Det er rart at cutte, men jeg ved godt, at det ikke er godt

Allerførst vil jeg bare lige starte med at skrive til dig, at jeg har slettet dit navn. Det er udelukkende for, at jeg er helt sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra dit spørgsmål.

Det gør ondt indeni
Du skriver, at du har en stor lyst til at cutte. Og at det føles virkeligt rart. Det er slet ikke unormalt at have det sådan. Og der er rigtigt mange, der skærer i sig selv, der beskriver at have den følelse. For cutting og selvskade er en copingstrategi. Altså en metode, man bruger, til at håndtere nogle svære tanker og følelser. Derfor føles det rart at cutte, fordi det hjælper med at dæmpe følelsen af, at det gør ondt indeni en. Og derfor er det også altid et tegn på, at man har vildt ondt indeni, når man skærer i sig selv. Så det er vigtigt, at du tager det alvorligt, at du har lyst til at cutte. Og fortæller det til en voksen, der kan hjælpe dig. For du har helt ret i, at det ikke er godt at skære i sig selv. Det gør nemlig skade på dig, og det fortjener du ikke.

Distrahér dig selv
Jeg vil prøve at give dig et lille råd, som du måske kan bruge. Og det er at prøve at distrahere dig selv ved at lave noget andet, når du kan mærke, at du har lyst til at cutte. Det er nemlig tit nemmere at ændre en vane, end det er helt at stoppe den. Så jeg tænker på, om der er noget, du kan gøre i stedet for at cutte? Som kan hjælpe dig med at flytte dine tanker fra din trang til at skære i dig selv? Det kunne for eksempel være at game, at tegne eller måske at gå en tur. Det er egentligt ikke så vigtigt, hvad det er. Så længe du føler, det også kan give dig lidt ro fra de svære tanker og følelser. Og at det kan flytte dine tanker fra din lyst til at cutte. Hvis du har lyst, kan du læse vores artikel med lidt flere gode (og kærlige) råd til dig, der cutter. 

Fortæl det til nogen
Men det aller, allervigtigste du kan gøre er at få det sagt til en voksen, der kan hjælpe dig. Jeg kan nemlig se, at du allerede har fortalt det til en ven. Det er super sejt gjort. Og det må have krævet mega meget mod at sige det. Men det er så vigtigt, at du også får sagt det til en voksen. For det her er noget, du har brug for hjælp til. Og den hjælp kan du kun få, hvis der er en voksen, der ved, hvordan du har det. Så du skal samle al dit mod en gang til, så du kan få det sagt til en voksen. Hvis det er svært for dig, kan du eventuelt bede din ven om hjælp. Det hjælper nemlig tit at have en med, som man er tryg ved, når man skal gøre noget, der er lidt svært. Hvis du ikke helt ved, hvem du kan snakke med, har jeg lavet nogle forslag, som du kan se nedenunder:

• Dine forældre: det er altid en god idé at tage fat i sine forældre, når man har det svært. Jeg er nemlig næsten sikker på, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, at du har det svært lige nu. Fordi de rigtigt gerne vil kunne hjælpe dig, når du har det svært. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at snakke med dine forældre om det.  
• LMS: jeg kommer også til at tænke på, om du kender LMS? LMS er nemlig eksperter i blandt andet selvskade. Så hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, kan du tage fat i LMS. De frivillige rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig, har snakket med mange unge, der har kæmpet med selvskade. Så de vil gøre alt, hvad de overhovedet kan for at gøre samtalen så tryg som muligt. Du kan være helt anonym hos LMS. Så der er ikke nogen, der behøver at vide, hvem du er, hvis du ikke har lyst til, at de skal vide det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får fortalt det til en voksen, at du cutter. Så du kan få noget hjælp. For du fortjener ikke at skulle bokse med cutting.