Kære Mindhelper

Jeg har ikke nok anslag til at forklare dette problem til punkt og prikke, men nu prøver jeg kortfattet at forklare mig selv. Kort sagt er jeg meget utilfreds med mig selv og tilværelsen, hvilket kommer mest frem når jeg er social eller konstant dagligt tænker over mine manglende sociale kompetencer og interesse for livet og andre. Og trist nok når jeg tænker tilbage, har det stået på siden jeg kom i puberteten/blev teenager. Har meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne ændre sig.

Mit største problem og hvor “selvhadet” blusser mest op er i sociale sammenhænge. Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg er introvert/eller ret indadvendt, men så meget som jeg føler det sociale kan gøre mig glad gør det mig også og oftest virkelig deprimeret. Problemet er at jeg føler mig virkelig akavet (også fået at vide at jeg kan være det), næsten aldrig har noget at sige og generelt ikke er afslappet. Da jeg føler mig sådan indeni kommer det også meget let til udtryk via mit kropssprog og hvordan tingene kommer ud af munden. Det frustrerende når man føler man gør sit bedste for at være afslappet, en smule udadvendt og imødekommende overfor andre, men kroppen svigter. Alt ved det sociale finder jeg svært, men det sværeste er egentlig når jeg er alene med andre eller skal skabe relationer og bibeholde interessen. Jeg frygter akavet stilhed, at andre synes jeg er kedelig, eller at jeg gør andre ukomfortable fordi mine følelser viser sig igennem kropssproget.

Jeg står nu i den situation, at jeg har sabbatår, er arbejdsløs, sagde op fordi jeg følte mig voldsomt utilpas og akavet og det ødelagde mit selvværd og selvtillid endnu mere og derfor tør jeg ikke søge nyt, har gået derhjemme siden jeg blev student i sommers med et lavt snit og med følelsen af at jeg ikke har udviklet mig siden mit efterskoleår. Jeg har snakket med psykolog, venner og familie om det her, men sidder stadig fast.

Jeg vil gøre alt for at overkomme det her problem jeg har kæmpet med i så mange år og har 3 ting i hovedet, som jeg har planer om at gøre mens jeg har sabbat for at blive bedre socialt. Jeg vil dog gerne høre om i har nogle ideer til hvad man kan gøre/melde sig til for at udvikle sig i sit sabbatår, som i første omgang ikke er arbejde, da det gjorde det værre. Med ideer mener jeg fx ting, som højskole eller andet?

De bedste hilsener, en fortvivlet ung mand

(Dreng, 20 år)


Kære den fortvivlede unge mand

Det lyder, som om du slås en hel del med det sociale. Så jeg kan godt forstå, at du er ved at være lidt fortvivlet. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Fortsæt med at snak om det
Det lyder, som om du allerede har snakket med en hel del mennesker om de her ting. Og det vil jeg egentligt bare gerne starte med at rose dig for. For det er så vigtigt, at du deler de her ting med nogen, der er omkring dig. Så du kan støtte dig op af dem, når det er svært. Så jeg vil virkeligt opfordre dig til at blive ved med at snakke med de mennesker, som du snakker med. Også selvom du måske ikke føler, det hjælper lige nu og her. Det hjælper nemlig på den lange bane, at man ikke slæber rundt på sine svære tanker og følelser alene.

Det er ikke unormalt
Du skriver, at du næsten dagligt tænker over, hvordan du er, når du er i sociale sammenhænge. Og at du har haft det sådan, siden du kom i puberteten. Det er slet ikke ualmindeligt, at man begynder at blive mere opmærksom på sig selv, når man kommer i puberteten. Det kan for eksempel være, at man begynder at blive mere opmærksom på, om man mon siger de rigtige ting. Eller hvordan man mon virker på andre mennesker, når man sidder og snakker med dem. Men det er sindssygt svært at have det sådan. Specielt når man kæmper så meget med det, som du gør. Så jeg vil prøve at give dig nogle råd, som du måske kan bruge.

Men hvis det er alt for svært for dig at slappe af, når du er sammen med andre, kan det være et tegn på social angst. Hvis du synes, det giver mening, kan du prøve at læse vores artikel om social angst. Det er bare vigtigt, at du fortæller det til nogen, hvis der er mange af tingene, du kan genkende. 

Find dine styrker
Når jeg læser dit brev, får jeg et indtryk af, at du er sindssygt hård ved dig selv. Og at du er rigtigt god til at finde alle de ting, som du føler, du i hvert fald ikke er særligt god til. Det må være mega hårdt at være i. Og når man har det sådan, kan man også nemt komme til at føle, at man slet ikke dur til noget. Men det er ikke rigtigt. For vi har alle sammen nogle styrker. Altså noget, som vi er gode til. Men når man slås med dårlig selvtillid og dårlig selvværd, kan det være virkeligt svært at få øje på dem selv.

Derfor synes jeg, du skal prøve at læse vores artikel om, hvordan man finder sine egne styrker. For det hjælper nemlig på lavt selvværd og lavt selvtillid at finde ud af, at man faktisk også er god til noget. Husk, at det ikke er forbudt at spørger din familie og dine venner om hjælp, hvis det er for svært at finde dem selv. Jeg er helt sikker på, de gerne vil fortælle dig, hvad der gør dig til et fantastisk menneske i deres øjne.

Har du en hobby?
Du spørger, om jeg mon har nogle forslag til, hvad man kan gøre for at udvikle sig selv socialt? Og det første jeg kommer til at tænke på er, om du har en hobby? Eller måske bare et eller andet, som du synes er helt vildt sjovt at lave. Hvis der er noget, du synes er sjovt at lave, kan du nemlig prøve at undersøge, om der findes steder i nærheden af dig, som også dyrker den interesse. Det er nemlig tit et lidt tryggere sted at starte med at øve sig i det sociale på, fordi man ved på forhånd, at man i hvert fald har en fælles interesse, man kan føre samtalen tilbage på, hvis den går i stå. Hvis du har lyst, kan du også prøve at læse vores artikel om, hvordan man lærer nye mennesker at kende. Måske er der nogle tips i den, du kan bruge?

Er stilheden virkeligt akavet?
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du frygter akavet stilhed i en samtale. Det er der slet ikke noget unormalt i. Sådan er der faktisk rigtigt mange, der har det. Men jeg tænker egentligt lidt på, hvad akavet stilhed egentligt er? At noget er akavet, er nemlig en følelse, man har inde i sig selv. Og selvom man måske selv føler, at der kommer en akavet pause i en samtale, så er det ikke sikkert, at den anden man sidder og snakker med, opfatter det som akavet stilhed. Rigtigt tit opfatter den anden person det bare som en naturlig pause i samtalen, hvor der er tid til at tænke sig lidt om.

Bliv ved med at øve dig
Det sidste jeg vil sige til dig er, at du skal blive ved med at øve dig. For der er desværre ikke nogen nem måde at blive bedre til at være i det sociale på. Så det allerbedste du kan gøre, er at blive ved med at prøve. Også selvom det er møgsvært i starten. For jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det. Det var garanteret også super svært at cykle, de første gange du gjorde det. Men nu gør du det helt uden at tænke over det. Sådan er det også med at øve sig i at være mere afslappet i det sociale. Hvis du har lyst, kan du læse vores guide til at udfordre sig selv. Måske er der nogle flere tips og tricks i den, du kan bruge.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, du med tiden finder ud af, hvordan du kan blive lidt mere afslappet i de sociale situationer. Du må i hvert fald have al mulig held og lykke med det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper