Jeg hygger mig en del med en fyr fra min klasse. Vi har det så skønt, når vi er sammen, og jeg tænker på ham tit. Jeg ved bare ikke, om jeg kan lide ham.

Hej.

Jeg er en pige på 18 som er ret forvirret. Igennem mine 18 år har jeg aldrig rigtig haft noget seriøst med nogen drenge udover nogle uskyldige sms-flirts og sådan. Her i slutningen af 2g, som er mit sidste år, er jeg begyndt at skrive ret meget med en fra min klasse. Jeg ved at han kan lide mig, for det har han selv sagt flere gange til mig. Vi har været sammen et par gange og hver gang har det været utrolig hyggeligt. Vi har set film, nusset og puttet. Ikke noget seksuelt, bare stille og roligt fordi jeg ikke er klar på mere og det er han forståelig overfor.

Mit problem er, at jeg ikke ved hvad jeg føler for ham. Vi har gået i klasse sammen i 2 år, men det er først det sidste år vi sådan for alvor er begyndt at snakke. Jeg er som person meget privat og har utroligt svært ved at sætte ord på mine tanker og følelser. Så i starten afvist jeg ham rigtig mange gange, men da han så forklarede hans følelser, ville jeg gerne give det et forsøg.

Er som sagt meget privat, så vil ikke have at nogen af vores fællesvenner finder ud af at vi ses. Ikke indtil jeg ved hvad jeg vil i hvertfald. Mit dilemma er, at jeg tænker på ham ret ofte og på hvad han har sagt og hvordan han har kærtegnet mig. Og der bliver jeg jo glad. Men jeg er i tvivl om det bare er fordi det er rart at have en og at jeg egentligt godt ved det ikke er fordi jeg kan lide lige præcist ham, men mere det vi har sammen. På den anden side kunne det også ligne mig, at jeg ikke vil indrømme at jeg kan lide ham, fordi tanken omkring forhold og sådan skræmmer mig.

Han har haft en kæreste i 5 år og han er meeget mere erfaren end mig. Jeg har intet prøvet, og selvom jeg godt ved at han er ligeglad, så er jeg ikke. Jeg føler mig ikke presset til noget, men har samtidig den frygt at det bliver for kedeligt for ham. Det benægter han selvfølgelig, men frygten sidder der stadig. Samtidig er han lidt kendt som en der har været sammen med mange, hvilket sårede ham lidt da jeg fortalte det.

Egentigt er jeg lidt i tvivl om hvad jeg vil med denne besked. Det irriterer mig at jeg tænker så ofte på ham og har svært ved at koncentere mig om eksamenslæsningen pt. Det irriterer mig, at jeg ikke kan finde ud af hvad jeg føler og jeg forstår ikke, hvorfor jeg har så svært ved det. Når han spørger hvad jeg synes om ham, bliver jeg bare helt stille. Jeg går næsten i panik. Selv at skulle sidde her og beskrive ham i denne besked er svært for mig. Jeg føler jeg kan fortælle ham alt, jeg føler mig tryg med ham og ærligt, så er jeg jo glad når vi er sammen, Hvorfor har jeg så så svært ved at finde ud af hvad jeg vil? Er aldrig blevet såret før, så kan ikke forstå hvorfor jeg er så tilbageholdende?

Det blev en lang og indviklet besked. Ved ikke om der overhovedet kan svares på den, men håber måske der er et eller andet, som er mere indlysende for andre end mig.

Mvh en meget forvirret og irriteret pige

(Pige, 18 år)


Kære meget forvirrede og irriterede pige

Det er ikke sjovt, når man ikke selv helt ved, hvad man vil. Og kærlighed kan netop være helt vildt forvirrende og være svært at finde hoved og hale i.

Hvorfor var det lige ham?
Det lyder rigtig dejligt, at du har en, du er glad for, og som du har det godt med. Du skriver dog også, at du ikke kan finde ud af, om du kan lide ham, eller det I har sammen. Du skriver, at han er den første, som du hygger dig med og er sammen med. Så mit spørgsmål til dig er: Hvordan kan det være, at det lige er ham, der er den første? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han kan noget, som du godt kan lide. Hvis det bare havde været det at have en, kunne det jo sagtens have været en af de andre, du har haft uskyldige sms-flirts med?

Din uerfarenhed og tilbageholdenhed kan hænge sammen
Du skriver, at du ikke kan forstå, hvorfor du er så tilbageholdende. For du er aldrig blevet såret før. Og det er jeg glad for at høre. Men jeg kan godt forstå, at det ikke er sjovt at være tilbageholdende, hvis man ikke har lyst til at være det. Jeg kommer til at tænke på, om det netop kan have noget at gøre med, at han er mere erfaren og har prøvet mere, end du har? Og når du så skriver, at du synes, at tanken om forhold er skræmmende… Tjaa… så tænker jeg, at det er en helt naturlig reaktion, at du er lidt tilbageholdende.

At du så også nævner i dit brev, at du er en privat person… Det tænker jeg sagtens kan have en betydning for, hvor hurtigt du åbner op for andre og kaster dig i armene på ham fyren. Du er måske en person, der kan lide at se folk an, før du lader folk komme helt tæt på? Og det skal du også have lov og tid til. Det, tænker, jeg er ret vigtigt, at du fortæller dig selv.

Kan du fortælle ham, hvad du synes om ham?
Du skriver, at du næsten gik helt i panik, da han spurgte, hvad du synes om ham. Det kan da også være svært, hvis du ikke helt ved, hvad du vil, tænker og føler. Jeg tror dog, det vil være rigtig godt for dig og ham, hvis prøvede at fortælle ham, hvad du synes om ham, eller at du kunne fortælle ham, at det er svært for dig at svare på? Du kan blive mere klar over, hvad du kan lide ved ham, eller hvorfor det er så svært. Hvis du synes, det er lidt svært at komme igang med at fortælle ham det, så prøv at tage et kig på vores artikel om at udfordre sig selv. Den kan sikkert give dig idéer til, hvordan du kan øve dig i at åbne mere op overfor ham.

Hvad siger dine veninder?
Det, du kommer med, er lige sådan et problem, der er oplagt at snakke med veninderne om. Det kan være, at de selv har været i en lignende situation og kan fortælle dig om den. Man kan lære meget om sin egen situation af at høre, hvad andre har gjort i en, der minder om.

Men jeg så også godt, at du skrev, at du ikke vil have, at jeres fælles venner ved, at I ses. Jeg tænker dog alligevel, at det kunne være en rigtig god idé at snakke enten med en af dem eller en anden veninde. Måske kunne det rent faktisk gøre, at du blev klogere på din situation. Det kan være, at de har set noget udefra, som du ikke selv lige har tænkt over. Jeg ville synes, det ville være mega sejt, hvis du kunne dele din situation med nogen. Det er jeg sikker på kun vil hjælpe dig.

Skriv tanker og følelser ned på papir
Du skriver, at du har svært ved at sætte ord på dine tanker og følelser. Derfor tænker jeg, at det kunne være en god idé for dig at skrive dem ned på papir. Det kan ofte gøre det en del nemmere at finde ud af, hvordan alle tanker og følelser hænger sammen. Så mit råd til dig er, at du kan prøve at skrive dagbog for en stund. Mange gange hjælper det en til at blive mere klar på sin situation, når man ser sine egne tanker stående på papiret foran sig.

Du kan arbejde med dine tanker
Jeg bider mærke i, at du skriver, at du er bange for, at “det bliver for kedeligt for ham”. Hvad er det, du kan være bange for bliver for kedeligt? Du nævner, at han ikke mener, at det vil blive det. Men at det er dig, der har den frygt. Den tænker jeg derfor godt, at du kan arbejde med. Hvad ville du for eksempel sige til din bedste veninde i samme situation?

Men husk på, som jeg har skrevet før, at det giver god mening, at du er nervøs, når du ikke har ligeså meget erfaring som ham. Det er en helt naturlig reaktion, som de fleste vil kunne nikke genkendende til. Man kan blive usikker på sig selv. Om man er god nok. Men det er jeg sikker på, at du er. Så husk at være sød ved dig selv, og fortæl dig selv, hvor god du er.

Jeg håber, at mit svar var noget af det, du havde brug for. Og at jeg har svaret på noget af det, som du håbede, og at din situation er blevet mere klar for dig.

De bedste hilsner fra Mindhelper