Hej Mindhelper

Jeg er en ung kvinde på 20 år. Jeg blev færdig med gymnasiet i 2020. Jeg havde trang til at holde sabbatår efter gymnasiet, for at være mere sikker på hvad jeg vil studere og have et arbejde. Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle læse. Jeg bragte ideen om sabbatår til mine forældre, men de var imod det. De kunne simpelthen ikke se en pointe med det. Jeg søgte derfor ind på fysik, men det gik straks ned ad bakken, så jeg droppede ud og blev klar over, at jeg vil hellere studere miljø. Mine forældre tog det dog ikke så let.
Sommer 2021 søgte jeg ind på en ny uddannelse og jeg fik et kollegieværelse. Jeg ved, at dette studie er noget jeg gerne vil. Men jeg er virkelig ikke klar på studielivet lige nu. Jeg føler mig MEGET bagud og jeg kan ikke få mig selv til at læse op og studere.
Jeg vil meget gerne melde ud af studiet og søge genoptagelse næste år. Jeg vil heller have mere tid inden til at gøre mig klar både mentalt og fagligt. Men det betyder jo også at jeg ikke kan bo på værelset længere. Mine forældre kender til mit værelse. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber på, om jeg kan blive boende indtil jeg søger ind igen, og ikke fortælle mine forældre at jeg dropper ud.

(20 år)


Hej 20 årig

Der kan være mange ting, som kan være svære, hvis man går og overvejer at droppe ud af sit studie. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Jeg vil lige gøre opmærskom på, at jeg har rettet lidt i dit brev. Det er kun for at være sikker på, at du bliver ved med at være anonym.

Det er normalt ikke at føle sig klar

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, at tanken om at droppe ud er svær for dig, fordi du frygter dine forældres reaktion. Er det rigtigt forstået? Det kan jeg sagtens forstå, for du har en erfaring med, at de ikke tog det pænt, sidst du droppede ud. Og det er aldrig rart at fortælle nogen om noget, som faktisk er lidt svært og sårbart for en og så opleve, at de ikke tager godt imod det. Det kan gøre en ked af det, vred og skuffet.

Men du skal også vide, at i sidste ende så er det dit valg, om du vil droppe ud. Du er den, der kender dig selv bedst. Derfor er du også den, der allerbedst kan mærke, om du er klar til at skulle studere nu eller ej. Og du er langt fra alene om måske ikke helt at føle sig klar til studielivet. Det er der mange unge, der oplever. For man har gået i skole i rigtigt mange år, når man går ud af gymnasiet, så det er helt naturligt lige at have brug for en pause til at trække vejret i. Og det er en stor omvæltning at skulle til at læse videre og måske også flytte hjemmefra, og det er ikke alle, der føler sig klar til det med det samme, og det er helt OK. 

Kan du få ro, hvis du ikke fortæller det? 

Det giver rigtigt god mening, at du gerne vil undgå at skulle fortælle det til dine forældre, hvis du dropper ud. Men jeg tænker alligevel på, om du kan få ro til at blive klar til at starte studie næste år, hvis du skal gå og holde det hemmeligt for dine forældre? 

Jeg forestiller mig nemlig, at det kan skabe en masse situationer, hvor du kan blive nødt til at lyve for dine forældre eller i hvert fald tale udenom. For hvad nu hvis de spørger til, hvordan det går med studierne? Eller hvis de spørger, hvornår du skal til eksamen første gang? For de fleste mennesker er det super anstrengende at skulle lyve eller tale udenom sådan nogle spørgsmål. Og det kan skabe en masse bekymringer omkring, hvad der sker, hvis man bliver opdaget. 

Derfor tænker jeg også på, om det ville være rarere for dig at fortælle dem, at du er droppet ud, når det kommer til stykket? Også selvom dine forældre reagerer på en træls måde til at starte med. For så er det ude i verden, og så skal du måske bruge energi i starten på at håndtere deres reaktion. Men til gengæld skal du ikke bruge en masse energi resten af året på at gå og sikre dig, at dine forældre ikke finder ud af, at du er droppet ud. 

Snak med en studievejleder

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med en studievejleder på dit studie om alle de tanker, du har omkring dit studie. En studievejleder er nemlig uddannet til at hjælpe, hvis man synes, at studielivet er svært. Og hvis man går og tænker på, om man mon skal droppe ud og søge ind igen på et senere tidspunkt. Samtidigt ved de som regel også en masse om de regler og den lovgivning, der er på uddannelsesområdet. Derfor tænker jeg også, at en studievejleder kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre i forhold til dit kollegieværelse. 

Snak med nogle andre

Jeg tænker også på, om du mon har nogle andre i dit liv end dine forældre, som du kan snakke med om dine tanker omkring studie og studieliv? Det kunne for eksempel være nogle gode veninder, en rar faster eller en helt tredje person. Hvis du har det, så tænker jeg nemlig, det også kunne være rart for dig at snakke med dem. For det kan være en god hjælp med et lyttende øre, når der er noget i livet, der er svært. 

Og når man står i en situation, hvor man ikke helt kan finde ud af, hvad man skal gøre. Så kan det også tit hjælpe at snakke med nogen om det. For når man fortæller andre om det, så kan de komme med deres tanker om, hvad man fortæller. Og nogle gange kan andre se nogle ting, som man ikke selv kan, fordi de kan se tingene lidt mere udefra. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at det hele løser sig for dig uanset, hvad du vælger at gøre. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper