Jeg vil gerne på gymnasiet, men jeg bryder mig ikke om at fremlægge

Det lyder super hårdt, at du har så svært ved at fremlægge, at du er bange for, at det kan spænde ben for, at du kan komme i gymnasiet. For det lyder som om, det er noget, du rigtigt gerne vil. Derfor er jeg så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er vigtigt ikke at gå alene med sine svære tanker.

Det er helt normalt

Det lyder super hårdt, at det er så svært for dig at fremlægge. Men det er faktisk slet ikke unormalt at have svært ved at fremlægge. For det der med at skulle snakke foran mange mennesker, er virkeligt noget, der kan trigge nervøsitet. Vi mennesker er nemlig flokdyr, så vi er bygget til at tænke over, hvad andre tænker om os. Så det med at skulle stå at tale overfor en hel klasse fyldt med mennesker, er helt naturligt noget, der kan gøre rigtigt mange mennesker nervøse og utrygge. Men man kan heldigvis godt lære at blive mere okay med det. Derfor tænker jeg heller ikke, at det behøver at sætte en stopper for, at du kan komme i gymnasiet.

Hvad tænker du, når de andre fremlægger?

Du skriver, at du overtænker, når du skal fremlægge. Det giver rigtigt god mening, for det er en af de ting, som hjernen gør, når man bliver nervøs. Så forsøger den at forudse alle de ting, der kan gå galt, så man kan forberede sig på det. Det er ret smart, for så kan man være bedre forberedt til sin fremlæggelse. Men hvis det bliver for meget, så bliver det uhjælpsomt i stedet for. Så får det nemlig bare en til at gå i panik i stedet for, fordi man bliver ved med at forestille sig alt, hvad der kan gå galt.

Når man har det sådan, så kan det tit være rigtigt hjælpsomt at prøve at stoppe lidt op og undersøge, hvad det er ens tanker fortæller en. Og så prøve at udfordre dem lidt. Hvad er for eksempel det værste, der kan ske, hvis det går så galt, som man forestiller sig? Hvis man gør det, så finder man nemlig tit ud af, at det ikke er så farligt, som man forestiller sig i sine tanker. Du kan læse mere om, hvordan man kan undersøge sine bekymringer i den artikel, jeg har linket til.

Hvis du er bekymret for, hvad de andre tænker om dig, så kan det også nogle gange hjælpe at vende den om og tænke på, hvad du selv tænker over, når de fremlægger. Sidder du for eksempel og tænker, at de er dumme, fordi de er nervøse eller lige glemte, hvad de skulle sige? Eller synes du egentligt bare, at det er sejt, at de fremlægger, selvom de ser nervøse ud? Måske hører du endda ikke rigtigt, hvad de siger, fordi du sidder og tænker på din fremlæggelse. Jeg gætter på, at det mest er nogen de sidste ting, der sker. Og mon ikke det også er sådan de andre i din klasse har det, når du fremlægger?

Snak med dem på gymnasiet

Som jeg skrev, så kan man heldigvis godt lære at blive mere okay med at fremlægge. Så din frygt for at fremlægge behøver ikke at stoppe dig fra at komme i gymnasiet, hvis det er det, du gerne vil. For der er hjælp at hente. Og på nogle skoler og gymnasier tilbyder de faktisk kurser til folk, der er bange for at fremlægge eller gå til eksamen.

Så når du skal starte på gymnasiet, synes jeg, at du skal snakke med en studievejleder eller en lærer om, at du er bange for at fremlægge. For selvom du har ret i, at det sikkert bliver noget andet på gymnasiet end i folkeskolen, så er både lærere og studievejledere jo også bare mennesker. Og de vil for det meste rigtigt gerne hjælpe deres elever, hvis de kan se, at der er noget, der er svært for dem. Så jeg er næsten sikker på, at de gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre med fremlæggelser, når du starter på gymnasiet.

Øvelse gør mester

Du har sikkert hørt det før; øvelse gør mester. Måske er det endda irritereende at høre det igen. Men der er noget om snakken, og det allerbedste man kan gøre, hvis man er bange for at fremlægge, er at blive ved med at øve sig. Jeg ved godt, det er hammersvært, når du bliver så nervøs. Men jo flere gange du øver dig, jo nemmere bliver det, fordi din hjerne lige så stille finder ud af, at der ikke sker noget ved at fremlægge. Hvis det er for svært for dig at starte med at øve dig foran hele klassen, så kan du måske spørge dine lærere, om du kan starte med bare at fremlægge for et par af dine gode veninder. Og når du så er blevet tryg ved det, så kan du måske fremlægge for et par elever mere, indtil du er blevet så tryg ved det, at du kan fremlægge for hele klassen.

Snak med dine forældre

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med dine forældre om, at du gerne vil i gymnasiet. Men at du er lidt bekymret for det, når du ikke bryder dig om at fremlægge? Hvis ikke du har det, så synes jeg, du skal gøre det. Det kan nemlig være rigtigt svært at skulle finde en løsning på sine problemer helt alene. Det er vi mennesker slet ikke bygget til. Og når man fortæller andre om sine bekymringer, så giver man dem mulighed for at hjælpe med at finde en løsning. Samtidigt kan du også få dine forældre til at hjælpe dig med at snakke med dit gymnasium, når du skal starte, hvis du synes, det er svært at gøre selv.

Snak med dine venner om det

Du kan også prøve at snakke med dine veninder om, hvordan de har det med at fremlægge. For som jeg skrev, er det er slet ikke unormalt at blive nervøs, når man skal fremlægge. Og det med at skulle tale foran en stor samling af mennesker, er tit noget af det, folk har i deres top fem over ting, som de ikke bryder sig om eller er bange for. Derfor tænker jeg også, at der er en rigtigt stor sandsynlighed for, at de andre i din klasse – og dem der kommer til at sidde i din gymnasieklasse – er lige så nervøse som dig.

Det kan nogle gange være rigtigt rart at kunne sige til sig selv, når man skal fremlægge. For så føles det tit ikke helt så farligt at være nervøs, hvis man ved, at man ikke er den eneste. Men nogle gange giver det bare noget andet, at man hører det fra nogle af dem, som man snakker med, at de også er nervøse. Så bliver det nemlig lidt mere konkret og måske lidt nemmere at huske, når nervøsiteten kører derudaf. Så derfor synes jeg, at du skal prøve at snakke om det med nogle af dine veninder.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du kommer til at få nogle gode oplevelser med at fremlægge snart.