Hej Mindhelper

Der er gået over to uger siden jeg skrev ind. Vil i ikke nok enten ændre der hvor der står hvor lang tid der går (10 dage), eller svare til den tid. Bare så man nogenlunde ved hvor lang tid der går. Når det er overskredet ved man ikke om det er fordi der ikke kommer svar. Jeg forstår godt at i nok har travlt og sådan, så det giver mening der går over 10 dage.

(Pige, 16 år)


Kære Du

Jeg tænker, at det er dig, der har skrevet ind omkring motivation for at selvskade. Er det mon rigtigt? Hvis det er, så har jeg udgivet et svar til dig under navnet Jeg ved godt, jeg bør stoppe med at selvskade, men jeg har ikke lyst.

Jeg er super ked af, at det er kommet så meget for sent. Det er mig, der simpelthen ikke har fået klikket alle de rigtige steder, da jeg ville udgive det i første omgang. Derfor blev det aldrig udgivet, selvom jeg troede, at jeg havde fået det gjort.

Det er jeg mega ked af! Jeg undskylder selvfølgeligt rigtigt mange gange og håber, at du kan bruge svaret alligevel.

De bedste hilsner fra en Mindhelper