Jeg savner min ekskæreste, selvom man behandlede mig dårligt. Samtidigt føler jeg mig også meget ked af det og alene. Og jeg føler ikke, at jeg er god nok.

Kære dagbog

Jeg ved ikke hvordan jeg har det.
På den ene side er der en fyr som er fantastisk sød imod mig. Han elsker mig fra sit hjerte af og har et godt forhold til din religion.
Derudover er der en anden fyr.
Nu skal i høre denne fyrs historie.
Vi har ikke snakket sammen længe, men alligevel dukker han stadig op.
Der er ingen tvivl om jeg stadig elsker på. Jeg for en angst fornemmelse af at se ham, og hele min krop ryster. Men jeg kan ikke se nogen chance som hos.
Siden han forlod mig, har mit liv været tomt, jeg har været deprimeret til tider og jeg ville ønske han var en del af mit liv. Selvom han har behandlet mig dårligt, brugt mig og ikke været der for mig på nogen måder. Han tænker slet ikke på mig, og jeg har ingen betydning hos ham, men alligevel kan jeg ikke glemme ham.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre?
Hvordan kan jeg få ham tilbage, eller hvordan kan jeg glemme ham.
Han snakker dårligt om mig, men alligevel virker han stadig en smule interesseret.
Hvad skal jeg gøre i mit liv?, jeg føler jeg er låst fast og ved ikke hvordan jeg skal komme ud.
Hvad kan gøre mig glad?. Jeg er deprimeret og føler mig alene, føler ingen forstår og jeg kan ikke uddybe mig til nogen. Jeg føler jeg har angst, til tider banker mit hjerte og jeg føler der er noget dårligt på veje. Jeg føler ikke jeg er god nok til noget. Hverken skole eller det sociale. I skolen dumpede jeg til eksamen til december, og det gøre mig mere usikker. Jeg ville så godt komme videre og klare det, men jeg har mistet meget håb, jeg håber selvfølgelig jeg klare den. I det sociale føler jeg at jeg har mistet mange gode venner, ikke fordi der er sket noget men at vi stille og roligt vokser væk fra hinanden. Jeg kan til tider være genert og usikker på mig selv, selvom ingen lægger mærke til det. Folk ser mig som en lykkelig og udadvendt pige, men mine svage sider holder jeg for mig selv. Jeg har det svært og føler mig alene. Jeg prøver gøre til, som får mine glæde tilbage, men inderst inde er jeg på ingen måder glad.

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16 år

Det virker som om, at det er en del af din dagbog, du har sendt af sted som dit brev. Måske fordi, du har haft brug for nogen at dele det med? Og det kan jeg bare godt forstå, for det lyder som om, du har en hel del at tumle med for tiden. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Giv det tid
Det lyder som om, den fyr du savner, er din ekskæreste. Er det rigtigt forstået? Det er rigtigt hårdt, når man bliver efterladt af sin kæreste. Også selvom personen ikke har behandlet en særligt pænt. Man kan komme til at føle sig rigtigt efterladt og alene. Og man kan måske begynde at tænke over, hvordan man kan få personen tilbage igen, fordi man føler, at man slet ikke kan komme videre uden sin ekskæreste. Det kan være fordi, man savner den sikkerhed, som det nogen gange kan give at være i et forhold. Jeg ved ikke, om det er sådan, du har det?

Men uanset hvad, så skal du nok komme videre. Og du kan også sagtens komme videre uden din ekskæreste. Men du skal give dig selv tid. For det kan tage mega lang tid at komme ovenpå igen. Måske det kan hjælpe dig at gøre noget, som gør dig glad. Eller i hvert fald bare giver dig en god følelse indeni. Det kan for eksempel være at være sammen med nogen, du godt kan lide. Og som behandler dig godt. Det kan nemlig tit hjælpe med at flytte tankerne lidt væk fra ens ekskæreste. Hvis du vil have flere gode råd til, hvordan man kan komme sig over kærestesorg, kan du læse den artikel, jeg har linket til.

Vi kan alle sammen dumpe
Du skriver, at du dumpede en eksamen i december. Og at det har gjort dig endnu mere usikker på, om du er god nok i skolen. Det er fuldstændigt normalt at få det sådan, når man er dumpet en eksamen. For det er bare aldrig særligt sjovt at dumpe i noget som helst. Men ved du hvad? Vi kan alle sammen komme til at dumpe en eksamen. Det sker for selv de bedste. Og så må man op på hesten igen og finde ud af, hvad man kan gøre anderledes næste. Det er for eksempel en rigtigt god idé at snakke med din lærer om, hvad du skal gøre bedre næste gang for at bestå. Hvis du har lyst, kan du læse flere gode tips til, hvordan man kommer ovenpå igen, efter man er dumpet til en eksamen.

Du tumler med en masse ting
Når jeg læser dit brev, er jeg ikke i tvivl om, at du tumler med en hel masse ting, der fylder rigtigt meget for dig. Og det er slet ikke unormalt, at der foregår rigtigt mange ting, når man er ung. For det er der, hvor man begynder at danne sin egen identitet. Og så kan man komme til at føle sig usikker på sig selv, og om man nu er god nok. Det er mega hårdt, men det er der faktisk rigtigt mange, der kæmper med. Det er også der, hvor man nogen gange vokser fra gamle veninder, fordi man ikke har så meget tilfælles, som man havde engang. Det kan jeg godt forstå, du er ked af, for det er virkeligt ikke særligt fedt. Men heldigvis kommer der også tit nye venner og veninder til. Og så er der selvfølgelig også kærligheden, der tit begynder at blive spændende, når man er und. Og lige så skøn som kærlighed kan være, lige så hårdt kan det også være. 

Alle de her ting kan gøre sindssygt ondt. Og når man tumler med det hele på en gang, er det helt normalt, at man reagerer på det. Det kan man for eksempel gøre ved at komme til at føle sig rigtigt ked af det. Eller man kan måske få hjertebanken og komme til at føle sig lidt angst, fordi man er bange for, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er ikke særligt fedt at have det sådan, men det er helt normalt at opleve i perioder.

Snak med nogen
Det allervigtigste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om alle de her ting, du går og slås med. For du skriver, at du føler dig rigtigt alene. Og det kan jeg dælme godt forstå. For det lyder som om, du ikke rigtigt har snakket med nogen om alle de her ting. Så du står faktisk alene med rigtigt mange svære tanker og følelser. Og det er slet ikke meningen, at du skal bære alle de her tanker og følelser alene. Det er alt for tungt. For mennesker er faktisk ret sociale væsner. Og når vi har det svært, har vi brug for hjælp og støtte fra dem omkring os.

Jeg ved godt, det kan være drønsvært at skulle snakke om de svære ting. For man kan være bange for, at der slet ikke er nogen, der forstår en. Men jeg vil næsten love dig, at hvis du fortæller nogen, hvordan du har det, så vil de gøre sit allerbedste på at prøve at forstå dig. Og jeg tror også, du vil opdage, at der faktisk er rigtigt mange, der kan genkende nogen af de ting, du skriver. 

Det allerbedste ville være at snakke med dine forældre. For jeg gætter på, at det er dem, der er tættest på dig. Så det er også dem, der har bedst mulighed for at støtte dig lige nu. Men du kan også snakke med dine veninder. Nogle gange kan de altså bare noget andet end ens forældre. Det kan nemlig føles som om, de forstår en meget bedre, fordi de også stadig er unge og står midt i nogen af alle de ting, som du også oplever lige nu. Hvis du slet ikke kan få det sagt, kan du skrive de ting, du gerne vil sige i et brev. Så kan de nemlig selv læse det og stille dig spørgsmål. Det gør det nogle gange lidt nemmere, at man ikke behøver at styre samtalen så meget selv.

Tag fat i Headspace
Hvis det er nemmere for dig at starte med nogen, du ikke kender, kan du tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningstilbud til unge. Og der kan man komme ind og snakke med en super sød frivillig rådgiver om alle de ting, der fylder for en. De frivillige i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de ved godt, at det kan være dødsvært at snakke om. Men de skal nok gøre alt, hvad de kan for at få dig til at føle dig tryg.

Snak med din egen læge
Nogen gange kan tristheden og angstfølelsen komme til at fylde så meget, at det går udover ens hverdag. Hvis man har det sådan, kan det være et tegn på, at det er lidt mere end almindelig tristhed og angstfølelse. Så kan det være et tegn på depression eller angst. Hvis du har lyst, kan du læse de artikler, jeg har linket til. Det er meget normalt at have nogen af tegnene i en periode. Men hvis du kan genkende mange af tegnene, og det har stået på længe, synes jeg, at du skal snakke med din egen læge. For så er det i hvert fald et tegn på, at det er hammersvært at være dig lige nu. Og sin egen læge kan med at finde ud af, om det måske er depression eller angst, du slås med. Ligesom din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne. 

Det blev et noget langt svar, du fik tilbage. Jeg håber, at du har fået læst dig igennem det alligevel. Og så håber jeg, at der var noget i mit svar, der har hjulpet dig. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med det hele.

De bedste hilsner fra en Mindhelper