Hej Mindhelper
Da jeg gik i 1. klasse var der nogle drenge som begyndte at tage mit tøj af mig. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at stoppe dem men det virkede ikke i den periode af mit liv blev jeg mobbet og havde det virkelig dårligt. Jeg går nu i 7. klasse og går stadig i den klasse jeg bliver ikke mobbet mere men er konstant i mental smerte og er begyndt at skære i mig selv jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet at tale med mine forældre om det men de forstår det bare ikke. Jeg håber at skrive det her og måske få nogle svar på hvad jeg burde gøre vil hjælpe mig.
(Pige, 13 år)
Hej Pige på 13 år
Det er hårdt, når man går rundt og har ondt indeni. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at man ikke går alene med det, når det gør ondt indeni.
Du har ikke gjort noget galt
Du har fået en super hård start på dit skoleliv. Og det lyder som en rigtigt grim oplevelse, at der var nogle drenge, der forsøgte at tage tøjet af dig, da du gik i 1. klasse. For det er grænseoverskridende, når nogen forsøger at klæde en af mod ens vilje. Men du skal vide, at der ikke er noget af det, der er din skyld. Hverken mobningen eller det de drenge gjorde mod dig. Det er dem, som har mobbet dig og forsøgt at tage tøjet af dig, der har gjort noget galt. Det er nemlig aldrig i orden at mobbe eller overskride andres grænser på den måde.
Mobning sætter spor
Jeg er glad for at høre, at du ikke bliver mobbet længere. For det er ingen, der fortjener at blive udsat for mobning. Du skriver også, at du stadig går i en konstant smerte, også selvom mobningen er stoppet. Det tænker jeg, giver rigtigt god mening, også selvom det måske kan lyde lidt mærkeligt. Men det er en svær oplevelse at blive udsat for mobning. Derfor er det også helt normalt, at man godt kan have ondt indeni, selvom mobningen er stoppet.
Når man oplever svære ting, så kan det nemlig godt sætte spor i en og gøre ondt mange år efter. Men selvom det er sådan, så betyder det heldigvis ikke, at du behøver at have det sådan her for evigt. Du kan godt få det bedre og blive glad igen. Nogle gange kræver det bare, at man får lidt hjælp fra folk omkring en.
Snak med dine forældre
Det er super sejt, at du allerede har prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. For det er nemlig vigtigt at få snakket med nogen om, hvordan man har det, når man har det svært. Derfor er det også super ærgerligt, at dine forældre ikke helt forstår, hvordan du har det. For når man har det svært, så har man brug for at snakke med nogen, der forstår en. Sådan så man kan støtte sig op af dem, mens man har det svært. Og så de kan hjælpe en med at finde ud af, hvordan man kan få det bedre.
Jeg tænker på, om du kan prøve at snakke med dine forældre igen? For de fleste forældre vil egentligt gerne hjælpe, når man har det svært. Nogle gange har de bare brug for at få det fortalt på nogle forskellige måder. Måske fordi de selv lidt har glemt, hvordan det er, når man har rigtigt ondt indeni.
Du kan eventuelt prøve at vise dem det brev, som du har skrevet til mig. Der får du nemlig fortalt super fint, hvordan du har det. Du kan også prøve at kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Måske er der også nogle ting i den, der kan hjælpe dig med at få dine forældre til at forstå, hvordan du har det.
Tag fat i dine lærere
Du kan også prøve at tage fat i dine lærere og fortælle dem, hvordan du har det. For selvom det kan føles som om, ens lærere mest er der for at undervise i dansk eller matematik. Så er det faktisk også en del af deres arbejde at hjælpe, hvis der er en elev, der ikke har det godt.
Og de fleste lærere vil rigtigt gerne hjælpe, fordi de godt vil have, at deres elever har det godt. Måske dine lærere også kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre. Nogle gange kan det godt hjælpe lidt at have en anden voksen på sin side, hvis ens forældre ikke helt forstår, hvordan man har det.
Det er en copingstrategi
Du skriver, at du er begyndt at skære i dig selv. Det er et tegn på, at du har rigtigt ondt indeni. For selvskade som det også kaldes, når man skærer i sig selv, er altid en copingstrategi. Det vil sige noget, som man gør for at håndtere nogle ting indeni, der gør rigtigt ondt. Men selvom det hjælper at skære i sig selv på den korte bane, så er selvskade ikke nogen særligt god copingstrategi. For på den lange bane gør det alting meget sværere.
Derfor er det også super vigtigt, at du får fortalt nogen om, at du skærer i dig selv. Så du kan få hjælp til at håndtere det, der gør ondt indeni på en anden måde. Og du kan altid tage fat i LMS. Hos LMS ved de nemlig blandt andet en masse om selvskade, og de har nogle super søde og dygtige rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig. Rådgiverne hos LMS er vant til at snakke med unge, der har ondt indeni, så de skal nok gøre sit bedste for at forsøge at forstå dig. Og så kan du være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du finder nogen at snakke med, der lytter til dig og forstår dig. Så du kan få noget hjælp til at få det bedre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper