Hej Brevkasse
Jeg er en 16 årig pige som lige nu går på efterskole. Jeg havde en ret hård start. Vi bor i huse, og i introugen følte jeg mig ikke så inkluderet i huset, og tog derfor hjem den første weekend. Efter det, er det blevet bedre og har en god veninde i huset nu, men jeg har rigtig meget hjemve. Jeg savner det ”gamle liv”, altså livet da jeg gik i folkeskolen. Der mener jeg, vennerne, familie og bare at være hjemme. Jeg har veninder på efterskolen, og er glad for min linje også. Jeg står bare hver søndag og græder hele dagen fordi jeg ikke vil afsted. Det er nu mandagen efter efterårsferien. Og jeg har det virkelig svært. I efterårsferien, snakkede jeg med min mor om at (Ikke seriøst) men at mange tænker lidt på at droppe ud, og om det var en mulighed for mig måske. Hun sagde at hun syntes umiddelbart at det ikke skulle være en mulighed og jeg hellere måtte tage hjem tidligere, men kun hvis jeg blev en weekend. Der er også gode stunder, men jeg syntes bare det er så hårdt! Jeg syntes heller ikke man kan se så mange har det lige så hårdt. jeg glæder mig allerede til juleferie. Så, er det værd at holde ud på efterskole?
VH og tak!
(Pige, 16 år)
Kære dig,
Jeg forstår virkelig godt dit dilemma!
Jeg gik selv på efterskole og jeg var også virkelig splittet i starten, og kan selv huske hvordan jeg var grædefærdig når jeg skulle tilbage efter en weekend i begyndelsen.
Forandring og nye omgivelser er bare svære og kræver virkelig noget tilvænning…
At savne det “gamle liv”
Når jeg læser dit brev, så får jeg en følelse af, at du er lidt nostalgisk.
Det betyder, at man længes efter fortiden. Egentlig en meget romantisk ting at være.
Men… det ‘gamle liv’, du beskriver, eksisterer slet ikke mere. Sådan er livet jo en frygtelig mærkelig sag, som ændrer sig og bliver anderledes med tiden.
Hvis du tog hjem fra efterskole var du jo stadigvæk gået ud af folkeskolen. Dine venner og veninder var stadigvæk i gang med hver deres ‘nye liv’.
Det er måske lidt hårdt at indse, men ting forandrer sig. Og det er faktisk godt nok for det meste. Selvom man sagtens kan (og må) savne det, som var.
Det nye liv!
Det, jeg skriver ovenover, skriver jeg fordi, jeg tror, det er vigtig at du prøver at være tilstede i dét, du er i.
Jeg kan, som sagt, virkelig godt sætte mig ind i, at starten på efterskolen kan være rigtig hårdt at være i. For det kan være hårdt at begynde på nye ting!
Selvfølgelig skal du ikke være i noget, som du slet ikke kan holde ud – men det er heller ikke det, jeg læser, du skriver.
Du skriver faktisk, at du har fået en god veninde og oplever gode stunder på efterskolen. Det lyder, for mig, som om det i hvert fald er et forsøg værd.
Det sure med det søde
Nogle gange kan vi, som mennesker, godt komme til kun at ville have de gode oplevelser, livet kan give os.
Det giver jo egentlig ret god mening… gode oplevelser er jo… ja… gode.
Men nogle gange ligger der noget gemt i de lidt mere svære oplevelser. Der er noget vi kan lære om os selv og noget, som kan gøre os stærkere og mere forberedt på de ting, som venter.
Det er også derfor jeg skriver til dig, at det OK at savne og helt OK at være lidt trist til mode, når man tænker på gamle dage.
Men måske behøver det ikke at betyde, at det nye ikke stadig er godt, selvom det kan være lidt mere vemodigt, fordi man samtidig siger farvel til det gamle.
Godt du siger det højt!
Du skriver, at du har nævnt idéen om at droppe ud for din mor. Det er godt at få sagt det højt, så det ikke føles som en usynlig byrde.
Måske kunne det være fedt at nævne det for en lærer på skolen? Måske du har en kontaktlærer eller lignende?
Du kan sige noget i stil med: “jeg synes godt nok, det har været hårdt at starte på efterskole, og jeg savner godt nok de gamle dage, hvor alting bare var, som det plejede”.
Når din lærer ved, hvordan du har det, så er det også lettere for dem at tilbyde lidt støtte eller lidt ekstra opmærksomhed, som kan være en hjælpende hånd, mens du stadig falder til i dine nye rammer.
Alternativt kunne du aftale med dine forældre, at du giver det et godt og grundigt forsøg indtil juleferien, og så kan I have samtalen igen om, hvorvidt du skal blive på skolen?
Med de positive briller på
Jeg hører dig i hvert fald sige, at allerede efter 2,5 måned er der faktisk sket, i hvert fald, NOGLE gode ting. Tænk hvordan det kunne se ud om 2 måneder mere?
Det er selvfølgelig også mig, som har taget optimist-brillerne på.
Som jeg sagde tidligere: man skal naturligvis ikke være i noget, som er helt uudholdeligt. Det er ikke meningen.
Men hvis du har modet på at give det et skud, hvor du prøver at ligge minderne om gamle dage lidt til side og være tilstede i dit nye liv, så tror jeg det kunne ende med at være en rigtig fed oplevelse for dig!
Kæmpe hilsener fra Aske!