Jeg kan ikke tale med nogen, så det hele hober sig op

Det er hammer-hårdt, når man har det rigtigt skidt og mangler nogen at snakke med. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, du rækker ud efter hjælp, og det er det første skridt.

Det er ikke mærkeligt, men helt normalt

Du spørger, om det er mærkeligt, at du snart ikke kan rumme at have det skidt længere, fordi tingene hober sig op indeni dig. Og det skal du vide, at det bestemt ikke er. Tværtimod er det helt normalt, at alt det svære indeni kan bygge sig op, når man ikke rigtigt har nogen, man kan snakke om det med. Du kan tænke på det lidt som en sportstaske, man smider sten i lidt efter lidt. I starten når der kun er et par sten i, kan man sagtens bære den alene. Men efterhånden som tasken bliver mere og mere fyldt, bliver det sværere og sværere, indtil man ikke længere kan bære den selv. 

Det er lidt på samme måde med de svære ting i livet. I starten kan vi måske godt klare det selv, men efterhånden som tingene bliver sværere, har vi brug for nogen til at hjælpe os med at klare os igennem det som er svært. For vi er ikke bygget til at klare vores svære følelser alene. Vi er bygget til at have brug for hjælp og støtte fra folk omkring os, når vi har det svært. Og derfor hober tingene sig op indeni os og bliver endnu sværere, hvis vi ikke rigtigt kan snakke med nogen om det. Og på et tidspunkt kan man godt ramme et punkt, hvor det føles som om, at ens hoved er ved at eksplodere, fordi det er så fyldt af alle de svære tanker. 

Men det er rigtigt vigtigt, at du lytter til det og tager det alvorligt, at du har det på den måde. For det er et tegn på, at du har klaret tingene alene for længe. Og at du har brug for, at der er nogen, der kan snakke med dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre. 

Hvorfor kan du ikke tale om det?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, hvorfor du mon ikke kan snakke med nogen om, hvordan du har det? Er det fordi, du synes, det er svært at skulle fortælle om, hvordan du har det? Hvis det er derfor, så kan jeg sagtens forstå det. For det kan være super svært og sårbart at fortælle andre om, at man har det rigtigt skidt. Og man kan godt være lidt bange for, om dem man forsøger at snakke med mon vil tage alvorligt. Men de fleste vil rigtigt gerne lytte og gøre sig umage for at forstå en, hvis man fortæller, at man har det skidt. 

Derfor er det også vigtigt, at du får sagt det højt, at du har det skidt, også selvom det er svært. For jo flere gange du øver dig i at sætte ord på dine følelser overfor andre, jo lettere bliver det som regel med tiden. Og du skal ikke blive ved med at gå alene og have det skidt. Det er der ingen, der kan holde til i længden. Det er ikke så vigtigt præcis, hvem du snakker med, så længe det er en voksen, du er tryg ved. Det kunne for eksempel være dine forældre. De fleste forældre vil nemlig gerne hjælpe, hvis man har det svært. Men det behøver ikke være dine forældre. Det kan også være en venindes mor, en rar tante eller en helt tredje person. 

Hvis det føles helt umuligt at få det sagt højt, så kan du vise det brev, du har skrevet herind. Der har du nemlig beskrevet super fint, hvordan du har det for tiden. Så kan den, du snakker med læse brevet og spørge dig ind til det bagefter. På den måde slipper du for at være den, der skal starte samtalen. Du kan også læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Det kan være, der er noget i den, som også kan hjælpe?  

Tag fat i en lærer

Jeg ved godt, at det desværre ikke er alle børn og unge, der har nogle voksne tæt på sig, som de er trygge ved og kan tale med. Det kan gøre det ekstra hårdt, hvis man har det skidt og så oveni det heller ikke har nogen, man kan komme til. Men selvom der ikke er nogen derhjemme, man kan snakke med, så er der alligevel nogle andre muligheder for at få snakket med nogen. 

Du kan for eksempel altid prøve at tage fat i en af lærerne på din skole. For selvom det måske kan føles som om, lærere mest er der for at undervise i dansk eller matematik. Så er det også en del af lærernes opgaver at hjælpe, hvis de ved, at man ikke har det godt. Og det vil de fleste lærere også rigtigt gerne, fordi de også holder af deres elever og bekymrer sig for dem.  

De vil altid lytte hos Headspace

Hos Headspace kan du også altid finde et lyttende øre, hvis du har det skidt og har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke. Og de er vant til at snakke med unge, som har det svært, så de ved godt, det kan være rigtigt svært at få sat ord på de svære ting. Derfor skal de også nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil have fortalt. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. 

Gå en tur til lægen 

Jeg tænker også, det kunne være en god idé at snakke med din læge. Din læge er nemlig uddannet til at hjælpe, når der er noget fysisk, der føles skidt. Og så er lægen også uddannet til at hjælpe, når man har det skidt psykisk. Derfor er det også altid en god idé at tage fat i sin læge, når man har det svært. For ens læge kan snakke med en om, hvad det er, der er svært. Og så kan ens læge hjælpe en med at finde ud af, om man måske har brug for noget mere hjælp for at få det godt igen. Det kunne eksempelvis være fra en psykolog. 

Jeg håber, at mit svar har givet dig svar på dit spørgsmål. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Jeg ved godt, det kan være svært. Men du har allerede rakt hånden ud og skrevet herind. Så jeg ved, at du har modet til også at række ud til nogen tæt på dig.