehageligt at være bange
Det lyder som en virkeligt ubehagelig oplevelse, du havde på den festival. Og det lyder generelt bare virkeligt hårdt, at du er bange for at gå steder med mange mennesker. For det er drønsvært at gå rundt og føle sig bange. Men jeg tænker også lidt på, om du begyndte at opleve at føle dig bange blandt andre mennesker efter, du blev slået ned på diskoteket? For det ville nemlig give super god mening. Fordi du faktisk har oplevet noget virkeligt ubehageligt et sted, hvor der er mange mennesker. Så kan din hjerne nemlig godt reagere ved at være lidt ekstra i alarmberedskab, fordi den gerne vil passe godt på dig, så det ikke sker igen.
Men der er også nogle, der oplever, at den her følelse af at være bange blandt andre, bliver til social angst. De oplever for eksempel tit en helt enorm uro, når de er ude blandt andre mennesker. Og de kan blive virkeligt opmærksomme på, om andre kigger på dem. Lidt ligesom noget af det, du beskriver. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om social angst. Måske er der noget i den, du kan bruge? Men uanset, om det er social angst eller ej, er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om det. For det er nemlig muligt at komme til at føle sig tryg blandt andre mennesker igen, hvis man får den rigtige hjælp. Og derfor er det så vigtigt at få fortalt, at du går rundt og føler dig utryg blandt andre mennesker. Så du kan få det godt igen.
Snak med dine forældre
Det allervigtigste råd jeg kan give dig, er at snakke med dine forældre. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig. For det lyder ikke særligt rart, at din psykolog dengang fortalte tingene videre til dine forældre. Men jeg tænker, at din psykolog har gjort det, fordi psykologen mente, det var det bedste. Men derfor er det selvfølgeligt ikke særligt rart for dig, at psykologen ikke spurgte dig, om det var i orden først.
Men det er virkeligt vigtigt, at du ikke går rundt med alt det her helt selv. For du har brug for hjælp til at få det bedre. Og du har allerede skrevet herind. Det er virkeligt flot. Og det betyder, at du rigtigt gerne vil have hjælp til at få det bedre. Så det er bare så vigtigt, at du får fortalt nogen om alle de her ting. For det er nemlig den eneste måde, man kan få hjælp på. Så det er rigtigt vigtigt, at du får snakket med dine forældre. Så de ved, at du har det rigtigt svært. Og har brug for deres hjælp og støtte. Hvis du slet ikke kan få det sagt, kan du prøve at skrive det til dem i et brev. Eller vise dem dit brevkassespørgsmål, hvis du hellere vil det. Det kan gøre det nemmere, fordi du så ikke skal sige så meget selv.
Andre, du også kan snakke med
Det er som sagt rigtigt vigtigt, at du ikke går rundt og har det sådan her helt selv. For man skal ikke gå alene med så svære tanker og følelser. Men nogle gange kan det måske være nemmere at starte med at snakke med nogen, man slet ikke kender. Og så er der heldigvis nogle steder, man kan gå hen. Nogle af dem kan du se i den liste, jeg har lavet nedenunder. Fælles for dem alle sammen er, at de er fuldstændigt gratis. Og så kan du være helt anonym, hvis du allerhelst vil det.
- Livslinien
Fordi du skriver, at du har haft mange selvmordstanker, er det rigtigt vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er normalt, at man kan få selvmordstanker, når man har det rigtigt svært. Ligesom du har det lige nu. Men det er et tegn på, at man har det virkeligt skidt. Og at man bare gerne vil have det til at stoppe. Og så kan døden godt komme til at virke som den eneste udvej, men der er så mange andre muligheder for at få det godt igen. Så det er så vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis dine selvmordstanker pludseligt kommer til at fylde for meget. Hos Livslinien sidder der en hel masse virkeligt dygtige frivillige klar til at snakke med dig. Og de er vant til at snakke med mennesker, der har selvmordstanker. Så du kan trygt tage fat i dem, hvis dine selvmordstanker bliver for meget. - LMS
Du skriver også, at du har kæmpet meget med selvskade. Derfor kommer jeg til at tænke på LMS. De er nemlig eksperter i blandt andet selvskade, så de har en hel masse viden omkring selvskade. Derfor synes jeg, du skal tage fat i LMS, hvis din selvskade fylder meget for dig. Der er rigtigt mange muligheder for at komme til at snakke med en af deres rådgivere. Så du kan vælge den, der passer dig bedst. Så prøv at tag fat i dem og hør, om ikke de har nogle råd til, hvad du kan gøre? - Headspace Headspace er rigtigt gode at tage fat i, hvis man har det virkeligt svært. Og har brug for nogen at snakke med. De frivillige er rigtigt søde. Og de sidder klar til at snakke med dig om lige netop det, der er svært for dig. De har snakket med rigtigt mange unge, der har haft rigtigt mange forskellige problemer. Og du kan aldrig gå forkert i Headspace, for der er ikke noget, der er for stort. Eller for småt. Så du kan trygt gå til Headspace. Det er et rigtigt godt sted at få snakket om alle de svære ting.
Tag fat i din læge
Til sidst synes jeg, at du skal tage fat i din læge. For du spørger nemlig, om en psykolog er nødvendig. Det er svært at svare på, om det er nødvendigt. Men jeg tænker, at det kunne være rigtigt godt for dig at komme til en psykolog ud fra det, du har skrevet her. En psykolog ville nemlig kunne hjælpe dig med at få snakket om alle de svære ting, du har været ude for. Så du ikke skal gå og gemme det hele inde i dig selv for så at knække sammen. For det kan virkeligt ikke være særligt sjovt. Og så ville en psykolog også kunne hjælpe dig med at komme til at føle dig tryg blandt andre mennesker igen. Nu er du også over 18, og så har psykologen fuld tavshedspligt. Og må kun fortælle ting videre, hvis du har sagt, at psykologen gerne må. Men for at komme til en psykolog, skal du først snakke med din læge. Og fortælle lægen, hvordan du går rundt og har det. Så kan din læge vurdere, om du har brug for at snakke med en psykolog. Eller om der er et andet tilbud, der måske kan hjælpe dig bedre.
Jeg håber virkeligt på, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg så meget fingre for, at du får hjælp til at få det bedre. For det fortjener du bare så meget. Og jeg tror på, at du godt kan få det bedre igen.
De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper