Spring til hovedindhold
Udgivet: 01/10/2026

Hej Mindhelper
Jeg har skrevet herinde før, men der er gået et stykke tid. Har altid haft det dårligt i mit liv. Som barn med sygdomsangst, nok en form for OCD og har altid hadet mig selv så længe jeg kan huske. Nu har jeg aldrig har det værre. Går i gymnaiset og siden sommerferie tror jeg at jeg har fået anoreksi. Har desuden været ”deprimeret” on og off de sidste år. Efterskole var et lorte år for mig, og har nogle venner derfra som jeg bare ikke har overskud til at snakke med fordi jeg ik rigtig har lyst til venner. Det har jeg aldrig haft behov for. Elsker at være alene.
Føler mig trist hele tiden, og lever med en konstant skyldfølelse. Fordi jeg føler tit jeg er sur på mine forældre eller venner uden at mene noget med det fordi at jeg bare er træt, sulten eller bare gerne vil være alene. Har intet lyst til livet mere. Alt er hårdt, og jeg tænker konstant på mad. Har altid sagt til mig selv at jeg aldrig vil kunne få anoreksi da jeg er alt for glad for mad men her er jeg. Jeg sammenligner mig desuden konstant med andre og hvor meget tyndere de er end mig. Syndes det er så unfair at mine veninder som spiser mad normalt er lige så tynde som mig som sulter mig selv.
Hjælp…

(Pige, 17 år)


Kæreste du,

Puha… du bærer godt nok rundt på en masse tunge tanker og følelser. Det kan jeg virkelig godt forstå, du synes er pisse hårdt. 

Du fortjener et skønt liv

Jeg er rigtig glad for, du skriver til os her i brevkassen. For du fortjener at have et skønt liv, som du elsker. Og jeg er virkelig ked af at læse, at det ikke er sådan for dig lige nu.  

Men jeg håber du vil tro på mig, når jeg skriver, at det kan blive bedre! Også selvom det føles rigtig svært lige nu.  

Du har taget det allerstørste skridt nu, som er at sige det højt til nogen. Og det synes jeg er helt vildt sejt gået! 

Få hjælp fra dine nærmeste 

Med den bevidsthed du har om din muligvis begyndende anoreksi, dine symptomer på depression og den måde, du beskriver at du isolerer dig selv mere og mere, der er det ekstremt vigtigt, at du får hjælp. 

Jeg vil anbefale dig at tage fat i en, som du føler du kan stole på – det kan være dine forældre, venners forældre, skolelærer eller en helt fjerde. 

Vis dem det brev, du har skrevet til os, og få hjælp fra dem til at få taget fat i din læge.  

For lægen er nemlig ofte det bedste sted at starte. Lægen ved nemlig en hel del om, hvor du præcis kan få mere hjælp henne.  

Du har brug for nogen, som kan komme ind og tage over og hjælpe dig af de rigtige veje til at få det bedre.  

For når du har så meget i hovedet, som du beskriver, så kan det føles umuligt at se skoven for bare træer – der har vi brug for nogen vi stoler på, til at være vores øjne, ører og fornuft.  

Psykiatrifonden kan også hjælpe dig videre 

Hvis du har brug for at tale med nogen, som ikke kender dig, men som kan sætte sig ind i din situation, så vil jeg virkelig anbefale Psykiatrifonden! 

De er virkelig dygtige og nemme at komme i kontakt med, når du har behov for det, og de ved en masse om både OCD, depression og anoreksi.  

Hvis du ikke gør noget andet, så håber jeg stadig, at du vil kontakte dem. De er et virkelig godt bud på nogle, som kan hjælpe dig.  

Der ér håb! 

Jeg har sådan lyst til at give dig et skud håb og tiltro til livet. Jeg ved, at det kan være mega svært at se med alt den smerte, du beskriver i dit brev.  

Men ligesom jeg skriver, at folk vi stoler på må være vores øjne, ører og fornuft, når vi selv ikke kan se skoven for bare træer, så må du stole på mig til at være det håb, du ikke selv kan mærke lige nu.  

Ting kan blive bedre! Håbet kan genfindes! Der er gode, vilde, rare oplevelser i vente, som du slet ikke kan forestille dig lige nu…  

Jeg anerkender 100% at det er noget lort lige nu… og har været det længe… men der er lys ude i horisonten!  

Dét at du skriver til os viser mig også, at du tror på at tingene kan ændre sig. Og det kan de. Det tror jeg også på! Og jeg tror på dig.  

Du fortjener at have det godt – ræk ud til dem omkring dig, som kan hjælpe dig. Ingen kan klare alting selv, og vi får alle brug for at bede om hjælp.  

Så jeg håber sådan, at du vil række ud efter hjælpen nu. Tag fat i din forælder, lærer, gode ven eller en anden. Bed dem om hjælpen. Jeg hepper så meget på dig! 

De kærligste hilsner fra Aske

Var svaret nyttigt for dig?