Tanken om at tage bussen hjem fra svømning, gør mig nervøs

Det lyder som om, det er ret svært for dig at skulle til at tage bussen hjem fra svømning. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det er helt normalt

Du skriver, at du er nervøs for at tage bussen til svømning, fordi du ikke har prøvet det før. Og det kan jeg sagtens forstå. For det er helt normalt at blive nervøs over at skulle noget, som man ikke har prøvet før. Det er noget, der kan give de fleste af os nogle ret nervøse og urolige sommerfugle i maven. For når man gør noget, som man har prøvet 100 gange før, så har man en hel masse erfaringer, som man kan trække på, når man skal forestille sig, hvordan det kommer til at gå. Det kan for eksempel være erfaringer som; “alle de andre gange er det gået helt fint, så det går nok også fint den her gang.”

Men det kan man ikke helt på samme måde, når man skal til at gøre noget, som man aldrig har prøvet før. For når man ikke har været i situationen før, så har man jo helt naturligt ikke rigtigt nogen erfaringer, man kan trække på. Og så er det, at ens hjerne kan få frit spil til at forestille sig alle mulige skrækscenarier om, hvor galt det kan komme til at gå. Så derfor giver det bare så god mening, at det gør dig nervøs at skulle med bussen til svømning, når du aldrig har prøvet det før.

Hvad er det værste, der kan ske?

Det lyder som om, du er nervøs over at tage bussen hjem, fordi du for eksempel bliver nervøs over, hvad der sker, hvis den aldrig dukker op. Er det rigtigt forstået? Jeg kommer til at tænke på, hvad det værste der kan ske ved, at bussen ikke dukker op er? Jeg kan godt forstå, det kan være en super ubehagelig tanke. Men som regel kører der flere busser på samme rute. Så hvis ikke den første bus dukker op, så kommer der nok en igen lidt senere. Det er selvfølgeligt super træls, hvis man skal stå og vente ved busstoppestedet endnu længere tid. Men for det meste kommer man hjem alligevel, også selvom det måske var lidt senere, end man havde regnet med.

Undersøg bekymringerne

Når man er bekymret og urolig, så kan ens hjerne godt komme til at skabe en masse skrækscenarier om, hvor galt det kan gå. Og det kan være super ubehageligt. Derfor kan det være en rigtigt god idé lige at stoppe op og trække vejret helt ned i maven, når man lægger mærke til, at ens bekymringer er stukket af med en. Og så lige undersøge, hvad det egentligt er de her bekymringer siger. Og hvad sandsynligheden for, at det går så galt, som man frygter egentligt er. På den måde kan man nemlig få nuanceret bekymringerne lidt, så de ikke bliver helt så skræmmende. Hvis du har lyst, kan du læse mere om, hvordan man kan undersøge sine bekymringer i den artikel, jeg har linket til. 

Du kan bruge mindfulness

Har du mon hørt om mindfulness? Mindfulness kan nemlig også hjælpe rigtigt meget, hvis man bekymrer sig meget. Mindfulness handler om at være til stede i nuet. Det kan godt lyde lidt fluffy. Men det handler egentligt om at være til stede med sine tanker. Og acceptere dem som det de der – nemlig tanker. I mindfulness bruger man tit sin vejrtrækning som en form for anker, man hele tiden kan vende tilbage til, hvis man lige bliver revet med af sine tanker. På den måde kommer man lidt ud af sit hoved og tilbage sin krop, hvilket er super rart, hvis man har en tendens til at bekymre sig meget. Hvis du har lyst til at prøve det af, kan du prøve vores fire nemme mindfulnessøvelser.

Snak med din svømmelærer

Det lyder som om, du allerede snakker rigtigt godt med dine forældre om, hvordan du har det. Og det er så mega sejt, at du gør det. Det skal du endelig bare blive ved med. Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med din svømmelærer om, at du er lidt nervøs for at skulle med bussen hjem fra svømning? Hvis ikke du har det, så synes jeg, du skal prøve at gøre det. For mon ikke din svømmelærer gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan blive lidt mere okay med at skulle med bussen hjem fra svømning? Det kan for eksempel være, at han eller hun kan hjælpe dig med at komme ordentligt på bussen de første på gange, indtil du er blevet tryg ved at skulle gøre det selv.

Kan du lave en aftale med dine forældre?

Hvis det er den her frygt for, at bussen aldrig kommer, der gør det svært for dig at tage bussen hjem fra skole. Så kommer jeg til at tænke på, om det måske var en mulighed at lave en aftale med dine forældre om, hvad du gør, hvis bussen aldrig dukker op? Det kan for eksempel være, at I kan aftale, at hvis du har stået og ventet på bussen i 15 minutter uden, at den er dukket op, så kan dine forældre komme og hente dig, hvis du ringer til dem. Jeg ved ikke, om det kunne give dig lidt ro, at du ved, hvad der skal ske, hvis nu bussen ikke dukker op? Og hvis de ikke kan komme til at hente dig, fordi de ikke har fri, så kan I aftale, hvad du så kan gøre. Sådan så du altid ved, hvad der skal ske, hvis bussen ikke kommer. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke med det. Jeg er sikker på, at du nok skal blive rigtigt sej til at tage bussen hjem fra svømning, når du har fået lov til at øve dig i det et par gange.