Hej Mindhelper

Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år. Men det seneste år har jeg gået og været i tvivl, om det skal være os. Han er min første kæreste, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg holder af ham, og at han altid vil have en special plads i mit hjerte. Men jeg føler bare, at vi ligesom er ved at ændre os i hver vores retning. At vi måske er lidt bedre venner, end kærester, men ved at han slet ikke har det sådan. Derudover sker der en masse ting i hans liv, som jeg føler “fylder mere” end mig. Det hele handler meget om ham, og jeg synes, han er blevet dårligere til at se/lytte til mig. Men måske er det bare fordi vores forhold er blevet mere “hverdagsagtigt”… jeg ved det ikke, og jeg er så i tvivl, men I ET ÅR har jeg ikke kunne slippe tanken. Og det er især i de dårlige perioder i forholdet, som jeg noglegange synes, der er mere af en de gode… de gode er efterhånden blevet de perioder, hvor vi bare ses om aftenen, small-talker, ser en film eller noget sammen, og går i seng. Er ved at blive sindssyg. For vil jo heller ikke gøre ham ked af det. Desuden har han henkastet sagt, at han ville slå sig selv ihjel, hvis jeg slog op med ham… hjælp.

Mvh. Forvirret, (måske forelsket??)pige

(Pige, 20 år)


Kære Forvirrede, måske forelskede, pige

Det kan være super svært, når man føler, at man måske ikke længere har det helt godt i sit forhold. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er ikke noget, som man skal gå alene med. 

Det er ikke unormalt

Du skriver, at du lidt føler, at dig og din kæreste er ved at udvikler jer i hver jeres retning. Det tænker jeg ikke er unormalt at opleve. For når I har været sammen i tre år, så tænker jeg, at du har været omkring 17, da I fandt sammen. Og slutningen på ens teenageår er bare en periode af livet, hvor man udvikler sig rigtigt meget. 

Derfor kan man nogle gange godt opleve, at man måske ikke helt er den samme person, som man var, da man fandt sammen med sin kæreste for tre år siden. Ligesom ens kæreste måske også har udviklet sig og har flyttet sig i en anden retning, end man selv har. 

Det kan være hårdt og forvirrende. For på den ene side så holder man stadig af sin kæreste. Men på den anden side så er man måske ikke så glad i forholdet, som man har været. Og så kan det være svært at finde ud af, om det bare er fordi, at man ikke er lige så nyforelskede, som man var i starten af forholdet. Eller om det er fordi, man er blevet så forskellige, at man ikke længere dur som kærester.

Det er okay at gå

I sidste ende er du den eneste, der kan mærke, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Men når jeg læser dit brev, så tænker jeg alligevel, at et år er lang tid at have gået med tanken om, at det ikke skal være jer to. Det tænker jeg, er et tegn på, at du ikke er helt glad i jeres forhold. Og at der er noget, der ikke er, som det skal være. 

Derfor skal du også vide, at det altid er okay at gå, hvis man ikke er glad i sit forhold længere. Man skal være kærester med nogen, fordi man elsker dem og fordi, man har det godt i forholdet. Hvis man ikke er det længere og ikke tænker, at man kan blive det igen, så må man gerne passe på sig selv og gå. For selvom alle forhold har op – og nedture, så skal det helst være opturene og de gode perioder, der fylder mest. Ellers  bliver det for hårdt i længden.  

Din kæreste er ikke dit ansvar

Du skriver, at din kæreste har sagt, at han vil slå sig selv ihjel, hvis du går fra ham. Det kan jeg forestille mig, har været ret svært at høre? For når nogen, man er kærester med, siger sådan. Så kan man nemt blive bange for, at det så er ens skyld, hvis man går fra dem, og de så tager deres eget liv. 

Derfor var det heller ikke i orden, at din kæreste sagde sådan til dig. For der er ingen, der fortjener at gå rundt med den frygt. Men det er vigtigt for mig at sige, at din kæreste aldrig kan blive dit ansvar. Han er selv ansvarlig for sig selv og sin egen glæde. Så du behøver ikke at blive i jeres forhold udelukkende fordi, du er bange for, hvad der sker, hvis du går. For så er du kun i forholdet, fordi du føler dig tvunget til det, og det er ikke meningen. 

Hvis du går fra ham

Det er som sagt kun dig selv, der kan mærke, hvad der er den rigtige beslutning for dig. Men hvis du beslutter dig for at gå fra ham, er der så nogen, der er tæt på ham, som du kan tage fat i? Og som du kan fortælle om, at han har sagt, at han ville tage sit eget liv, hvis du gik fra ham? Det kunne være en forælder, en god ven eller en helt tredje person. Hvis der er det, så tænker jeg nemlig, at det måske kunne være rart for dig at gøre det, også selvom din kæreste i sidste ende ikke er dit ansvar. Men på den måde ved du, at du har gjort, hvad du kan for, at der er nogen, der passer på ham i tiden efter bruddet. 

Snak med nogen, du er tryg ved

Det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen, du er tryg ved om dine tanker omkring dig og din kærestes forhold. Det kunne være dine forældre, en rigtigt god veninde eller en helt tredje person. For når man står i sådan en situation, hvor man ikke kan finde hoved og hale i, hvad man gerne vil. Så er det rigtigt rart at have nogle at dele sine tanker med. For så kan man støtte sig op af dem, når man har brug for det. Og man kan få deres tanker om de ting, som man fortæller. Det kan være rigtigt hjælpsomt, fordi dem man snakker med, som regel kan se tingene lidt mere udefra. Så de kan tit se nogle lidt andre ting, end dem man selv har gået og tænkt på.  

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen omkring dig, så du ikke skal gå med alle de her tanker alene.

De bedste hilsner fra en Mindhelper