Hej Mindhelper
Er det underligt at have lyst til sex som tolvårig
(Pige, 13 år)
Hej du,
Nej. Det er ikke underligt! Det er faktisk helt naturligt. Og slet ikke noget, du skal være bekymret for, hvis sker for dig.
Nysgerrighedens ‘tænd’-knap
I den tid, når vi mennesker går ind i puberteten, sker der en masse ting indeni os.
Der bliver udløst en masse hormoner i vores kroppe, og det kan faktisk føles ret overvældende at være i.
Alle de her hormoner kan påvirke os på alverdens forskellige måder – bl.a. kan det ‘tænde’ for vores nysgerrighed på f.eks. sex.
Det er normalt at begynde at tænke på sex, være nysgerrig på sin egen og andres kroppe og måske fantasere om forskellige ting.
Der er altså en helt naturlig biologisk forklaring på, hvorfor du er optaget af seksualitet.
Fra tanke til handling
Det, jeg får mest lyst til at fortælle dig, når du skriver som du gør, er:
Der er forskel på at have lyst til sex, og så rent faktisk at have sex.
Sex kan være kompliceret i den forstand, at man skal lære sine egne og andres grænser at kende.
Sex involverer ofte nogle mere komplicerede følelser end bare ‘lyst’.
Mange, når de mærker deres nysgerrighed vokse, bruger til på at udforske deres egne kroppe, læse på internettet om sex og langsomt få bedre kendskab til dem selv og blive klogere på deres seksualitet.
På den måde kan man også selv styre udviklingens tempo, uden at skulle forholde sig til en anden person som måske kunne blive besværligt…
Mere info!
Der er en masse cool steder med cool mennesker, som kan hjælpe med videre at udforske og kende den nysgerrighed du oplever.
Hop ind på GirlTalk og læs om andre menneskers oplevelser eller læs deres artikler vedrørende kroppe, sex og en masse andet!
Sexlinien er et andet sted fyldt med viden og fortællinger, som kan udvide din horisont og forsikre dig om, at du ikke er den eneste, som er nysgerrig på sex!
For det er du bestemt ikke. Du er fuldstændigt normal og lige præcis som du skal være! 😉
De bedste hilsner fra Aske