Jeg blev mobbet, da jeg var lille. Jeg skiftede skole og fik nogle veninder. Men de sidste uger har jeg været lidt ligeglad med det hele. Og jeg kan ikke føle noget mere. Er det normalt?

Hej brevkasse.

jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. da jeg var lille var jeg meget stille og blev derfor mobbet groft helt fra børnehavealderen af og frem til 4. klasse, hvor mine forældre besluttede at jeg skulle skifte klasse. det gik da fint nok, tror jeg. jeg fik en ny start og nogle venner oveni, og jeg blev glad igen. dog har jeg virkelig svært ved at tale med folk som følge af mobningen og udelukkelsen, plus at jeg ikke stoler på en eneste person længere. men for cirka 5 uger siden begyndte jeg at komme ud for følgende: jeg kan næsten ikke føle noget længere, kun overfladisk, heller ikke smerte. jeg er begyndt at forudsige ting, jeg er lidt ligeglad med det hele, det er en kamp for mig at stå op om morgenen. er det normalt? det skal lige siges, at jeg ikke har en psykiatrisk diagnose på grund af mobningen, jeg har heller ikke haft depression.

Hilsen pige på 13 år

(Pige, 13 år)

Kære pige på 13 år

Det lyder som om, du har haft det rigtigt svært, da du var yngre. Og nu lyder det så som om, du oplever nogle mega svære ting igen. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er første skridt på vejen mod at få det bedre. 

Det giver god mening

Jeg er virkeligt ked af at høre, at du blev mobbet sådan i starten af din skoletid. Det må have været sindssygt hårdt. Og det er noget, der ville sætte spor i alle mennesker. Så jeg tænker faktisk, at det giver rigtigt god mening, at du i dag oplever, at det kan være mega svært at skulle snakke med folk. Og at det er sindssygt svært også at stole på dem. Når man er blevet mobbet så meget og så længe, som du blev mobbet, så lærer ens hjerne nemlig lynhurtigt, at andre mennesker ikke er særligt søde mod en. Og at det er en god idé at passe lidt på, når man er rundt omkring dem. Det har din hjerne husket, også selvom det faktisk ikke er sådan, det er i dag. 

Så når du for eksempel har svært ved at stole på folk i dag, så er det fordi, din hjerne er lidt klodset og ikke helt har lært, at mennesker omkring dig ikke længere er farlige. Så den forsøger at passe på dig, så du undgår at blive såret af andre mennesker igen. Men selvom din hjerne prøver at passe på dig, så gør den det på en lidt uhjælpsom måde. For det er ikke super fedt at have svært at stole på folk og snakke med dem. Det kan nemlig tit komme til at føles rigtigt ensomt. Derfor er det også en super god idé at øve sig i at turde at stole på folk og snakke med dem. Selvom det er svært. Men på den måde kan man faktisk langsomt lære sin hjerne, at der faktisk ikke er noget i vejen med at turde at stole på andre. 

Tag det alvorligt

Det lyder som nogle mega ubehagelige ting, du har oplevet de sidste uger. Det er svært at svare på, om det er på grund af mobningen, at du oplever det. Men det er i hvert fald et tegn på, at der er et eller andet, der er helt vildt svært for dig lige for tiden. Og det skal du tage alvorligt. For de ting du oplever lige nu, lyder bestemt ikke rare. Og det kan også være et tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt. Derfor er det vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Sådan så det kan blive opdaget, hvis der er noget lidt mere alvorligt galt. Og så du kan få noget hjælp til at få det bedre.

Snak med dine forældre

Jeg tog faktisk hul på mit bedste råd til dig i afsnittet oppe over. For mit bedste råd til dig er, at du skal snakke med dine forældre om de ting, du har oplevet de sidste uger. For det lyder som nogle sindssygt svære og ubehagelige ting at gå rundt med. Og dem skal du ikke gå rundt med alene. Dem skal du have snakket med nogen om, sådan så du kan få noget hjælp og støtte, mens det er super svært. Og jeg er næsten sikker på, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, at du går rundt og har det svært lige for tiden. Fordi de holder af dig, og gerne vil kunne hjælpe dig, når du har det svært. Hvis det af en eller anden grund ikke dur at snakke med dine forældre, kan du tænke over, om der mon er en anden voksen, du ville være tryg ved at snakke med. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvem du snakker med, så længe du får det sagt til nogen.

Du kan altid tage fat i Headspace

Hvis der slet ikke er nogen omkring dig, du er tryg ved at snakke med. Eller hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt, hvad der fylder for dig. Både store ting og små ting. For der er intet, der er for småt eller for stort i Headspace. De frivillige i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det super svært. Så de skal nok hjælpe dig, så godt de kan, med at gøre samtalen så tryg og rar som muligt for dig. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med lægen

Hvis du bliver ved med at gå rundt og have det sådan her, synes jeg også, at du skal tage en snak med din læge. Læger er nemlig også uddannede til at hjælpe, når der er noget indeni en, der gør ondt. Så din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du går rundt og har det sådan her. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg så meget, at du får snakket med nogen om de ting, du har oplevet på det sidste. For det er ikke noget, du skal gå alene med. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper