Jeg er en pige, der går i 9. Klasse og har diagnosen ADD.
Jeg fik diagnosen for 2 år siden, men det sidste års tid er tingene gået helt galt og blevet meget sværere for mig.
Jeg er meget mere ked af det i hverdagen, og der skal ikke så meget til, før jeg bliver ked af det. Det resultere i, at jeg tit i skolen går ud og græder på toilettet.
Jeg har den her følelse af, at jeg ikke kan klare hverdagen og livet efter 9. Klasse. Samtidig stiller jeg urimelige krav til mig selv og bliver sur på mig selv, når ting mislykkedes for mig, eller jeg laver fejl.

Jeg får medicin for ADD og kan mærke, at det hjælper mig ift. det voldsomme tankemylder, jeg havde før.
Men det hele er simpelthen blevet for meget, og jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg har lysten til selvskade. Jeg har dog ikke gjort selvskade, men lysten til det har været meget stærk. Jeg er samtidig rigtig bange for, hvad jeg kunne finde på at gøre mod mig selv.
Tør ikke og tage tanken om selvskade op med hverken lærere eller forældre.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op?

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16 år

Det lyder som om, du er inde i en super svær periode lige nu. Hvor du har rigtigt mange ting at slås med. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Du reagerer normalt
Du skriver, at tingene er blevet meget sværere for dig det sidste års tid. Det lyder lidt som om, det er fordi, du ikke rigtigt føler, at du kan klare din hverdag ordenligt. Og at du er bange for, at du ikke kan klare den, når du er blevet færdig med 9. klasse. Er det rigtigt forstået? Det er helt normalt, at det kan være super angstprovokerende snart at være færdig med folkeskolen. For det er jo trods alt der, man har gået det meste af sit liv. Og så kan man blive bange for, om man nu kan klare den nye hverdag, der venter en, når man er færdig. Sådan tror jeg, at der er rigtigt mange unge, der har det – ADD eller ej.

For efterhånden som man bliver ældre, stiger kravene til, hvad man skal kunne klare selv. Og det kan være mega hårdt for alle. Men det bliver tit endnu hårdere, når man har ADD. Nogen af de ting man pludseligt selv skal klare, er nemlig tit sværere at klare, når man har ADD, fordi man skal bruge mere energi på at klare dem, end folk uden ADD skal. Og hvis man virkeligt længe har følt, at der er alt for mange ting i sin hverdag, man ikke kan klare, så kan man godt blive rigtigt ked af det. Det er en reaktion på, at man er overbelastet. Og at man har brug for noget hjælp til at komme videre, så man kan komme ordentligt igennem sin hverdag igen.

Når man stiller for høje krav til sig selv
Det er helt normalt, at man gerne vil klare sig godt. Og det er faktisk også sundt nok at stille lidt krav til sig selv en gang imellem. Men hvis man stiller så høje krav til sig selv, at man slet ikke kan leve op til dem, så kan det lige pludseligt blive mega hårdt. Specielt hvis man så ovenikøbet bliver sur på sig selv over, at man ikke kan nå de mega høje krav, man har stillet til sig selv. Det lyder som om, det lidt er det, der sker for dig. Og så kan jeg dælme godt forstå, at du kommer til at føle dig ked af det. For så når du jo faktisk aldrig at få en oplevelse af, at der også er nogen ting, du godt kan. For det ved jeg, der er. Vi har nemlig alle sammen nogle styrker – altså nogle ting, vi er gode til.

Heldigvis er det med at stille for høje krav til sig selv noget, man godt kan arbejde lidt med selv. Hvis du har lyst til det, kan du læse vores artikel om, hvordan man kan skrue ned for kravene til sig selv. Artiklen handler om perfektionisme, men jeg er helt sikker på, at der er nogen af rådene, du sagtens kan bruge, selvom du måske ikke lige synes, at du er perfektionistisk.

Det gør ondt indeni
Du skriver, at du er nået til et punkt, hvor du har lyst til at gøre skade på dig selv. Det er et tegn på, at det gør mega nas indeni dig. Selvskade er nemlig en copingstrategi. Altså en strategi man bruger til at håndtere følelser og tanker, som er rigtigt svære. Så det handler om at finde en anden måde at håndtere de følelser på. Det kan for eksempel være at gøre noget, der gør en glad. Men jeg er rigtigt glad for at høre, at du ikke har gjort skade på dig selv endnu. Og jeg kan godt forstå, at du bliver bange for, hvad du kunne finde på at gøre mod dig selv. Men selvom det lyder lidt mærkeligt, så er det faktisk en god ting, at du har den frygt. Det er nemlig et rigtigt godt tegn, at du ikke vil gøre dig selv ondt.

Det er bare så vigtigt, at du snakker med nogen om, at du har fået det så slemt på det sidste, at du har lyst til at gøre skade på dig selv. Jeg forstår godt, at det er super svært at skulle fortælle, at du har tanker om selvskade. Men det er simpelthen så vigtigt, at du gør det. For jo tidligere du får hjælp til at tackle de tanker, jo bedre er det. For det er nemmere at lære at håndtere dem, inden du er begyndt at gøre skade på dig selv. Du kan bare kun få hjælpen, hvis du fortæller nogen, hvordan du har det. For svære følelser og tanker er nemlig ikke noget, man kan se bare ved at kigge på hinanden. Det er ikke så vigtigt, om du starter med at snakke med dine forældre eller lærerne på din skole. Du skal bare vælge dem, du er mest tryg ved at snakke med.

Hvis du slet ikke kan få det sagt, kan du prøve at skrive det i et brev, som du giver, til den person du gerne vil snakke med. Så kan personen læse brevet og stille dig spørgsmål til det bagefter. Så skal du nemlig ikke styre samtalen helt så meget selv. Og det kan nogen gange gøre det lidt nemmere.

Tag fat i LMS
Jeg kommer til at tænke på, om du kender LMS? LMS er nemlig en forening, der blandt andet er eksperter i selvskade. Det vil sige, at de ved en hel masse om, hvad selvskade er. Og hvordan man kan hjælpe folk, der slås med selvskade eller tanker om selvskade. Så hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, du ikke kender, kan du tage fat i LMS. De har helt vildt mange forskellige muligheder for, at du kan komme til at snakke med en af deres rådgivere. Så du kan vælge den mulighed, der er tryggest for dig. Du kan være anonym hos LMS, hvis du helst vil det. Og deres rådgivere er vant til at snakke med unge, der slås med selvskade, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med nogen om, hvor svært du har det lige for tiden. For det er ikke noget, du skal klare alene. Det er noget, du skal have hjælp til, så du kan få det bedre. For det fortjener du.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg