Jeg føler, at det hele er umuligt lige nu. Jeg er blevet udsat for et seksuelt overgreb af min fætter, jeg kæmper med angst og min kæreste er gået fra mig.

Hej

Jeg er en pige på 18 år, der kæmper med rigtig mange ting lige pt.!
I stedet får at løse et problem ad gangen, har mine problemer bare hobet sig op, og jeg føler at jeg er ved at drukne i dem.

Vil nu på bedst muligvis prøve at gøre rede for hvad der er på færre:
– jeg har siden 8 klasse døjet med angstanfald, hvilket jeg stadig gør. Det frustrere mug rigtig meget, men jer er efterhånden bevidst om, at det er når jeg kommer ud i pressede situationer angsten tager over.
– for knapt et år siden blev jeg udsat for seksuelle overgreb af min fætter, og jeg har altid haft en tanke om hvordan jeg ville reagere i sådan en situation. Istedet for at sige fra, var jeg i stedet lammet af frygt! Dette er mega svært at stå i, da familien ligesom er splittet op i hvem der holder med hvem.
– sidste men ikke mindst, slog min første store kærlighed, jeg har været sammen med i 3 år op for knap en uge siden, og jeg tror aldrig jeg har haft det så forfærdeligt før. Denne episode har medført et tilbagefald, og jeg er nu desværre begyndt at være slevskadende igen. Jeg føler virkelig jeg bære en kæmpe byrde pt. Og det føles bare umuligt. Jeg går i forvejen til psykolog, men føler ikke jeg kommer videre…

Mvh

(Pige, 18 år)


Kæreste du

Hold da op. Der er sket virkeligt mange svære ting for dig. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at du har en følelse af, at du bare er ved at drukne i alle dine problemer. Og jeg er så glad for, at du har valgt at skrive herind og dele dine tanker. Det er nemlig virkeligt modigt. Og det er så vigtigt, at du ikke går med de svære ting helt alene.

Er der noget, der hjælper på angsten? Angstanfald er sindssygt ubehagelige. Så jeg kan godt forstå, at det er frustrerende for dig, at du stadig kæmper med de angstanfald. For det er bare ikke særligt sjovt. Du skriver, at du er blevet bevidst om, at angstanfaldene mest kommer, når du er i pressede situationer. Det giver super god mening. For det er faktisk helt normalt, at angstanfald kan blive tricket af, at man er i en situation, hvor man er presset i forvejen.

Jeg kommer til at tænke på, om der er noget, der plejer at hjælpe dig, når du får angstanfald? Det kunne for eksempel være at høre musik eller at gå en lang tur. Hvis du har, så synes jeg, du skal prøve at skrive dem ned. Det kunne for eksempel være på et stykke papir, du kan have med dig. Men det kan også være på din telefon. På den måde kan du altid have din liste med, hvis du er i en situation, hvor du ved, at der er en risiko for, at du måske kan få et angstanfald. Det kan nemlig tit hjælpe lidt på angsten, at man ved, der er noget, man kan gøre, hvis den skulle komme.

Din reaktion er helt normalt
Det at blive udsat for et seksuelt overgreb er en virkeligt voldsom oplevelse. Og det er helt normalt, at man reagerer på en anden måde, end man lige havde forestillet sig, man ville gøre. Du skriver, at du blev totalt lammet af frygt. Det er en reaktion, som der er mange, der har været udsat for et seksuelt overgreb, der har oplevet. At blive lammet af frygt er nemlig en helt normal del af vores kamp-/flugt respons, som tager over, når vi bliver udsat for situationer, hvor vi bliver bange eller føler os truede. Så det er vigtigt, at du holder fast i, at det er det, at du blev udsat for en seksuelt overgreb, der er noget galt med. Og ikke din måde at reagere på.

Når nogen gør noget seksuelt med din krop, som du ikke har sagt ja til, er nemlig ALDRIG nogensinde okay. Uanset om du så var i stand til at sige fra eller ej. Din fætter ved godt, at det han har gjort, er forkert. Det han har gjort er strafbart, og det er noget, han kan komme i fængsel for. Så det kan aldrig nogensinde blive din måde at reagere på, der er forkert.

Jeg kan også godt forstå, at det er virkeligt hårdt, at din familie er splittet i, hvem der holder med hvem. Men det eneste du skal holde fast i er, at det under ingen omstændigheder er din skyld. For din fætter har gjort noget, der er helt forkert. Jeg ved godt, det er drønsvært at holde fast i, når din familie er rundt om dig meget af tiden. Men det her er ikke din skyld. For det er din fætter, der har gjort noget, der aldrig nogensinde bliver okay. Og ikke dig. 

Kærestesorg er drønhårdt
Jeg er virkeligt ked af at høre, at din første kærlighed gennem tre år, er gået fra dig. Så jeg kan godt forstå, du bare har det vildt forfærdeligt lige nu. For kærestesorg alene er mega hårdt. Og når det så kommer oveni alt det andet, du også kæmper med, må det bare være drønhårdt. Jeg synes, det er vigtigt, du giver dig selv plads til at være ked af det over, at din kæreste er gået fra dig. For det lyder, som om han er et menneske, du var helt vildt glad for. Og som betød virkeligt meget for dig. Så det er helt naturligt, at du er ked af det over, at I ikke længere skal være sammen. Hvis du har brug for det, kan du læse vores artikel med gode råd mod kærestesorger. Måske er der noget i den, du kan bruge?

Snak med nogen
Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at du allerede snakker med nogen om mange af de ting, du skriver om her. Og det er så vigtigt. For selvom det hele føles umuligt lige nu, så kan det godt blive bedre igen. Det er så svært at tro på, når man står midt i alt det svære – jeg ved det godt. Men jeg håber, du vil prøve at tro på mig, når jeg skriver, at det godt kan blive godt igen. Men det kræver, at du bliver ved med at snakke med nogen. Så det er faktisk mit allervigtigste råd til dig: du skal blive ved med at snakke om alle de her ting. For du skal have fortalt nogen, at du føler det hele er umuligt lige nu. At du er blevet selvskadende igen. Alle de ting, du har skrevet i dit brev. Det er egentligt ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er en, du er tryg ved. Og som du føler, du kan dele alle de her ting med. Men jeg har alligevel lavet nogle forslag til, hvem du kunne snakke med:

  • Dine forældre: det kan tit være rigtigt rart at snakke med sine forældre om de ting, der er svære. For ens forældre er nemlig som regel dem, der er allertættest på en. Så det er dem, der har bedst mulighed for at være en hjælp og en støtte, når man får det svært. Men hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen, du er tryg ved.
  • Center for voldtægtsofre: jeg kommer til at tænke på, om du kender Center for Voldtægtsofre? Dem vil jeg nemlig anbefale dig at tage fat i. For de kan hjælpe, når man har været udsat for et seksuelt overgreb. De tvinger dig ikke til at anmelde det derinde. Men de kan fortælle dig, hvordan det foregår. Og så kan de snakke med dig om, hvad du har brug for lige nu. Center for voldtægtsofre har en telefon i hver region, som man kan ringe helt anonymt til.
  • Din læge: en anden ting jeg også kommer til at tænke på er, hvor meget din læge ved om alle de ting, du går og kæmper med? For det lyder, som om du allerede ser en psykolog. Men ikke rigtigt føler, at det hjælper. Og derfor synes jeg, det er lidt vigtigt, at du får din læge med ind over, hvis din læge ikke er det. For din læge kan forhåbentligt hjælpe dig til at finde noget hjælp, der kan hjælpe dig bedre end den hjælp, du får lige nu. Så jeg vil rigtigt gerne understrege, at jeg synes, du skal snakke med din læge.
  • LMS: fordi du nævner, at du er blevet selvskadende igen, vil jeg også rigtigt gerne gøre dig opmærksom på LMS. For selvom det er helt forståeligt, at alle de her svære ting, har tricket din selvskade igen, er det vigtigt at du får hjælp til den. Og LMS er eksperter på blandt andet selvskade. Så de ved rigtigt meget om, hvordan man kan hjælpe mennesker, der kæmper med selvskade. Derfor synes jeg, du skal prøve at tage fat i dem og høre, om de kan hjælpe dig.
  • Headspace: Du kan også tage fat i et af de online rådgivningstilbud, der findes. Det kunne for eksempel være Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningstilbud for unge. Og der er man altid velkommen, hvis man er ung og har brug for nogen at snakke med. Måske kan det hjælpe lidt at få snakket med en rådgiver derinde?

Jeg håber noget så inderligt, at mit svar har hjulpet dig lidt på vej. Og så håber jeg så meget på, at du vil prøve at holde fast i at blive ved med at snakke med nogen om alle de her ting. For det er nemlig så vigtigt, at du ikke går med alle de her ting for dig selv. Så du kan finde frem til noget hjælp, der kan hjælpe dig. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper