Hej Mindhelper
Hvilke tilbud kan man få, hvis man sidder fast i sit liv. Jeg har et inderligt ønske om at gøre mit liv bemærkelsesværdigt og betydningsfuldt, få børn og et job med gode penge. Men når jeg tænker over det kan jeg ikke overskue hvad jeg skal gøre for at få det til at lykkes. Jeg sidder fast med en følelse af tomhed og afmagt, og langt de fleste scenarier ender med ønsket om at jeg slet ikke skal tage stilling til noget af det. Jeg vil gerne bare forsvinde, frasige mig ansvaret og egentlig bare blive væk. Lad os kalde det selvmordstanker. Det er som om det er den letteste vej, fordi alle andre veje fører til sorg, rastløshed, tvivl, tomhed og ensomhed.
(Pige, 20 år)
Hej Pige på 20 år
Det lyder til, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Det kan være rigtig hårdt, at gå og have det sådan. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt dine tanker, for det skal du ikke gå med helt alene.
Selvmordstanker er et tegn på, at der er nogle ting inde i en, som er rigtig svære
Det lyder til, at du går med en masse svære tanker og følelser lige nu. Det er rigtig hårdt, at gå og have det sådan. Når det hele virker alt for overvældende og uoverskueligt, kan selvmordstankerne godt komme til at poppe op og virker som en vej ud. Men selvmord er ikke løsningen, og man kan godt få det godt igen. Du er også langt fra alene om, at opleve selvmordstanker. Det er der rigtig mange, som kæmper med, men heldigvis oplever langt de fleste også, at få det godt igen. En af dem, som har kæmpet med selvmordstanker er Clara. I dag har hun fået hjælp og har ingen selvmordstanker mere, så det kan sagtens blive bedre. Hvis du har lyst, kan du tage et kig på Claras historie her.
Du kan du også tage et kig i vores artikel om selvmordstanker. Der står nemlig også lidt mere om selvmordstanker, og hvad man kan gøre, når man oplever det.
Sig det højt
Det første skridt på vejen mod at få det bedre, er at sige det højt og få snakket med nogen om, hvordan man har det. Derfor skal du også have rigtig meget ros, for at have skrevet herind til os. Det er rigtig godt og er allerede det første skridt i den rigtige retning. Nu er det bare rigtig vigtigt, at du bliver ved med at dele de svære tanker.
For det er alt for hårdt, at gå med helt alene. Du kan tænke på det lidt ligesom en kuffert, som er rigtig tung, og som man næsten ikke kan slæbe videre. Hvis der så kommer en anden og tager fat i det andet håndtag og hjælper med at bære, så bliver det pludselig lettere at bære på kufferten. Og det fungerer på samme måde svære tanker.
Derfor er heller ikke så vigtigt, hvem du snakker med om tankerne. Det vigtige er bare, at du får snakket med nogen om det.
Det kan være, at du kan snakke med dine forældre om det. De er måske nogle af dem, som er tættest på dig. De fleste forældre vil også rigtig gerne have, at deres børn har det godt. Derfor vil de som regel også rigtig gerne lytte og hjælpe, når man kommer og fortæller, at der er nogle ting som er rigtig svære. Du kan læse lidt mere om, at snakke med sine forældre om svære ting i vores guide til netop det. Det står også en masse gode råd til, hvordan man kan gribe det an.
Det kan også være, at du har nogle veninder, som du kan dele det med. Følelsen af, at alt det med uddannelse, job og børn kan virke overvældende og uoverskueligt er en følelse, som rigtig mange unge har oplevet. Derfor tænker jeg også, at det kan være at der måske er nogle af dine veninder, som har prøvet at have det sådan. Og så kan det være, at I kan snakke lidt om det. Og uanset om de har oplevet det eller ej, vil de fleste venner rigtig gerne hjælpe, når man har det svært.
Gode tilbud når man har det svært
Du skriver og spørger hvilke tilbud der er, når man sidder fast i sit liv. Jeg har lavet en liste til dig, som du kan se herunder. Jeg håber, at det måske kan være med til at gøre det lidt mere overskueligt. Du kan også tage et kig på vores vejviser. Der kan du nemlig se alle de tilbud der er i lige netop din kommune.
- Headspace
Headspace er et landsdækkende rådgivningstilbud til unge, hvor der sidder en hel masse søde frivillige klar til at hjælpe og lytte. Her kan man komme og snakke om lige netop de ting, som fylder hos en. De frivillige er vant til at snakke med unge om de ting, som de bøvler med. Derfor er sørger de også altid for, at det foregår på en måde som er rar for dig. Det er helt gratis at komme i Headspace, og du kan også sagtens være anonym, hvis du synes at det er rarere. Du kan skrive til Headspace og chatte med dem eller du kan få en tid til en samtale, hvor I kan snakke om det som er svært. Lige nu tilbyder de også videosamtaler, hvis du synes at det er rarere. Ligegyldigt hvordan du vælger at tage fat i dem, vil de altid gerne hjælpe.
- Studievejleder
Du kan også tage fat i en studievejleder og få snakket om alt det med uddannelse. Studievejledere ved nemlig en hel masse om alle de forskellige uddannelser. Derfor er de også rigtig gode at snakke med, når man har lidt svært ved at overskue alt det med uddannelse og job i fremtiden.
- Livslinien
Livslinien er et tilbud, hvor man kan skrive eller ringe ind og snakke om sine selvmordstanker. Rådgiverne hos livslinien er rigtig søde og dygtige og derfor er de også rigtig rare at snakke med, når man kæmper med selvmordstanker. De frivillige ved også godt, at det måske kan være lidt svært at snakke om, derfor sørger de også altid for, at det foregår på en stille og rolig måde, som er rar for dig. Du kan også sagtens være helt anonym. Du kan både chatte med dem, skrive til deres netrådgivning eller ringe ind og få en snak om de svære tanker. Og du må hellere tage fat i dem en gang for meget end en gang for lidt, for de vil altid rigtig gerne lytte.
De er rigtig gode, at snakke med om selvmordstanker og derfor kan jeg også virkelig varmt anbefale dig, at tage fat i dem og få en snak.
- Egen læge
Når man har det rigtig svært, er det også altid en rigtig god ide, at tage fat i en læge. Læger ved nemlig en hel masse om, hvordan kroppen fungerer både udenpå og indeni. Derfor tænker jeg også, at du skal tage et smut til lægen og få snakket om, hvordan du har det. Din læge kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilken hjælp som er den rigtige for dig. Lægen altid et rigtig godt sted at starte, når man har det svært. Du kan også tage et kig på vores guide til at snakke med lægen om svære ting. Der står nemlig en masse om, hvordan det er at gå til lægen når man har det svært.- Psykolog
Det kan være, at lægen eksempelvis vurderer, at det kunne være en god ide for dig, at komme til en psykolog og få snakket om de svære tanker. I vores guide til at komme til at snakke med en psykolog, kan du læse lidt mere om, hvordan og hvorledes man kan gribe det an.
- Psykolog
Jeg håber, at der er noget i mit svar, som har været hjælpsomt for dig. Jeg sender dig en masse varme tanker og håber rigtig meget på, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. For sådan er der ingen som skal gå og have det så svært.
De bedste hilsner fra en Mindhelper