Jeg har lige fået mit første fritidsjob. Men jeg føler ikke, jeg er god nok. Og nu er jeg begyndt at føle, at det ville være bedre, hvis jeg ikke var her.

Hej Brevkasse

Jeg skriver til jer fordi jeg er virkelig forvirret. Generelt har jeg et fantastisk liv, hvor jeg bor hos mine plejeforældre. Min fortid er kompliceret og har uden tvivl været med til at præge at jeg har et stort temperament og problematikker at kæmpe med, men det går fremad. Jeg har et dejligt netværk omkring mig b.la. min plejefamilie, min far og nærme venner. Jeg har også været en del gange til psykolog for at få snakket om mine indre tanker, og er netop stoppet hos hende. I løbet af et års tid er jeg startet i 3g, og har fået mit første fritidsjob. Det er som om alting kører for mig, og så alligevel overhovedet ikke. Jeg er konstant tynget af den her tanke om “jeg ikke er god nok” og kan ikke overskue nogen ting for tiden. I skolen er mine veninder, men jeg kan ikke overskue at snakke ordentligt med dem, og skolen er bare blevet noget der skal overståes. Jeg får helt ondt i maven over midt fritidsarbejde, som jeg ellers var så glad for. Jeg har aldrig misset en vagt, men alligevel er jeg konstant bange for at chefen tænker jeg ikke gør det godt nok, eller lign.
Jeg har så mange tanker og jeg har snakket med mine plejeforældre om det, men de ved ikke, hvordan de skal hjælpe, og det ved jeg heller ikke selv. Da jeg gik til psykolog var det dejligt at snakke om det, men jeg følte aldrig vi fandt en reel løsning på det hele.

Nu er det gået så vidt at jeg er begyndt at tænke at alting ville være bedre, hvis jeg ikke var her. Men jeg vil aldrig turde tage mit eget liv, også fordi jeg egentlig ved det er egoistisk og vil ramme min familie hårdt. Jeg føler dog min fremtid ser sort ud, uden kæreste, venner… bare helt alene.
Hvilket er et andet punkt: jeg er 19 år, jomfru og det kan jeg ikke klare længere. Men problemet er jeg ikke er selvsikker nok til at snakke reelt sammen med en fyr, og jeg aldrig har lært “hvordan”, man gør? Det lyder sikkert barnligt, men det er realiteten. Jeg kan ikke lade være med at tænke at når jeg flytter hjemmefra om et halvt år, og er alene… Så vil det gå galt.

Den forvirrede

(Pige, 19 år)

Kære den forvirrede

Det lyder, som om du er inde i en periode, der bare er virkeligt hård lige nu. Og at du er virkeligt tynget af den følelse, du har af ikke at være god nok. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er ikke ualmindeligt
Du skriver, at det føles, som om alting kører for dig. Men så er tingene alligevel bare slet ikke så gode, som de ser ud. Den følelse er der rigtigt mange, der beskriver, når de har det svært. For svære følelser er virkeligt bare hårde at gå rundt med. Også selvom alt andet så egentligt går fint. Og det er en virkeligt svær følelse, du har af ikke at føle dig god nok. Men det er faktisk også en følelse, de fleste af os får engang imellem. Så det er slet ikke nogen ualmindelig følelse, selvom den er sindssygt hårdt at have det sådan.

Men ved du hvad? Jeg tror på, at du er god nok. Og at du har en hel masse styrker, der gør dig til en fantastisk person. Du skriver for eksempel, at du aldrig har misset en vagt på dit arbejde. Og det får mig til at tænke, at du er en pige, der gør dig umage med at udfylde din rolle på arbejdet. Og jeg er helt sikker på, at du også har andre styrker. Men de kan nogle gange være svære at finde selv. Så hvis du har lyst, kan du prøve at spørge nogle af de mennesker, der er omkring dig, hvad det er ved dig, der gør, at de godt kan lide dig som person? Du kan også prøve at læse vores artikler om at dæmpe sin indre kritiker og udfordre de negative tanker om sig selv. Det er nemlig to teknikker, der også kan hjælpe, hvis man kæmper med ikke at føle sig god nok.

