Jeg vil så gerne være til stede og være glad, men jeg føler mig presset. Hvad skal jeg gøre for et leve mit liv? For at nyde min dag, samtidig med at jeg laver det “obligatoriske”?

Hej,

Jeg oplever en acceleration indenfor min mentale tilstand. Jeg lever ikke i nuet, oplever fysiske konsekvenser af mit mentale helbred, og min kæreste frygter, at jeg har splittet personlighed. Ja, jeg overvejer faktisk, om jeg er ved at blive lidt sindsyg.

Jeg er startet på universitetet og flyttet for nylig. Den sidste måned har været meget spændende, men også svær at komme igennem. Det har stået på ekstremt hårtab, afvisende læge og nætter med dårlig søvn.
Jeg har oplevet “skole-mareridt”, hvor ueksisterende afleveringer har regnet ned over mig. Lignende drømme har jeg haft i min barndom, hvor tiden nærmest var gået i stå. Jeg drømte oftest dette:
Jeg skal nå en bus. Bussen kører enten forbi mig – uden at tage mig med – eller den tager mig med, men jeg springer pludselig tilbage i tiden og venter på bussen igen. Og cyklussen fortsætter evigt. Eller sådan føles det.

Det er i princippet de følelser, jeg oplever nu. I den faktiske verden skal jeg nå rigtig meget. Jeg når det, men føler, at mit “indre” ikke er med. Det er en drøm, der passerer i et glimt. Set udefra er alting perfekt. Jeg kom ind på 1. prioritet, er flyttet sammen med kæresten, og økonomien hænger sammen. Vi lever egenligt “godt”. Dog føler jeg, at det ikke er mig, der lever i den verden. Jeg ser en film blive afspillet. En spændende historie, hvor jeg gerne vil indleve mig i hovedkarakteren.

Jeg ser dog også en konflikt udspille sig i øjeblikket. Afleveringer dumpes, og venskab kan ikke skabes. Jeg vil virkelig gerne gøre noget ved situationen, men jeg kan ikke. Lige pludselig er dagen gået, og så er det næste dag, og næste dag igen, og igen, og igen, igen, igen. Og nu ligger jeg i graven. Eller det føler jeg.

Jeg prøver at lave ‘to-do’ lister, men pludselig er dagen gået, og jeg har ikke lavet alt, jeg skulle. Tidsfornemmelsen er ved at drukne. Jeg kan ikke leve med tiden, men det kan mit fysiske jeg.
Hvad skal jeg gøre for et leve mit liv? For at nyde min dag samtidig med at jeg laver det “obligatoriske”?

Jeg vil så gerne være til stede og være glad, men jeg føler mig presset tilbage i en vogn, der ræser igennem en forlystelse, som består af mit livs begivenheder. Jeg tror på, at hvis bare man vil, så kan man, for jeg er altid lykkedes med det. Derfor er der også en lille stemme indeni, der siger, at alt nok skal gå, men jeg vil have styr på situation nu.

(Pige, 19 år)

Kære pige på 19

Det lyder til, at der sker rigtigt meget med dig i øjeblikket. Og at livet måske går hurtigere end du kan nå at følge med. Er det rigtigt forstået? Jeg kan sagtens forstå, hvis du er bekymret over de ting du oplever i kroppen og mentalt. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Du skriver og fortæller, at du er flyttet, begyndt på universitetet, har dumpet nogle eksamener og måske har svært ved at danne venskaber i øjeblikket. Selvom du skriver, at dit liv virker ret perfekt udefra og det egentligt har været rigtigt spændende den sidste måned, så virker det også til, at det er super svært at være dig i øjeblikket. Og du er nervøs for, om du er ved at blive skør. Men når jeg læser dit brev, så tænker jeg slet ikke, at du er skør, men nærmere super presset og overvældet af hele det nye liv. Det lyder måske mærkeligt, men hvis man er rigtigt presset, så kan man godt opleve at blive ramt af en form for uvirkelighedsfølelse, hvor det virker til, at man er blevet tilskuer i sit eget liv. Når man oplever det, så kan det være en rigtig god idé at reagere på det. For det kan være et tegn på, at man har brug for at skrue ned for presset og passe godt på sig selv.

Kan du skrue ned for det der fylder?

Vil det være muligt for dig, at gøre din hverdag mindre presset og gøre lidt mere plads til ro og de ting, som ikke er ‘obligatoriske’? Du nævner, at du prøver at lave to-do lister, men at når dagen er gået, så har du ikke nået alt det, som du gerne ville. Men jeg kommer til at tænke på, om du måske putter for mange ting på to-do-listerne? Altså at det måske er alt for meget for dig, at skulle nå så meget i løbet af en dag. Hvis du nikker lidt til det, så vil jeg foreslå dig, at prøve at kigge lidt anderledes på to-do-listerne. Når du har lavet en liste med ting, så spørg dig selv “Hvad er absolut nødvendigt, at jeg når idag?”, så kan det godt være at støvsugning og fitness må vente til en anden dag, men så er det bare sådan og pyt med det. Så kan du dele din liste ind i en “idag-to-do” og “På-sigt-to-do”. Derefter kan du prøve at spørge dig selv “Er der nogle af de her opgaver, jeg kan uddelegere til nogle andre?”. Det kan være at din kæreste har god tid til at handle eller din mor kan købe fødselsdagsgaven til din søskende eller noget helt tredje. Men på den måde så kan man nogle gange komme af med nogle af punkterne på listen, uden at det har krævet en masse energi. Og det er helt okay at sige stop, trække stikket og have brug for at lave noget, der bare gør en glad og giver en energi.

Det er okay at sige fra

Du skriver, at du gerne vil være til stede, nyde dagen og være glad. Derfor er det måske også rigtigt vigtigt nu, at du finder ud af, hvordan du kan sige fra og skrue ned for tempoet i dit liv. Så du igen kan bruge tid på de ting, som gør dig glad. Det kan være svært at overbevise sig selv om, at det er okay at bruge tid på hobbyer, sport og hyggeting, hvis man har en rigtigt presset hverdag. Jeg ved i hvert fald, at der er rigtigt mange studerende, der har det på den måde. Men hvis de hobbyer (eller andet) er med til at gøre en glad, så er de også med til at give en energi. Derfor kan det være en rigtig god idé, at prøve at prioritere de sjove, hyggelige ting, selvom man måske har travlt. Og det er okay nogle gange ikke at være helt forberedt til sin undervisning, have glemt at besvare en arbejdsmail eller have ladet opvasken stå for 3. dag i træk. For der skal også være plads til alt det rare, sjove og hyggelige.

Dyrk selvomsorgen

Det er faktisk ret normalt, at have lidt svært ved at finde tid og overskud til at passe godt på sig selv. Det er der rigtigt mange mennesker, som oplever. Men det er noget man kan træne og blive bedre til. Du kan prøve at læse vores artikel om selvomsorg  her eksempelvis. Jeg tænker også, at du kunne prøve at dyrke Mindfulness. Mindfulness kan være en rigtig god måde at komme i kontakt med sin krop. Jeg har linket til nogle Mindfulnessøvelser, vi har liggende på vores side. Men der ligger også et væld af øvelser på Youtube eksempelvis. Så man kan næsten altid finde noget, der passer ind i ens smag.

Få snakket med nogen om det

Jeg kommer til at tænke på, om du går meget alene med de ting, som du oplever? Det lyder til, at du har snakket med din kæreste, men han/hun frygter, at du er ved at få splittet personlighed. Det tænker jeg slet ikke, at du behøver være nervøs for. Jeg er næsten helt sikker på, at din kæreste bare er super bekymret for dig og måske ikke helt ved, hvad han skal gøre.

Det kan være en rigtig god idé, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. For det lyder til, at du måske godt kunne bruge en hjælpende hånd til at få styr på situationen igen. Når man snakker om, hvordan man har det og hvad der sker i ens liv, så er det også med til at give en selv et større overblik over, hvad der egentligt fylder. Og hvordan man kan sætte ord på det. Det kan være super rart og en stor hjælp for en. Jeg kommer også til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Hvis du er tryg ved at snakke med dine forældre om personlige ting, så kan det være super rart. Ens forældre kender tit en rigtigt godt, og har måske også oplevet nogle af de samme ting, som man selv har. Det kan være super rart at få den støtte og hjælp, hvis man går igennem en rigtig hård periode. Hvis du ikke kan snakke med dine forældre, så er der måske en anden i din omgangskreds, som du er tæt med. Det kunne være en moster, lærer, veninde eller helt 4. Måske er der en du tænker på nu?

Snak med lægen

Nu skriver du, at du oplever hårtab og lange nætter med mareridt og dårlig søvn. Det virker til, at du har snakket med din læge om det, men lægen har været afvisende. Det er nogle ret voldsomme symptomer du beskriver, og derfor tænker jeg, at det måske kunne være en god idé, hvis du måske skiftede læge. For det er vigtigt, at ens læge tager en seriøst og lytter til en, hvis man går igennem svære perioder. Og det skal der nok være andre læger, som gerne vil hjælpe dig med. Måske har du bare været uheldig med den læge, du har lige nu. Du kan i hvert fald overveje det og ellers bestille en ny tid hos lægen og prøve at forklare igen, hvad der sker og hvad du føler. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får tjekket op på hårtabet og andre kropslige symptomer for at sikre, at der ikke er noget alvorligt galt. Udover det, så kan du snakke med lægen om, om det vil give mening for dig, at blive henvist til en psykolog. Psykologen kan hjælpe en med at få snakket sine problemer og oplevelser igennem, og støtte og vejlede en i, hvordan man kommer videre på en god måde. Det kan være super rart og en stor hjælp. Så hvis du tænker, at det måske kunne være noget for dig, så spørg endelig lægen om det.

Tag fat i Studenterrådgivningen

Nu hvor du går på universitetet, så kunne det måske være en god idé, hvis du tog fat i Studenterrådgivningen i din by. Studenterrådgivningen er et tilbud til studerende, hvor man blandt andet kan få gratis psykologhjælp. Der er temmelig mange forskellige muligheder for at få hjælp. Eksempelvis ved telefonrådgivning, individuelle samtaler, gruppeforløb. Så der er gode muligheder for, at de har et tilbud, som måske vil passe til dig. Man kan også få hjælp til studielivet, stress, studieteknik og andet. Det er et super fint tilbud, som er rettet rigtigt meget mod det at være studerende og alle de svære ting, der kan opstå, når man skal have sin hverdag til at fungere.

Tag fat i Headspace

Et andet tilbud du kan overveje er Headspace. Headspace er et frivilligt rådgivningstilbud til unge. Der kan man komme og snakke med en frivillig om sine problemer. Det kan være en rigtig rar måde at få hjælp og rådgivning på. Deres frivillige er super søde og dygtige, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Der er en rigtig rar og afslappet stemning i Headspace og alle unge er velkomne – uanset størrelsen på deres problemer. Jeg kan varmt anbefale Headspace. Der ligger en Headspace i de fleste større byer og det er helt anonymt.

Nogle gange så er der perioder i vores liv, hvor alting bare går for hurtigt. Og det kan føles som om, at vi slet ikke når at opfatte hvad der sker, før vi er videre. Det kan være mega hårdt. Derfor er det også en rigtig god idé, at prøve at få skruet ned for tempoet og prioriteret de ting, som gør en glad, og få snakket med nogen om, hvordan man har det. For man behøver ikke gå med alle de svære oplevelser alene, det er helt okay, at have brug for en hjælpende hånd. Jeg krydser alle mine fingre for, at du snart kommer ovenpå igen. Og så håber jeg, at du har kunne bruge nogle af mine råd til noget.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper