Hej
Jeg kæmper utroligt meget med selvmordstanker og er meget trist hele tiden. Jeg føler ikke at mine forældre forstår mig når jeg prøver at række ud til dem og fortælle hvordan jeg har det. De interesserer sig overhovedet ikke for hvordan jeg har det, og plejer bare hurtigt at stoppe samtalen og skifte emne når jeg bringer det op. De virker også skuffede når jeg prøver at sætte ord på mine følelser. Det er i forvejen svært for mig at snakke med nogen om de svære ting. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen en pige på 13 år
Kære du
Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du har været mega sej. Når man går rundt med en masse svære tanker og følelser, er det bedste man kan gøre, at fortælle det til nogen. På den måde er man ikke alene om problemet, men flere om det. Derfor er det også rigtig øv, at du føler dine forældre ikke forstår dig, når du rækker ud til dem.
Du skriver også, at de ikke interesserer sig for hvordan du har det og virker skuffede, når du prøver at sætte ord på dine følelser. Det lyder ikke som en særlig god måde at blive mødt på, når du prøver at række ud.
Men jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og fortalt os om det. For jeg tænker, at der stadig er mange gode veje, du kan gå af, for at få den hjælp, du har brug for.
I det her brev fortæller jeg både lidt om selvmordstanker, lidt om at række ud efter hjælp og hvad du kan gøre nu.
Godt at du har prøvet at snakke med dine forældre
Det bedste man kan gøre, hvis man har det svært, er at række ud og fortælle det til nogen. Derfor er det også super sejt, at du har prøvet at snakke med dine forældre. Også selvom det måske ikke gik som du håbede.
Så selvom det ikke gik som du håbede, så skal du endelig ikke give op. Nogle gange skal forældre fx. have ting at vide flere gange, før de helt forstår, hvad det handler om. De fleste af os, har mange søde mennesker omkring os, som gerne vil hjælpe og lytte, hvis vi rækker ud til dem.
Når man deler svære tanker med nogen og de ikke lytter
Når man har det rigtig svært, har man brug for, at de omkring en lytter og prøver på at forstå hvordan man har det. Sådan tror jeg de fleste af os har det.
Derfor kan det også blive rigtig svært at snakke med andre om svære tanker, som fx selvmordstanker. Fordi hvordan skal andre prøve at forstå de svære tanker, hvis de ikke lytter til hvad man siger. Eller spørger ind til hvordan man har det.
Hvis man gang på gang oplever, at man ikke bliver lyttet til, så kan man godt få lyst til at stoppe med at prøve. Det er bare hammervigtigt at man ikke stopper. For selvom det godt kan se sort ud, er der håb endnu.
Det kan godt blive bedre
Selvom det kan være enormt ubehageligt med selvmordstanker og tristhed, kan det måske trøste dig at høre, at du langt fra er alene. Det er slet ikke unormalt at få selvmordstanker, hvis man har det svært. For når man har det rigtig svært, kan det godt føles som om, at der er ingenting der hjælper og at det aldrig bliver bedre. Og så er det der, selvmordstankerne kan poppe op som en løsning.
Heldigvis er der masser af håb for, at det alt sammen nok skal blive bedre igen. For selvom mange kæmper med selvmordstanker i perioder af deres liv, får langt de fleste det heldigvis godt igen.
I vores interview: Jeg havde ikke lyst til at leve, kan du læse om Clara, som startede med at have sine første selvmordstanker da hun var 11 år gammel. I den finder du ikke kun Claras super seje historie, men også nogle af de råd, som Clara giver til unge med selvmordstanker.
Det er vigtigt at tale med en voksen
Selvom det ikke har gået særlig godt med at række ud til dine forældre, er det vigtigt at du fortæller en voksen, hvordan du har det. Det er især vigtigt at fortælle dem, om de selvmordstanker, som du fortæller os om her.
Det kan være din moster, en god lærer over i skolen eller en helt tredje. Det vigtigste er bare at du får snakket med nogen, som du stoler på og er tryg ved.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige for at åbne snakken, så synes jeg du beskriver det rigtigt godt i dit spørgsmål til os. Så det kan du enten gentage for dem eller læse op for den voksne, du gerne vil tale med.
De vil altid lytte hos Børnetelefonen
Hvis du ikke har lyst til at snakke med en voksen som du kender, er du altid velkommen hos Børnetelefonen. Her sidder nogle hammersøde og dygtige voksne, som er vant til at snakke med unge, som har det svært.
Derfor kan de også være rigtig gode at tale med, hvis du ikke føler dig hørt derhjemme. Du kan enten fange dem på chat eller ringe til dem. Det er gratis og du kan være helt anonym.
Jeg tænker, at Børnetelefonen ville være en rigtig god mulighed for dig, for at få snakket lidt mere i dybden om, hvordan du har det.
Du kan altid ringe til Livslinien
Hvis du begynder at blive bange for selvmordstankerne og synes at de fylder mere og mere, er det vigtigt at du tager fat i en voksen eller ringer til Livslinien. Hos Livslinien sidder der en masse dygtige frivillige, som er vant til at snakke om svære tanker, og som altid er klar til at rådgive dig bedst muligt.
Her kan du også være totalt anonym og du kan ringe til dem helt gratis. De er altid super søde og vil gerne snakke med dig, hvis du får brug for det. Så dem kan jeg varmt anbefale.
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle gode råd til hvad du kan gøre. Jeg sender de bedste tanker din vej og så håber jeg, at du får snakket med nogle andre voksne om, hvordan du har det. Så du kan få noget luft til dine tanker. Det fortjener du.
De bedste hilsner fra en Mindhelper