Hej Mindhelper
for at sige det lige ud, så har jeg det lort, og jeg har haft det lort i mange år nu. jeg har fået hjælp før, med fx psykolog, men jeg er stoppet med det igen for et og et halvt år siden. mine forældre tror at jeg har det meget bedre nu. jeg vil rigtig gerne sige til dem hvordan jeg har det så jeg kan få hjælp for hold kæft hvor kan jeg mærke at jeg har brug for ikke at gå med det selv længere. men jeg kan simpelthen ikke sige det til dem. jeg har prøvet at overveje alt: at skrive et brev til dem, at planlægge en tid til at snakke om det. men jeg tør fandme intet af det i frygt for at de reagere som de har gjordt de andre gange, kede af det. jeg vil jo ikke være til besvær og sætte dem igang med mere arbejde for at hjælpe mig igen. jeg har virkelig brug for råd her, jeg ved godt jeg måske virker hjælpeløs eller at jeg bare siger nej til alle mulighedder for at sige det til dem men jeg er så fucking bange og alene
(Pige, 16 år)
Kære du,
Hvor er vi kede af at høre, at du kæmper og har haft det svært i lang tid.
Vi er virkelig glade for, at du har taget dig tiden til at skrive ind til os.
Vi håber sådan, at vores svar kan hjælpe dig på vej, så du kan få fortalt dine forældre, hvordan du har det.
For du skal vide, at du ikke er alene, og at vi virkelig gerne vil hjælpe dig.
Hensynet til andre kan spænde ben
Det første vi ligger mærke til i dit skriv til os er, at du lyder som et utroligt sympatisk og omsorgsfuldt menneske.
Det er tydeligt, at du virkelig går op i, hvordan mennesker omkring dig har det, og det er utroligt smukt, at du tænker på dine forældres følelser i alt det her.
Men samtidig så er det virkelig vigtigt, at du får den hjælp, som du har behov for. Og som du selv skriver, så starter det med, at du får sagt dine følelser højt.
Ingen mennesker skal gå med svære følelser alene
For vi mennesker kan ikke løse alt selv. Især ikke, hvis vi har det rigtig skidt. Så er det mega vigtigt, at vi får hjælp fra mennesker, som vi elsker og stoler på.
Derfor er det også en vigtigt balancegang, at vi på den ene side selvfølgelig skal tage hensyn til andre, men på den anden side må det hensyn ikke ende med at gøre, at vi ikke får den hjælp vi har brug for.
Dine forældre vil gerne hjælpe dig
Men derfor kan vi alligevel sagtens forstå dine tanker omkring, hvordan du skal få fortalt dine forældre om det her.
Det er tydeligt, at du elsker dine forældre højt, og ikke vil såre dem! Og det er helt naturligt.
Men du skal også vide, at det ikke er dig eller dine følelser, der gør dine forældre kede af det.
Dine forældre bliver kede af det, fordi de elsker dig, og ønsker dig alt det bedste i livet.
Så det er ikke dit ansvar, at dine forældre bliver kede af det, det er en helt naturlig reaktion fra en forælder, som elsker sit barn.
Start måske med at fortælle det til en anden voksen
Du skriver, at en af grundende til, du ikke har lyst til at fortælle dine forældre, hvordan du har det, er frygten for at være til besvær og gøre dem kede af det.
Som sagt: dine forældre vil gerne hjælpe dig, og din smerte vil aldrig være dem til besvær. Selvom de vil være kede af, at du har det skidt.
Men som et skridt på vejen mod at tale med dine forældre kan det være, du kan betro dig til en anden voksen?
Måske har du et familiemedlem, en lærer eller noget i den stil, som du har et godt forhold til.
Det kunne være en mulighed for at få sagt nogle af de ting højt, som du har brug for, til en som ikke er så følelsesmæssigt involveret, og som kan se på din situation med friske øjne.
Det kunne helt sikkert være en god hjælp. Og måske kan de hjælpe dig med, hvordan du bedst får sagt det til dine forældre.
Det der med psykologer...
Og så får vi også bare lige lyst til at koble en lille note på det med psykologer.
For du skriver, at du gik til psykolog, men at du stoppede igen. Og på det du skriver, så virker det ikke til, at du nødvendigvis fik det bedre af det?
Det kan være vi misforstår, det du skriver, men hvis ikke, så vil vi altså bare sige, at psykologer kan være vidt forskellige.
Og derfor vil det ikke være alle psykologer, man matcher lige godt med.
Derfor kan man også godt starte hos en psykolog, men finde ud af, at man slet ikke matcher eller har kemi med vedkommende.
Det betyder ikke, at der er noget galt med dig eller dine problemer, det betyder bare, at det ikke var den rette psykolog for dig.
Og derfor er det ALTID okay at skifte til en anden psykolog.
Headspace kan også være et godt sted at starte
Sidst, men ikke mindst, vil vi fortælle dig om headspace.
Det er et tilbud til unge mennesker, som har brug for nogen at snakke med, men ikke lige ved hvem det skulle være.
Præcis som dig.
Der sidder søde, dygtige rådgivere klar på deres chat, som bare venter på du kontakter dem.
Der er også mulighed for samtaler ansigt-til-ansigt, hvis du foretrækker det.
Det er et rigtig, rigtig godt sted at starte på at få dig selv tilbage til overfladen, hvor du kan få den luft og ro, som du fortjener at have i dit liv.
Og de kan også hjælpe dig med, hvordan du kan få talt med dine forældre på en god måde.
Vi håber sådan at vores svar til dig har givet dig mere mod på at række ud efter hjælp, for du fortjener at have det godt. Vi hepper på dig!
Mange varme hilsner fra Stephanie og Aske
