Jeg føler ikke, at jeg har noget at leve for, selvom jeg er omgivet af mennesker, der elsker mig. For jeg føler, at jeg trækker dem ned.

Hej Mindhelper

Jeg prøver virkelig at få det bedre men synes alt går i mod mig. Jeg går på HF på første år og skolen har taget min SU som jeg har brug for fordi jeg har for højt fravær. Jeg har en mulig depression. Jeg mister mere og mere lysten til at leve. Jeg føler ikke jeg har noget at leve for. Jeg er omgivet af folk jeg elsker og som støtter mig men føler alligevel jeg burde forsvinde.

Jeg føler jeg trækker alle ned som jeg snakke med om hvordan jeg har det. Har cuttet for første gang i dag og det skræmte mig. Jeg tør ikke sige det til nogen undtagen min psykolog men der er over en uge til jeg skal snakke med hende.

Jeg mister mere og mere lyst til at gå i skole selvom jeg drømme om at få min hue næste år og sige jeg gjorde det på trods af jeg kæmper lige nu. Men det tror jeg mindre og mindre på. Og jeg aner ikke hvad jeg vil med mit liv. Jeg føler ikke jeg har et liv, et liv som der er værdigt at leve.

Jeg har haft tanker om jeg ikke gider mere og at det ville være nemmere men ved også sorgen det ville bringe er større end min egoisme…

(Pige, 18 år)


Kære pige på 15 år

Det lyder, som om du kæmper rigtigt meget lige nu. Og der er ingen tvivl om, at du har det rigtigt svært for tiden. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at du ikke går med alle de svære tanker og følelser alene.

Har du snakket med en studievejleder?
Jeg kan virkeligt godt forstå, at du synes, at det er lidt op ad bakke at gennemføre din HF for tiden. Det kan være en opgave, der er svær nok i sig selv, hvis man går og har det virkeligt svært. Og jeg forestiller mig, at det bestemt ikke bliver nemmere af, at du har fået taget din SU fra dig. Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogen på din skole om, at du måske har en depression? Det kunne for eksempel være en studievejleder. Hvis du ikke har det, synes jeg, at du skal prøve at gøre det. På mange skoler kan man nemlig få støtte, hvis man har særlige behov i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen. Det kan for eksempel være, hvis man måske har en depression og derfor har et lidt højt fravær. Og det kan jo være, at der er sådan en mulighed på din skole? Jeg synes i hvert fald, at det ville være værd at undersøge.

Fortæl det til nogen
Du skriver, at du har cuttet for første gang den dag, hvor du skrev det her brev. Og jeg kan godt forstå, at det skræmte dig lidt. For det er et tegn på, at du har super ondt ndeni. Selvskade, som man også kalder cutting, er nemlig en copingstrategi. Altså en strategi man bruger til at håndtere de tanker og følelser, der gør ondt indeni. Det er bare ikke den mest hjælpsomme strategi på den lange bane. Selvom det måske kan føles, som om det er det eneste, der hjælper lige nu og her. Derfor er det mega vigtigt, at du fortæller til nogen, at du er begyndt at cutte. Og jeg synes, det lyder som en rigtigt god idé at fortælle det til en psykolog. Men jeg synes også, at du skal prøve for eksempel at snakke med dine forældre om det. Jeg ved godt, at det ikke er nemt. Men det er så vigtigt, at der er nogen i dine omgivelser, der ved det. Så de kan hjælpe dig, når det bliver svært.

Du kan også tage fat i LMS, hvis du har brug for at starte med at snakke med nogen, der ikke kender dig. De er nemlig eksperter i blandt andet selvskade. Så de ved en hel del om, hvordan man kan hjælpe folk, der cutter. Og så er deres frivillige rådgivere super dygtige. De har rigtigt mange muligheder for, at du kan komme til at snakke med dem, så du kan vælge lige netop den mulighed, der passer dig bedst.

Bliv ved med at snakke med folk
Det lyder, som om du allerede snakker lidt med folk omkring dig om, hvordan du har det. Og jeg kan kun opfordre dig til at blive ved med at gøre det. For du har så meget brug for de mennesker, der er omkring dig og elsker dig lige nu. Jeg ved godt, at det er svært. For når man har det svært, kan man nogen gange have lyst til at skubbe folk, der holder af en fra sig. Det kan for eksempel være for at beskytte dem, fordi man føler, at man trækker dem ned, hvis man fortæller, hvordan man har det. Jeg ved ikke, om du kan genkende det?

Men det er så vigtigt, at du holder fast i dem, der holder af dig. For du har brug for alt den kærlighed, du kan få fra dem lige nu. Støtte fra folk omkring en er nemlig så vigtig, når man har det svært. Og jeg er næsten sikker på, at folk rigtigt gerne vil have, at du fortæller dem, hvordan du har det. For når man fortæller andre om, at man har det vildt svært, viser man dem faktisk, at man stoler på dem. Prøv at tænk på, hvordan du selv ville have det, hvis folk fortalte dig, at de gik og havde det vildt svært. Ville du så tænke, at de trak dig ned? Eller ville du være rigtigt glad for, at de faktisk stoler så meget på dig, at de tør fortælle dig det?

Tag fat i Livslinien
Når man har det mega svært, er det helt normalt, at man kan få tanker om, at man ikke gider. Og måske endda også selvmordstanker. Det er et tegn på, at det gør mega nas indeni. Så meget, at man bare gerne vil have det til at stoppe. Og så kan det komme til at virke som den eneste udvej bare at forsvinde helt herfra. Men det er det ikke. For selvom det måske virker mega håbløst lige nu, så kan du godt få det godt igen. Og derfor er det mega vigtigt, at du ikke går alene med de her tanker om, at du har lyst til forsvinde.

Livslinien er et af de steder, hvor du kan snakke med nogen om de her tanker, hvis de fylder for meget for dig. De frivillige hos Livslinien er vant til at snakke med unge, der ikke gider mere. Og du kan være helt anonym hos Livslinien, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du også bare gøre, hvis du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du bliver ved med at snakke med folk omkring dig. For jeg tænker, at de rigtigt gerne vil have, at du fortæller dem, hvordan du har det. For jeg er næsten sikker på, at de ikke synes, at du skal forsvinde. Fordi de holder sindssygt meget af dig, og ville føle, at du efterladte et kæmpe hul, hvis du pludseligt ikke var her mere.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper