Hej,

Jeg er en dreng på 18 år der bor hjemme hos min far. Min mor og far er skilt og kan ikke finde ud af at snakke med hinanen mere, jeg har boet hos min mor i 6 år ca. et par år efter mine forældre blev skilt, og jeg har næste ikke snakket med min far i den tid jeg boede hos min mor. Jeg har altid godt kunne lide min far og elskede ham meget højt, men min mor blev ved med at skubbe mig og mine søskende væk fra ham og fortalte os at han ikke kunne opdrage og at han var syg i hovedet osv. Hvilket ikke er sandt. Jeg har altid haft det godt med mine søskende, men min mor har aldrig kunne acceptere hvordan jeg er og vi var oppe og skændes mindst en gang om ugen, og hun vil altid gerne bestemme hvad jeg skulle i fremtiden og hvad jeg må og ikke må, hvilket jeg ikke var enig med hinde i og det har ført til mange dårlige stunder med hinde og min papfar. Jeg har heller aldrig kunne lide min papfar men har ikke tur sige det til hinde. Da jeg var 17 valgte jeg at flytte over til min far på egen hånd uden min mor vidste det fordi jeg ved hun ikke ville acceptere det. Nu bor jeg hos min far og har gjort det i næsten 2 år, det har så ført til at jeg har et meget dårligt fællesskab med mine søskende hvilket jeg er meget ked af, og jeg kan ikke finde ud af være sammen med dem mere fordi jeg ikke tør og jeg er bange for de ikke kan lide mig, jeg ved heller ikke hvad jeg vil med mit liv og er ikke startet på noget imens jeg bor hos min far. Min hverdag er for det meste det samme og jeg vil gerne lave noget i forhold til uddannelse men jeg tør ikke og jeg ved ikke hvad det skulle være. Min far er mega sød og vil gerne hjælpe mig med alt i livet men jeg ved ikke hvad jeg skal have hjælp til, jeg føler jeg er i et hul og kan ikke tage initiativ til at tage nogle beslutninger mere. Hvad kan jeg gøre for at få min selvtillid tilbage og komme videre i livet?

(Dreng, 18 år)

Hej Dreng på 18 år

Kære dreng på 18 år Det er super hårdt, når ens forældres konflikter går udover ens eget forhold til sine søskende. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det lyder svært

Æv, hvor lyder det bare som en mega hård situation, du står i. For det er mega hårdt, når man bliver fanget i en konflikt, der egentligt ikke handler om en selv. Men som handler om, at ens forældre ikke kan finde ud af at enes på en ordentlig måde, efter de er gået fra hinanden. Det er der ikke nogle børn eller unge, der fortjener at blive fanget i. For det må have været rigtigt hårdt ikke rigtigt at se din far, dengang du boede hos din mor, når du faktisk er rigtigt glad for din far. Samtidigt kan jeg virkeligt også godt forstå, at det er svært for dig, at du ikke har det samme fællesskab med dine søskende mere, efter du er flyttet hjem til din far. For det lyder som om, du holder rigtigt meget af dine søskende. Og det gør mega ondt, når nogen som man er rigtigt glad for, lige pludseligt ikke er der i ens hverdag på samme måde mere.

Snak med dine søskende

Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med dine søskende om, at du er rigtigt ked af, at I har fået så dårligt et fællesskab, efter du er flyttet? Hvis ikke du har det, så synes jeg, at du skal prøve det. Du kan eventuelt starte med at snakke med en søskende ad gangen, hvis det er lidt nemmere for dig. Jeg tænker nemlig ikke, at jeres forhold behøver blive ødelagt af, at jeres forældre ikke kan enes.

Og det er jo slet ikke sikkert, at dine søskende ikke kan lide dig. I har jo været rigtigt glade for hinanden engang, så måske de faktisk også savner dig rigtigt meget, men bare heller ikke rigtigt tør sige noget? Så hvis du får mulighed for at fortælle dem, hvorfor du flyttede. Og de får mulighed for at fortælle dig, hvordan de har haft det med det. Så kan det jo godt være, at I lige så langsomt kan reparere jeres bånd til hinanden. Så I kan blive lige så tætte, som I var engang.

Det er helt normalt

Det lyder som om, du har haft rigtigt meget at tænke over med hele den her situation med din familie. Og der faktisk har været rigtigt mange situationer, hvor du har skulle finde ud af, hvad der var det rigtige for dig. Så du har skulle bruge rigtigt meget energi på at finde rundt i, hvad du gerne ville i stedet for, hvad det var din mor gerne ville. Det kræver mega meget energi at skulle det. For det kræver, at man skal mærke mega meget efter i sig selv. Og det kræver også, at man faktisk skal turde at stå lidt ved sig selv og sine egne beslutninger. Så du har bare været på mega hårdt arbejde med at finde rundt i den her situation længe nu.

Når man har været det længe, så er det helt normalt, at man godt kan blive sådan lidt handlingslammet på et tidspunkt. Og få svært ved at finde ud af, hvad det nu lig er, man skal og vil, lidt som det du beskriver. Det er et tegn på, at man er ved at have brugt sin energi lidt op, fordi man har brugt af den så længe nu. Det er også helt normalt, at det kan give en et hak i selvtilliden, når man har været ude for noget svært, sådan som du har. For det gør rigtigt ondt, at man for eksempel ikke rigtigt føler, at ens mor har accepteret en, som man er, som du skriver. Men der er heldigvis nogle ting, man selv kan gøre for at bygge sin selvtillid lidt op igen. Så hvis du har lyst til det, kan du prøve at kigge i vores artikel med gode råd til at få en bedre selvtillid.

Du behøver ikke at vide det endnu

Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at finde ud af, hvad du vil med uddannelse og med dit liv. For der er virkeligt bare et virvar af muligheder derude. Og det kan være rigtigt svært og overvældende at finde hoved og hale i dem alle sammen. Sådan er der rigtigt mange unge, der har det. Men du behøver ikke at vide, hvilken uddannelse du vil have, og hvad du vil med dit liv nu. Det kan tage rigtigt lang tid for nogen at finde ud af, hvad deres rette hylde er, og det er helt okay. Så bruger de måske tiden, mens de prøver at finde ud af, hvad de skal på at prøve nogle forskellige slags arbejder af imens.

Det er lige så okay at gøre det sådan, som det er at ræse derudaf og skynde sig at vælge uddannelse lige efter, man er blevet færdig med folkeskolen eller gymnasiet. Men hvis du gerne vil have hjælp til at komme lidt tættere på at finde ud af, hvad der er den rigtige uddannelse for dig, så synes jeg, at du skal snakke med en studievejleder. Studievejledere er nemlig uddannet til at hjælpe unge, der ikke helt kan finde ud af, hvilken vej de skal gå i forhold til uddannelse. Så de ved, hvad der måske kan hjælpe en med at få et prej om, hvad man gerne vil. Og de ved, hvad er af muligheder derude.

Snak med din far

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din far om alle de ting, som du har skrevet til mig? Hvis ikke du har det, så synes jeg, at du skal gøre det. For det lyder jo som om, din far rigtigt gerne vil hjælpe dig og lytte til det. For det hjælper at have en, som man kan dele sine tanker med. Og selvom din far måske ikke har en løsning på alle tingene, så kan han i hvert fald snakke med dig om tingene. Og måske kan han også hjælpe dig med at komme frem til en løsning, som du måske ikke selv ville have tænkt på. Hvis det er svært for dig at sige de her ting til din far. kan du eventuelt skrive det til ham i et brev. Eller måske vise ham det, som du har skrevet her. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, fordi man så ikke behøver at styre samtalen så meget.

Tag fat i Headspace

Nogle gange kan det også hjælpe lidt at snakke med nogen, som man ikke kender. De kan bedre se situationen udefra og kan måske se nogle ting, som man ikke lige selv havde tænkt over. Hvis det kunne være rart for dig, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super søde og dygtige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt hos Headspace. Og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine søskende. Og at det lykkedes jer at redde trådene ud, så I kan få et godt forhold til hinanden igen. De bedste hilsner fra en Mindhelper

De bedste hilsner fra en Mindhelper