Hej Mindhelper
Jeg er en pige på 15 år og jeg hader mig selv!
Jeg kan slet ikke finde noget godt ved mig selv og jeg er næsten holdt op med at spise, og når jeg så spiser kaster jeg maden op igen.
Jeg har haft det dårligt siden august og det bliver værre og værre for hver dag der går. Har cuttet men har ikke gjort det i et par måneder så det er jo meget fedt.
Jeg er ved at gi op på om jeg nogensinde bliver glad igen. Det tror jeg ikke.
Jeg føler mig virkelig alene. Det er ikke fordi jeg ikke har venner ikke folk omkring mig. Jeg har faktisk rigtig mange som jeg elsker og er virkelig taknemmelig for men det er som om at lige så snart jeg er ked af det så har jeg ingen og er helt alene.
Jeg har haft nogle angstanfald men ved ikke om jeg har angst. Jeg var rigtig stresset i en periode, er hele tiden ked af det og føler mig bare helt tom og nu spiser jeg heller ikke. Det er som om der er så mange ting men jeg har ikke noget. Altså jeg har ikke som sådan angst eller en spiseforstyrrelse eller sådan noget. Det er lidt som om jeg ikke rigtig bliver taget alvorligt fordi jeg ikke kan sige “jeg har det eller det” og det er bare virkelig nederen og virkelig forvirrende fordi jeg heller ikke selv kan finde ud af det.
Jeg føler bare at jeg ingenting er værd og fortjener ikke livet når jeg alligevel ikke kan finde ud af det…
(Pige, 15 år)
Kære pige på 15 år
Du har det hammersvært for tiden. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det kan blive godt igen
Du kæmper med en masse svære tanker og følelser for tiden. Når der er en hel masse ting indeni en, som er svære, så er det helt normalt, at man på et tidspunkt kan blive ramt af en følelse af, at man aldrig nogensinde bliver glad igen – lidt som du beskriver. Det er super hårdt, når man har det sådan, for så kan man godt lidt få lyst til at give op og kaste håndklædet i ringen. Men selvom det føles som om, det ikke kan blive bedre, så kan det godt blive godt igen.
Hvis man har haft det rigtigt svært længe, så er det fordi, man har det for svært til, at det er noget, man selv skal klare. Så har man brug for hjælp fra folk omkring sig. Og det er heldigvis sådan, at langt de fleste af dem som har haft det rigtigt svært, har fået det godt igen. Derfor skal du heller ikke give op på at blive glad igen endnu. Det kan nemlig godt lade sig gøre, også selvom det måske ikke føles sådan lige nu. Men det er vigtigt, at du får fortalt nogen omkring dig, hvordan du har det, så du kan få den rigtige hjælp.
Snak med dine forældre
Det giver god mening, at du føler dig virkeligt alene for tiden. For selvom man har en masse rigtigt gode mennesker omkring sig, så kan man nemt komme til at føle sig meget alene, når man har det svært. Måske fordi det føles lidt som om, man ikke kan dele alle de svære ting med sine venner og sin familie. Men når man har det svært, så er det rigtigt vigtigt at snakke med dem, man har omkring sig om, hvordan man i virkeligheden har det. Ellers så er man jo faktisk alene om at skulle klare sig igennem alt det.
Derfor er mit bedste råd til dig også, at du skal tage en snak med dine forældre om, hvordan du har det. De fleste forældre vil nemlig rigtigt gerne have det at vide, når deres børn har det svært, fordi de gerne vil hjælpe. Men de kan ikke hjælpe, hvis de ikke ved, hvordan du har det. For selvom det måske nogle gange kunne være rart, så er svære tanker og følelser ikke noget, som man kan se. Hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, så kan du snakke med en anden voksen, du er tryg ved. Det kunne være en anden fra din familie eller måske en sød lærer på din skole.
Du har ret til at blive taget alvorligt
Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du har forsøgt at snakke med nogen, men at du ikke rigtigt føler dig seriøst, fordi du ikke kan fortælle præcist, at du kæmper med angst eller en spiseforstyrrelse. Det er super ærgerligt, for jeg tænker ikke, at du behøver at vide, at du har en bestemt diagnose for at blive taget seriøst. I virkeligheden er det jo faktisk slet ikke dig selv, der skal finde ud af, hvad du kæmper med. Det er en læge eller en psykolog, der skal det. Hvis man har ondt i foden, så skal man jo heller ikke selv vide, at den er brækket for at kunne få hjælp.
Derfor må du også rigtigt gerne holde fast i, at du har brug for hjælp lige nu, fordi du har det svært. Det er rigtigt vigtigt, at du fortæller den, du snakker med alt det, som du har skrevet i dit brev til mig. Både alle de svære tanker du kæmper med lige nu som for eksempel, at du hader dig selv. Men også, at du ind imellem oplever angstanfald og, at du ikke rigtigt spiser. Sådan så den du snakker med virkeligt får mulighed for at forstå, hvor svært du har det for tiden. Hvis det er for svært for dig at sige det ansigt til ansigt, så kan du eventuelt skrive det i et brev, som du kan give til den, du gerne vil snakke med.
De kan også hjælpe hos LMS
Jeg kommer til at tænke på, om du kender til LMS? LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og de er eksperter på både selvskade og spiseforstyrrelser. Hos LMS sidder der nemlig altid en frivillig rådgiver klar til at snakke, hvis man har det svært med at spise, så dem kan du altid tage fat i. De ved godt, at man sagtens kan have svært ved at spise uden, at man er diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Det med at holde op med at spise er nemlig en måde at håndtere, det gør rigtigt ondt indeni, og det ved de godt hos LMS. Derfor vil de også rigtigt gerne hjælpe en til at finde ud af, hvordan man kan håndtere alle de mega svære ting på en anden måde end ved slet ikke at spise. Du kan være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.
Du kan også tage fat i Livslinien
Når du skriver, at du er ved at give op på at blive glad igen og, at du ikke føler, at du fortjener livet. Så bliver jeg lidt usikker på, om du også kæmper med selvmordstanker? Hvis du gør, så skal du vide, at det ikke er unormalt at få selvmordstanker, når man har det rigtigt svært. Men som regel er det ikke livet, man gerne vil væk fra. Det er alle de ting, der gør rigtigt ondt og som er svære, man vil væk fra. Og så kan døden godt komme til at føles som den enste udvej, men det er den ikke.
Derfor linker jeg dig lige til Livslinien. Dem kan du altid tage fat i, hvis du har selvmordstanker, eller hvis tankerne om, at du ikke fortjener livet, kommer til at fylde for meget. De frivillige rådgivere er der for at lytte til dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre, når du har det sådan, så de skal også nok tage dig seriøst. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du har brug for det.
Snak med din læge
Jeg synes også, at det ville være en rigtigt god idé, hvis du tog en smut forbi din læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. Din læge er vant til at snakke med mange forskellige mennesker, der har det svært på hver deres måde. Så din læge ved også godt, at det ikke er altid, man lige kan putte alle de ting, man føler ned i en bestemt kasse. Derfor skal din læge forhåbentligt også nok lytte til dig og tage dig seriøst, når du snakker med ham eller hende.
Du har det hammer svært for tiden, så det giver god mening, at du er begyndt at tvivle på, om du nogensinde bliver glad igen. Men du kan godt få det godt igen med den rigtige hjælp. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt i retning af at få snakket med nogen, så du kan få hjælp til at få det bedre. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke.
De bedste hilsner fra en Mindhelper