Hvis du slet ikke kan få rystet tanken om, at du ikke er god nok af dig. Og du slet ikke kan finde overskuddet til at snakke med dine venner overhovedet, kan det være tegn på, at der er noget mere galt. Som for eksempel depression. Hvis du har lyst, kan du læse den artikel, jeg har linket til med de typiske tegn på depression. Hvis du kan genkende mange af tegnene, er det vigtigt, du får snakket med nogen om det. For så er det et tegn på, at du har det drønsvært lige nu. Og du kan godt få det godt igen. Men det kræver, at du får det sagt til nogen. Så du kan få den rigtige hjælp.

Du er ikke alene
Du skriver også, at du ikke kan holde ud, at du stadig er jomfru. Og jeg kan godt forstå, det fylder meget. For kærester og sex er bare noget, der fylder meget, når man har den alder, som du har. Men du er ikke den eneste, der stadig er jomfru, selvom du er 19. Det med kærester, fyre og sex er nemlig noget, der kommer i forskelligt tempo for os alle sammen. Og der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end noget andet. Det vigtigste er nemlig, at du føler dig klar til at skulle være sammen med en anden. Ellers kan det blive en rigtigt træls oplevelse, som du måske kommer til at fortryde bagefter. 

Det er helt normalt, at det kan være svært at tage kontakt til fyre. Det kan vi alle sammen blive usikre over. Også selvom man har snakket med fyre flere hundrede gange. For det er bare mega sårbart at skulle snakke med nogen, som man er lidt interesseret i. Men den bedste måde at overvinde det på er ved at kaste sig ud i det og udfordre sig selv snakke med nogle fyre. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mega skræmmende. For det er svært i starten. Men jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det.

Fortsæt med at snakke med dine plejeforældre
Jeg vil virkeligt gerne rose dig for, at du har snakket med dine plejeforældre om alle de tanker, der kører rundt i hovedet på dig. Det er nemlig super vigtigt, at du ikke går rundt med dem alene. Også selvom dine plejeforældre måske ikke helt ved, hvad de skal gøre. For det er så vigtigt, at du har nogle mennesker rundt omkring dig, du kan få støtte fra, når du har det svært. Og den støtte kan du for eksempel finde hos dine plejeforældre. Så jeg synes virkeligt, du skal blive ved med at snakke med dine plejeforældre om alle de tanker, der er svære.

Du kan også prøve at fortælle dem om en god ting ved din dag, når du snakker med dem. Når man har det svært kan det hele nemlig hurtigt blive gråt og trist. Og så kan det være svært at få øje på de gode ting. Men det kan man faktisk godt træne lidt selv. Så prøv om du kan finde på en god ting, der er sket i løbet af dagen, som du kan fortælle til dine forældre, næste gang du snakker med dem. Det behøver ikke være nogen stor ting. Hvis du for eksempel har fået en god frokost, så kan det være det, du fortæller dem.

Tag fat i Livslinien
Du skriver, at du har fået en tanke om, at det hele ville være meget bedre, hvis du ikke var her. Men at du alligevel ikke helt tør tage dit eget liv. Og selvom det lyder lidt underligt, så gør det mig faktisk lidt glad. For du kan godt få det bedre, selvom det er svært lige nu. Så det er vigtigt, at du deler de her tanker med nogen. Det kunne for eksempel være dine plejeforældre. Men du kan også tage fat i Livslinien. Jeg ved ikke, om du kender dem? Livslinien er et sted, hvor man kan dele sine tanker om, at alting ville være meget bedre, hvis man ikke var her med nogen. Men jeg håber virkeligt, at du vil holde fast i livet. For du er ikke helt alene, selvom det er helt normalt, at det føles sådan, når man har det svært. Men du har din plejefamilie. Og jeg er næsten sikker på, at deres verden er et bedre sted, når du er i den. 

Headspace er der altid
Du skriver, at du har snakket med en psykolog. Og at det var rart at få delt alle dine tanker med hende. Men at I aldrig rigtigt kom frem til en løsning på problemerne. Det får mig til at tænke Headspace. For det lyder, som om det alligevel hjalp dig lidt at have nogen at dele alle dine tanker med. Og hos Headspace er man altid velkommen, hvis man har det svært og har brug for nogen at snakke med. De er ikke psykologer i Headspace, men det kan jo godt være, de har nogle bud på, hvad du kan gøre alligevel? Headspace er et gratis tilbud, og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt på vej. Og så håber jeg, at du vil tage med fra mit svar, at du virkeligt godt kan få det bedre. Selvom jeg godt ved, at det kan være svært at tro på lige nu. Men det kan virkeligt godt lade sig gøre. Og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det hele.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper