Hej

Jeg er en pige på 13 år
Jeg har virkelige mange problemer og problemer med mig sleb jeg lider af mange ting og får panik anfald og andre tinf 24/7 og det stopper ikke jeg laver også selbskade og kan ikke stoppe igen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og mine forældre gør det værre, jeg gider ikke være hos dem mere og jeg vil bare gerne dø

(13 år)


Kære pige på 13 år

Det lyder som om, at du kæmper med nogle mega svære ting for tiden. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind. Noget af det bedste man kan gøre, når man har det svært, er nemlig at række ud efter hjælp. For svære perioder, skal man ikke gå igennem alene.

Angst

Det kan vær helt vildt hårdt, at kæmpe med angst. For det er både ubehageligt, når man står midt i et panikanfald. Og bagefter kan man måske også blive nervøs for, hvornår det næste angstanfald mon kommer. Derfor kan angsten også komme til at fylde meget i ens hverdag. Og derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du synes, det er svært for tiden.

Selvskade

Du skriver også, at du selvskader, og at du ikke kan stoppe med det. Når man selvskader er det tit fordi der er noget inde i, som er rigtig svært. Det kan f.eks være, at man er rigtig ked af det, føler sig overvældet, eller noget helt tredje. Og det kan måske være svært at se sig ud af, hvordan man skal håndtere det som sker inden i en. Så kan selvskaden blive en ting man gør for, at prøve at håndtere det, som er svært. Giver det mening? Du kan læse mere om selvskade i artiklen Værd at vide om selvskade.

Men selvskade er ikke en god måde at håndtere svære ting på i længden. For selvom det måske kan føles som om det hjælper lige i øjeblikket. Så fjerne det ikke det, som er det rigtige problem – at man har det svært.

Selvmordstanker

Du skriver også, at du bare gerne vil dø. Det er hårdt, at have det sådan. Selvmordstanker er noget, som mange unge oplever på et tidspunkt. Tit kommer selvmordstanker, når man er inde i en svær periode, som man ikke kan se sig ud af. Måske føles det lidt som om, at alt det svære fylder utroligt meget. Og så kan man godt få følelsen af, at det aldrig kan blive bedre.

Men heldigvis, så kan man komme godt komme af med selvmordstanker – også selvom man lige nu ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det oplevede Clara, som kæmpede med en masse svære ting, men idag har det godt igen. Men sommetider har man brug for hjælp, til at komme ud på den anden side, og finde glæden igen.

Ræk ud

Derfor er det også vigtigt, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det. Her tænker jeg både på angsten, selvskaden og tankerne om at ville dø. For tit bliver det svære lidt lettere, når man deler det med andre. Og så kan den voksne hjælpe dig med at finde ud af, hvad i kan gøre for, at du kan få det bedre.

Nogle af de voksne, som er tættest på en, er ens forældre. Så selvom du skriver, at de bare gør det værre, så tænker jeg på, om det alligevel kunne være en mulighed at tale med dem? Selvom ens forældre kan være mega træls, så kan det nemlig nogle gange hjælpe, at fortælle dem, hvordan man har det. For det er ikke altid, at de ved, hvad man egentlig går og kæmper med. 

Hvis det slet ikke dur at tale med dine forældre, så kan du også tale med en anden voksen. Det kan f.eks være en lærer, en sød tante, en veninde mor, eller en helt fjerde. Du kan f. eks  kigge på artiklen om, at finde hjælp på din skole. Det vigtigste er nemlig, at du ikke går med de svære ting alene.

Du kan også læse lidt tips til at tale med voksne i artiklen Guide til at tale med forældre om svære ting. Rådene kan også sagtens bruges, til andre voksne end forældre. 

Tag til lægen

Når man har angst og selvmordstanker, er det en god ide at tage forbi lægen. Lægen ved nemlig en masse om, hvordan mennesker fungerer – både uden på og inden i. Derfor kan lægen også hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp, som kunne være godt at få. Du kan også prøve at spørge en voksen, om de vil tage med dig derop. Det kan nogen gange være meget rart at have en med på sidelinjen, når man skal til lægen.

Steder du kan få hjælp

LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dem kan man altid hive fat i og få en snak, når man kæmper med selvskade. Dem som arbejder hos LMS er vant til at tale om selvskade, og nogle af dem, har også selv prøvet at kæmpe med det. Så de ved godt, at det er noget, som ikke altid er mega let at tale om.

Hvis du kan mærke, at selvmordstankerne presser sig på, så er Livslinien et rigtig godt sted at ringe til. Hos Livslinien snakker de hver dag med mennesker, som har det svært. De er super søde og dygtige. Og det er altid bedre at ringe en gang for meget, end en gang for lidt.

Børnetelefonen

Jeg vil til sidst også lige nævne Børnetelefonen. Børnetelefonen er både for børn og unge. Og det er et rigtig godt sted at tage fat i, når man har det svært. Der arbejder nemlig nogle super søde og dygtige folk hos Børnetelefonen. Så dem kan man ringe til, og få en snak, om det som fylder. 

Det er tungt at kæmpe med angst og selvskade. Derfor håber jeg også meget på, at der er noget i mit svar, som har kunne hjælpe. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper