Jeg er på efterskole, men jeg har det ikke særligt godt her. Jeg føler ikke, jeg hører til. Det er virkeligt svært for mig, at jeg ikke er en del af en gruppe, for der føler jeg, at jeg kan være mig selv.

Hej.

Mit problem er, at jeg går på efterskole nu, og ja jeg gik også på efterskole sidste år. Så sagen er, at jeg gik på efterskole sidste år i 9., og nu hår jeg også i 10. Jeg startede egentlig på en anden efterskole her i 10. men den var ikke noget for mig, så jeg tog tilbage på min nuværende/gamle efterskole efter tre dage. De første to dage følte jeg overhovedet ikke at jeg passede ind, men det begyndte så at gå lidt bedere. Lidt efter begyndte jeg at ringe til min mor hver dag, som så skrev til min lærer, at hun skulle snakke med mig. Det gjorde vi så, og ja hun prøvede virkelig at hjælpe, men det lykkedes ikke helt. Nu sidder jeg så her, og ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Vi er nu ude og rejse med efterskolen, men jeg har det ærligt ikke særlig godt her, og jeg føler ikke jeg hører til. Jeg fået en god ven men det er også det, hun har heller ikke andre at gå til. Jeg har det rigtig svært med, at jeg ikke er i en gruppe, fordi der føler jeg man kan være sig selv, og altid hr nogle som man kan være sammen med. Jeg føler ikke, at jeg kan droppe ud da det er en masse spildte penge for mine forældre, jeg har jo også allerede flyttet en gang, 10’eren hvor jeg bor er vildt dårlig, og jeg føler det ville være et nederlag at tage helt hjem. Mine forældre har også prøvet på at hjælpe mig, men ja, de kan jo ikke være på skolen.

(Pige, 16 år)

Kære pige på 16 år

Det er super hårdt at være på efterskole, hvis man ikke rigtigt føler, at man er en del af fællesskabet. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det gør ondt

Jeg er super ked af at høre, at du ikke rigtigt føler, at du er blevet en del af fællesskabet på efterskolen. Og jeg kan godt forstå, at det er svært. For det er nemlig super hårdt, når man ikke rigtigt føler sig som en del af fællesskabet. Det er det for alle mennesker. Vi mennesker er nemlig sociale væsner. Vi er udviklet til at ville være en del af fællesskabet. Dengang vi stadig boede ude på savannen, var det nemlig ret farligt for os ikke at være en del af en gruppe. Hvis vi gik rundt alene derude, var der nemlig meget større risiko for at blive spist af en bjørn eller en tiger. Derfor ligger det mega dybt i os, at vi gerne vil høre til i en gruppe. Og det er også derfor, der gør så hammerondt, når man føler sig udenfor fællesskabet.

Kan du selv gøre noget?

Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet selv at tage kontakt til nogen af de andre? Det kunne for eksempel være ved at spørge nogen af dem, om de har lyst til at spille et spil. Eller lave noget andet sjovt sammen? Jeg ved godt, at det kan føles helt vildt svært at skulle gøre det. Og også mega sårbart. For når man er den, der tager kontakt til andre, så er der også en risiko for at blive afvist. Og det ligger også rigtigt dybt i os, at det der med at blive afvist er farligt og ikke særligt sjovt. Men nogle gange kan det være en måde, hvor man kan få inviteret sig selv lidt ind i fællesskabet på. Og jo flere gange man prøver, jo nemmere bliver det for det meste også.

Nogle gange er folk nemlig ikke så gode til at huske at invitere andre med ind i deres fællesskab, fordi de er så opslugte af det. Og det handler ikke for det meste ikke om, at de ikke kan lide en. Men bare om, at vi mennesker ikke altid er helt så gode til at huske hinanden, som man kunne ønske sig i den ideelle verden. Så hvis man inviterer sig selv lidt ind i fællesskabet for eksempel ved at spørge nogen af de andre, om de vil være med til at spille. Eller ved at spørge om man må være med i det, som de laver, så kan man nogle gange få snakken til at køre lidt derfra. Og på den måde kommer man måske lidt tættere på at kunne blive en del af en gruppe. Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores artikel om, hvordan man kan blive bedre til at lære nye mennesker at kende.

Det behøver ikke at være et nederlag

Det er ikke sikkert, at du bliver nødt til at tage helt hjem fra din efterskole. For det er stadig starten af skoleåret, så jeg tænker, at der stadig er rigtigt god mulighed for, at du godt kan nå at blive en del af fællesskabet på din efterskole. Nogle gange tager det bare lidt tid at falde ordentligt til. Men hvis du nu slet ikke kan få det til at fungere. Og det bliver sådan, at du får det værre og værre på din efterskole, så kan det måske godt være den rigtige løsning at tage helt hjem. Men det er kun dig, der kan mærke, om det er det, der er den rigtige løsning. 

Jeg vil bare virkeligt gerne sige til dig, at det er helt okay. Og at det ikke behøver at være et nederlag. Jeg kan godt forstå, at det kan føles sådan. Men hvis du har gjort alt, hvad du overhovedet kan for at komme ind i fællesskabet, og det bare stadig ikke er lykkedes. Så vil jeg næsten sige, at det ikke er dig, der er noget galt med, men fællesskabet på din efterskole. Og det er helt okay at tage væk fra et sted, hvor man ikke har det godt for at passe på sig selv, så man kan få det godt igen.

Snak med din lærer

Du skriver, at det ikke er særligt godt det sted, hvor du bor. Det lyder ikke særligt rart. Jeg kommer til at tænke på, hvorfor du ikke føler, det er noget særligt godt sted? Er det fordi, folk opfører sig træls? Uanset hvad så synes jeg i hvert fald, du skal prøve at snakke med din lærer om, at du ikke er særligt glad for at bo der, hvor du bor. Det kan jo være, at der kan findes en løsning på det. Måske kan du blive flyttet til et andet sted?

Bliv ved med at snakke med folk

Du skal også have mega meget ros for, at du allerede har snakket med både din mor og din lærer om, hvordan du har det. Det er nemlig så vigtigt, at man ikke går man de svære følelser alene. Men det er bare ikke altid så nemt faktisk at få det sagt. Så det er mega sejt, at du har gjort det. Og du skal også endelig bare blive ved med at snakke med din mor og din lærer, når du har brug for det.

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med din mor om, at du har tænkt på at tage helt hjem? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, at du skal gøre det. Jeg kan godt forstå, at det er svært at fortælle, fordi dine forældre har brugt nogle penge på din efterskole. Og selvfølgeligt er det mega ærgerligt, hvis de går tabt, hvis du nu ender med at tage hjem. Men jeg er næsten sikker på, at det allervigtigste for dine forældre er, at du trives og har det godt. Så jeg tænker også, at din mor rigtigt gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad du føler, der er det rigtige at gøre.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du finder ud af, hvordan det kan blive sjovere for dig at gå på efterskole. Så du kan få det godt igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper