Jeg ved godt, jeg bør stoppe med at selvskade, men jeg har ikke lyst

Det er ikke nemt at stoppe med at selvskade, så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Det er helt normalt

Du skriver, at du på den ene side godt kan se, at du er nødt til at stoppe med at selvskade. Men på den anden side, så har du ikke ret meget lyst til at stoppe. Det give rigtigt god mening, at det giver dig en følelse af skam, at du har det sådan. Men du skal vide, at det er helt normalt at opleve, når man kæmper med selvskade og, at du ikke har noget at skamme dig over. Faktisk så ved jeg, at der er mange, som også kæmper med selvskade, der har det lidt på samme måde som dig. 

For når man har det okay, og der ikke er en masse svære følelser, der kører rundt i hovedet på en. Så er det for det meste nemt at se alle de gode argumenter for, at man skal holde op med at selvskade. Men når alle de svære følelser raser indeni. Vreden, tristheden, angsten. Så er ens hjerne lige pludseligt meget mere optaget af at få de her svære følelser til at blive lettere at være i. Derfor glemmer den alle de gode argumenter, fordi de kommer med grunde, der ligger langt ude i fremtiden. Men selvskaden virker lige nu og her, så derfor tager selvskaden over. Giver det mening? 

Brug den ydre motivation 

Jeg tænker faktisk, at du selv har fundet en løsning i dit brev. For du skriver så fint, at du nogle gange udsætter selvskaden, så du kan sige til din psykolog, at du har lavet din hjemmeopgave. Så det bliver på en måde en ydre motivation for at lade være, når du ikke kan finde den indre motivation. Og det tænker jeg, måske kan være det, som du er nødt til at bruge lige nu. For nogle gange kan det være mega svært at finde lysten til at stoppe med at selvskade for sin egen skyld, når nu selvskaden bare virker mega godt til at give en pause fra alle de svære følelser. 

Og så kan man blive nødt til at prøve at se, om man ikke kan finde en ydre motivation, der kan give en lyst til at lade være. Det kan for eksempel være det med, at du så kan sige til din psykolog, at du har lavet din hjemmeopgave. Men det kan også være, at du kan prøve at udsætte det for dine forældres skyld, for en god veninde eller for en helt tredje person, der betyder noget. Det er selvfølgeligt bare vigtigt, du stadig husker på, at det er okay, hvis du nogle gange ikke klarer at udsætte selvskaden. For det er svært at bryde en vane, og nogle gange vil man falde i, og det er okay. Så må man bare prøve igen næste gang. 

Det bliver nemmere, som du får det bedre

Til gengæld vil jeg også rigtigt gerne skrive til dig, at jeg tænker, det bliver nemmere at finde den indre motivation til at holde op med at selvskade, efterhånden som du får det bedre. For selvskaden er en copingstrategi – altså en strategi man bruger til at håndtere nogle hammer-svære følelser. Så lysten til at selvskade popper op, når der er nogle følelser, der er svære at være i. Derfor tænker jeg også at lysten til at selvskade vil blive mindre og mindre, efterhånden som du  får nogle andre strategier til at være i de svære følelser. Og efterhånden som de svære følelser måske også lægger sig og kommer til at føles mindre voldsomme. 

Snak med folk omkring dig

Det bedste råd jeg kan give dig, er at prøve at snakke med folk omkring dig. Både når lysten til selvskade kommer, men også bare om hvordan du har det i det hele taget. For det lyder som om, du kæmper med en masse tunge følelser og tanker udover selvskaden. Og vi mennesker er ikke lavet til at gå og gemme på alle de tanker og følelser alene. VI er lavet til at have brug for at snakke med folk omkring os og få hjælp og støtte fra folk omkring os, når vi har det svært. Også selvom man snakker med en psykolog ind imellem. 

Hvis du ikke har lyst til at snakke om selvskaden, når lysten til selvskaden er der, så er det helt okay. Nogle gange hjælper det også bare at snakke med nogen om noget helt tredje, fordi det er rart ikke at være alene, når lysten til selvskade er der. Og så kan det også hjælpe med at flytte tankerne lidt væk fra selvskade og over på noget andet. Hvis du synes, det kan være svært at starte en samtale om de lidt svære følelser, så kan du læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der er nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan gøre. 

Har du fortalt det til din psykolog?

Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt din psykolog det her med, at du ikke rigtigt kan finde motivationen til at stoppe selv? Hvis ikke du har det, så er det nemlig en god idé at gøre det. Jeg kan sagtens forstå, hvis det er svært at skulle fortælle det. For skam er sådan en følelse, som gør, at man bare helst vil holde sine tanker og følelser for sig selv. 

Men det bedste man kan gøre for at overvinde skammen er at prøve at åbne op alligevel. Og som jeg skrev i det første afsnit, så er det meget normalt at føle, at det kan være svært at finde motivationen. Derfor tænker også, at din psykolog har hørt andre fortælle nogle af de samme ting. Så der er en god sandsynlighed for, at han eller hun også har nogle råd, som du kan bruge. 

Tag fat i LMS

Jeg tænker også på, om du mon kender til LMS? LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De ved blandt andet rigtigt meget om selvskade og om, hvordan man kan hjælpe mennesker med selvskade. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rigtigt rart for dig at tage fat i dem. 

LMS har nemlig en rådgivning, hvor man kan komme til at snakke med en super sød og dygtig frivillig rådgiver. De har rigtigt mange forskellige muligheder for, at man kan komme i kontakt med en af deres rådgivere, så du kan vælge den mulighed, du er tryggest ved. Du kan være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det.  

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så hepper jeg på dig og håber, at det lykkedes for dig at stoppe med at selvskade på den ene eller den anden måde. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke!